søndag den 25. marts 2012

Blomkålsmos??? Kan man spise det når man er kommet over ble-stadiet?

Min kære kusine har ofte skrevet om blomkålsmos. Jeg har haft min tvivl om rettens egnethed til voksne mennesker, men afprøves skulle det da. I dag skulle forsøget så stå, og sikke en succes. Altså hos de 3 voksne. Ungerne har måske stadig, trods en alder på henholdsvis 16 og 11, tiden med mos og mos og atter mos i for klar erindring, så der var succesen mindre. Det kunne spises, men det varer vist længe før det bliver et hit.
Men jeg tror helt ærligt ikke de slipper, for jeg var ret begejstret.
Til 5 personer kogte jeg et blomkål, delt i små buketter. Da buketterne var møre hældte jeg vandet fra, og gav blomkålet en omgang med stavblenderen. Så tilsatte jeg en stor skefuld økologisk creme fraiche og smagte til med salt og peber. Utroligt nemt, og lækkert. Gryden blev nærmest slikket ren.
Tilbehøret til den lækre mos var bare en salat med tomater, agurker, røde peberfrugter og rødløg i små tern, og så smagt til salt, hjemmelavet chili-olie og sherryeddike, og så en dejlig kotelet der bare fik en hurtig tur på panden.
Meget nem og meget hurtig aftensmad til en dag, hvor vi allesammen hellere ville være ude i solen end inde i køkkenet.

Bi nu lidt...

Ja, bierne er ikke kommet endnu, men i går kørte gemalen og jeg en lang tur for at hente disse to smukke gammeldags bistader. De moderne er nemlig lavet af styropor, og mildest talt ikke særligt kønne. Dem gider jeg ikke se på i min have. Disse er lavet af en pensionist, der bruger vinteren på sådan nogle hyggeprojekter. Som I kan se, blev de stillet op i haven lige i skumringen. Senere skal der lægges fliser eller andet neden under, men jeg skulle da lige se hvordan de ville se ud på den udvalgte plads.


I dag benyttede vi det pragtfulde forårsvejr til at køre en tur på stranden og samle tang til aspargesbedet. Senere blev der slået smut og slikket solskin. Der er umanerligt smukt på de sydfynske strande.


Og til sidst blev årets første isvaffel indtaget på Assens havn. Se det er forår!


Vel hjemme igen og så kommer der lige et billede der viser hvor lovlydige vi er. Sidste år bestilte vi nemlig en smart postkasse, og den står fint og lovligt ved skel ud til vejen. Vi havde ellers vore kvaler, for hvilken moderne postkasse ville lige passe til vores gamle bindingsværkshus? Men den geniale opfindelse af internettet har jo gjort sådan nogle problemer til en bagatel der er til at overvinde. Vi er i hvert tilfælde glade for denne løsning.
Jeg håber at I alle har haft en lige så dejlig weekend som os.

fredag den 23. marts 2012

Coq au vin - my way

Ja undskyld overskriften, men da det absolut eneste fransk i mit ordforråd, drejer sig om at bestille 2 fadøl eller er nørdede madudtryk, så blev det sådan.
I dag kommer gemalen hjem. Sømanden i mit liv tilbringer halvdelen af året i Brasiliansk farvand, og er der noget han ellers sætter  pris på er det et godt hjemmelavet måltid mad, så jeg vil ikke skuffe ham. Og da denne skønne stegegryde fra Le Creuset er en gave fra ham, og den kom med pakkepost imens han har været på arbejde, så vil jeg samtidig vis ham hvor glad jeg er for den. Desuden sætter jeg stor pris på en opskrift, hvor opvasken er minimal bagefter!

Først har jeg skåret noget mager bacon i tern, og det bliver ristet af i røg og damp.


Så tages baconen ud af gryden og i med en masse svampe. Her en blanding af brune og hvide champignoner. De bliver ristet i baconfedtet. Masser af champignoner! Jeg er vild med svampe, og ungerne kan bare sortere dem fra, hvis de skulle lande på deres tallerken.


Op med svampene, og i med pillede skalotteløg.


Og så smider jeg også lidt hele små hvidløg i. Det ser ud af meget, men de bliver fine og søde efter en tur i den sorte gryde. Og jeg lover jer, at de ikke overdøver smagen overhovedet.


I morges hev jeg 2 landhaner op af fryseren. Vi bliver 6 til middag i aften, så der skulle gerne være nok. Dem har jeg så parteret i bryst, overlår, underlår og så halse og indmad. Gemalen ville blive skuffet over manglen på halse, og selv er jeg svært glad for indmaden. På de kyllinger man køber i supermarkederne kan man ikke længere se forskel på "det lyse og det mørke kød", men hos sådan et par hjemmeslagtede kyllinger giver det lige pludselig mening igen. Jeg ved godt at råt kød ikke er særligt fotogent, men I skulle da lige se hvad jeg mener. Hanerne har jeg flået inden de kom i fryseren. Dels er det hurtigere end at plukke, og dels så grydesteger jeg som oftest vores egne kyllinger, og blødt, vådt skind er der alligevel ingen der gider spise.


Kyllingestykkerne bliver brunet af i mindre portioner. Det klæder dem at få lidt farve.


Til almindelig hverdagsvin er denne her en af favoritterne. God kraftig smag, og til at betale. Den gør sig godt både i glasset og nede i gryden hos kyllingerne.


Så smuttede jeg ud i haven for at se om der var nogle krydderurter der havde overlevet. Timianen var fin, men laurbærren er vist gået til, men jeg snuppede nogle blade alligevel.
Så smed jeg champignoner, løg, hvidløg, kylling og krydderurter i gryden, godt med salt og peber på, og så rødvin til det næsten dækker. Nu skal det bare stå og simre en lille times tid, og når gemalen kommer hjem, så skal det bare hurtigt varmes op igen, og så kommer de sprøde baconstykker i til sidst.


I mellemtiden kan jeg så lige forme flutes, for det er det eneste tilbehør vi skal have til. Dejen er også smækket sammen i morges. Det er bare koldt vand, lidt økologisk gær og 2 forskellige slags mel, efter hvad huset formår, og så nok salt. Mange putter for lidt salt i dejen, og så bliver brødet kedeligt i smagen.


Uhm, hvor det dufter ude fra den sorte gryde. Jeg tror jeg gør hele familien glade i aften.
Og til dem der sidder og beklager sig over manglen på nøjagtige mål. Sådan nogle findes ikke i mit køkken. Tag en ske og smag på maden i stedet for. Så kan man tilsætte mere af dit eller dat som det passer en selv.
Velbekomme.

tirsdag den 20. marts 2012

Hønse-pip

Min fødselsdagsgave er endelig ankommet helt fra England. En smuk vejrhønse-familie. Den er bestilt over nettet, og bliver lavet på bestilling. Man kan finde et kæmpe-udvalg hvis man leder lidt. Og min kære husbond kunne godt høre på mig, at sådan en var lige det jeg ønskede mig til at pryde stråtaget. Nu skal jeg så bare lige have fat i min travle tækkemand, så han kan klare det der med at kravle rundt højt oppe. Det er nemlig ikke en af mine spids-kompetencer.


Til gengæld er jeg god til det der med hønsene. I dag blev rugemaskinen skrubbet i desinfektionsmiddel og  vasket efter i rent vand, og så blev der lagt et nyt hold rugeæg i maskinen. Min grådighed fornægter sig ikke. Når der er gået en uge så "lyser man æg". Det betyder at man med en lommelygte eller en speciel æggelyser lyser ind i æggene. Så kan man se om der er nogle af æggene der ikke er befrugtede. Dem tager man selvfølgelig ud af rugemaskinen med det samme. Men så kan man da lige så godt fylde lidt ekstra æg i fra starten af, så man ikke ender med at ruge med en halvtom maskine. 


Sidste hold kyllinger er ved at få fine små fjer på vingerne. I bunden af buret er der aviser, så buret er nemt at gøre rent. Ud over mad og vand, har jeg strøet lidt fugle-sand og undulatfrø. Undulatfrøen er nærmest slik for sådan nogle små størrelser.  


lørdag den 17. marts 2012

Gateau Marcel

På opfordring kommer her opskriften på den lækre kage.

300 gr chokolade og 300 gr smør smeltes over vandbad. Imens deles 10-12 æg i hvider og blommer. Hviderne piskes med 150 gr sukker og blommerne piskes i en anden skål også med 150 gr. sukker.
Den smeltede chokolade-smørblanding blandes i æggeblommerne, og til sidst vendes hviderne forsigtigt i.
Halvdelen af dejen bages i en meget velsmurt springform i ca. 30-40 minutter ved ca. 175 grader i varmluftovn. Når man stikker en træpind i kagen skal der ikke sidde dej på pinden når den bliver trukket op. Når bunden er bagt køles den af i formen. Så hældes resten af blandingen ud over bunden, og den sættes på køl i et par timer. Den kan sagtens laves dagen før den skal spises.
Man kan evt. lægge friske hindbær eller anden frugt på kagebunden inden moussen hældes ud over. Så får man små friske indslag i kagen.

Beviserne på ægge-anstrengelserne.


Vitello Tonnato med rucolasalat.


Briochedej med riiigeligt smør og æg.



Firkantede sukkerbrødskager, også kendt som lagkagebunde.



Enorme mængder æggesalat.


Gateau Marcel


Og her et stykke på tallerkenen. Det smager vildt godt, men det mætter også så vi alle sammen er ved at sprænge bukseknapperne. 

Æg æg æg...

Hønsene er som før berettet gået i totalt selvsving. Vi får så mange æg, at jeg nærmest går i panik, for hvad skal man dog bruge dem til? Min søde kokkeven kom på besøg weekenden over, og i går aftes lagde vi planer for et overdådigt æggeorgie.
Planerne blev nok lidt vidtløftige på grund af et anseeligt rødvinsindtag. Men vi gik friske i gang her over middag. (Jeg havde desværre lige en begravelse jeg skulle til i formiddags).
Ungerne blev trakteret med scrambled eggs til morgenmad. Det blev 6 æg.
Så lavede kokken Gateau Marcel. En chokoladekage med chokolademousse ovenpå. 14 æg.
Jeg lavede æggesalat til de kommende dages madpakker og frokoster. 16 æg.
Så rørte jeg også lige noget mayonaisse til æggesalaten og til aftenens Vitello Tonato. 3 æg.
Blev enig med mig selv om at i morgen skal vi have briocher til morgenmad. Det blev til 8 æg.
Imens rørte kokken dej sammen til lagkagebunde. 10 æg.
I alt har dagens anstrengelser altså resulteret i at vi har brugt 57 æg!!!
Men jeg har bare stadig 120 æg stående. Vi går i totalt kolesterolchok inden foråret er omme. Og desuden bliver vi så tykke at vi kan trille i skole og på arbejde. Men vi har det sjovt imens.

tirsdag den 13. marts 2012

Nu er det forår, og JEG har beviset!


Jeg havde det nok på fornemmelsen da jeg gik ud for at tage en runde i haven. Solen varmede faktisk. Solfangeren arbejdede på fuldt drøn og det var helt smålunt. Den første rigtige forårsdag i år. Og så så jeg den. En dejlig tyk humlebi der tumlede rundt fra krokus til krokus, helt drysset til med pollen. Så ved man at foråret er kommet for at blive. Jeg er lidt forelsket i humlebier, selv om jeg er blevet stukket af sådan en hele 2 gange, og det før sindsygt ondt! Men der er nu noget fascinerende ved deres hyggelige tumlen rundt fra blomst til blomst.



Det blåeste af det blå i forårshaven er mine dværgiris. Dem bliver der også flere og flere af hvert år. Jeg havde ellers læst mig til at de tit går til om vinteren, men heldigvis kan blomster ikke læse. Der står de, kun 10 cm høje og blomstrer hvert år midt mellem skvalderkålen. Dem skulle man måske købe lidt flere knolde af til efteråret.

Hønsene elsker at komme ud og finde grønt i haven. Her er de gået i krig med staudebedet. Og sådan nogle høns der får fri adgang til naturens spisekammer lægger æg med de smukkeste orange blommer. Racen er Barnevelder. Det er en stor høne der lægger fine brune æg.
Det lille træ er en ægte kastanje som min mor har givet mig. Den kommer fra deres eget kastanjetræ som i gode somre giver fine spisekastanjer.


Barnevelderhanen holder skarpt udkig. Hvis der kommer en rovfugl eller andet den ikke bryder sig om, så advarer han damerne om at komme i skjul. En hane er guld værd for hønseholdet. Han sørger for at der er ro og orden mellem damerne, beskytter dem og kalder når han finder noget lækkert at spise. Ja, haner er rigtig gammeldags gentlemen.

Og her er så resultatet af nogle andre af hanernes anstrengelser. I går klækkede der en lille flok kyllinger i rugemaskinen. De kommer til at tilbringe den nærmeste fremtid i et stort kaninbur. Når de har fået fjer på, og vejret er blevet lunere kommer de ud i hønsegården til deres forældre.


Mange tror at kyllinger altid er gule. Men det kommer helt an på hvilken race forældrene er. Der findes kyllinger i utallige forskellige farver og mønstre.
Grunden til at lyset er lidt underligt på billedet er at jeg har en rød varmepære hængende over kyllingerne. Den skal gøre det ud for den varme kyllingerne vil finde under deres mor. Kyllinger der vokser op på den her måde kan blive meget tamme, da de jo er vant til mennesker helt fra små. Sidste år kunne jeg ikke gå i haven uden at have en flok hanekyllinger rendende efter mig. De havde gået temmelig længe i kaninburet, fordi sommeren var så våd. Jeg nænnede ikke at sætte dem ud i en mudret hønsegård, så de blev utroligt tillidsfulde. Bare jeg åbnede døren ud til haven, så kom de styrtende. Og så måtte havearbejdet altså foregå på hanekyllingernes præmisser. Men hyggeligt det var det.
Men det er også lidt svært når man knytter sig så meget til sine dyr. Hanekyllinger kommer der jo mange af, og man kan ikke beholde dem alle sammen. Jeg har nemlig høns, både fordi jeg gerne vil have friske, lækre æg, men også fordi jeg får det dårligt bare ved tanken om at spise en industri-kylling. Jeg elsker en god kyllingesteg, men det skal være fra et dyr der er vokset op under ordentlige forhold. Så langt de fleste af mine hanekyllinger bliver spist. Men inden da har de haft et fantastisk hønseliv. De bliver ikke slagtet før de er mindst et halvt år gamle, og i mellemtiden har de rendt rundt i haven og på de omkringliggende marker og hygget sig. Helt anderledes end industriens vandpumpede (neutralmarinerede kalder man det nu) misfostre som bliver slagtet når de er omkring 5 uger gamle. Næ, mine egne hanekyllinger spiser jeg med god samvittighed, og så smager de fantastisk. Når man smager sådan en forstår man hvorfor kylling i gamle dage var noget man spiste til fest eller som søndagssteg, når det skulle være rigtig godt.  

søndag den 11. marts 2012

Nørklerier, forårsrengøring i haven, og ellers bare weekend.


Lørdag lokkede min datter mig med i den lokale garnforretning. Hun skulle købe garn til et par babybukser. Hun mener der er en vis sikkerhed i at have mor til at hjælpe med at læse opskrifterne. Og kan jeg lokkes??? Svaret er helt entydigt. Jeg kan ikke går ind i sådan en forretning uden selv at komme ud med et par nøgler garn. De ligger i bunker flere steder i huset. Heldigvis blev der kun købt ind til et lille projekt denne gang. Et sjal/tørklæde i den fineste forårsgrønne farve. Jeg er ikke så god til at følge opskrifter, hverken når det kommer til at strikke, hækle eller lave mad, så mønsteret er selvkomponeret. Et aflangt bredt tørklæde hæklet i "muslingeskalsmønster".



Søndag blev jeg forårskåd,  så jeg kommanderede mig selv og drengene ud i haven til en gang forårsrengøring. Det betød at nu er drivhuset ryddet, de gamle aspargesgrene er knækket af og smidt på komposten og hindbærbeddene er klippet ned. Først var drengene møgsure over sådan at blive trukket væk fra computerskærmene, men da de først var i gang blev det rigtigt hyggeligt, og de fik da også indledt en slags ninjaslåskamp imellem gøremålene.


 I sidste uge havde jeg ladet mig forføre af nogle aldeles pragtfulde påskeklokker i Bilka. Der er jo ikke så meget andet der blomstrer så smukt på denne årstid, og jeg har længe savnet den enormt flotte påskeklokke der stod i vores gamle kolonihave.

 
Tænk, der var også nogle med dobbelte blomster. Og nu kan man se at de trives fint der hvor jeg har plantet dem ud. Jeg har et håb om at de vil brede sig stille og roligt. De kloge havehoveder siger at de frøformerer sig, så måske er der om nogle år nok til at plukke en lille håndfuld. Man har jo lov at drømme.


 Andre forårsblomster breder sig godt i vores have. For en del år siden lagde vi en masse forårsløg i et hjørne af græsplænen. Det er en i lille trekant der kan ses fra vejen, og når alting blomstrer kan man se at bilerne sætter farten ned fordi de lige skal nyde alle farverne. Lige nu er det nogle små krokusser der blomstrer, og man kan se at påskeliljerne er på vej.


Inde under hækken har vi sat en masse vintergækker, og man kan se at der kommer flere og flere i hver gruppe for hvert år der går. Faktisk er de tyvstjålet fra et hemmeligt sted i nærheden. Langt nede af en markvej ligger der et område hvor der hvert forår står en million vintergækker og blomstrer helt uset og ukendt for de fleste. Måske har der ligget en have engang, eller der er kørt jord væk fra en have og der er kommet en masse løg med. Lidt mærkeligt er det, men samtidig et helt fantastisk syn. For et par år siden luskede vi ned og gravede et par spandfulde vintergækkeløg op så vi kunne plante dem i vores have. Og man kunne næsten ikke se at vi havde taget nogle, men til gengæld nyder jeg synet af dem hver dag i denne tid.


Nu er der så mange at man endda kan tillade sig at plukke en lille buket og tage med ind i stuen. Hvad de fleste ikke ved er at når vintergækker kommer ind og stå i varmen så dufter de fint og yndigt. Jeg har en stor forkærlighed for vintergækker. De er så smukke og enkle, og så er det da helt vildt imponerende at se dem folde sig ud midt i en bunke sne. Sikke en  livsvilje de små yndigheder har. Det må man da tage hatten af for.


Og til jer af jer der er meget opmærksomme... Billedet bag ved vintergækkerne er et billede af mit kommende barnebarn. Og blitzen har så givet babyen et uhyggeligt lysende øje. Det er helt tilfældigt, men det er da en lidt sjov effekt, som jeg først opdagede da jeg uploadede billedet.

torsdag den 8. marts 2012

Bearnaisse og det der ligner...

19 æg i dag.... Der må gøres noget, og da drengene elsker ægte bearnaisse er det da en del af løsningen på problemet. Jeg har aldrig helt forstået hvorfor bearnaisse skal gøres til en større videnskab. Hele fidusen ligger i en tykbundet gryde og lav varme på komfuret. Jeg er stor fan af mærket Le Creuset, og deres lille kasserolle er perfekt til formålet.
I kasserollen kommes 6 æggeblommer, lidt bearnaisse-essens eller esdragoneddike og lidt frisk eller tørret esdragon. Frisk er bedst, men det er jo ikke lige årstiden.



Nu sættes gryden på komfuret ved meget lav varme. Æggene piskes godt sammen med resten, og så tilsætter man små terninger smør lidt efter lidt mens der hele tiden småpiskes i sovsen. Når man er oppe på smør i "Price-mængder", ja faktisk en hel pakke, så er sovsen klar. Et ekstra drys esdragon gør godt for smagen. Og husk at kødet skal vente på sovsen og ikke omvendt.

Og nej, jeg har ikke snydt med farven på sovsen. Når man bruger æggeblommer fra rigtige fritgående havehøns, så ser sovsen sådan ud.




Det blev så til Tyksteg med bearnaisse, små kartofler og glaserede perleløg. Meeeget populært hos de unge mænd. Det er jo rigtig herremad.
Og kan vi så ikke godt blive enige om at en god steg eller bøf fortjener en ordentlig sovs og ikke noget pulver der blandes op med mælk m.m. Ja, det er en fed sovs, men det er altså heller ikke noget som man skal spise hver dag. Resten af sovsen kan blandes op med lidt mager creme fraiche, lidt ekstra eddike, esdragon og salt, og er så en aldeles lækker kold dressing til den kolde steg næste dag. 




Og hvad stiller man så op med alle æggehviderne? Jooo man laver da et par plader prinsessemarengs. Uanset hvilken frugtfarve jeg putter i, så forsvinder sådan en portion ret hurtig. De er jo så nemme lige at komme til at hapse når man går forbi fadet.


onsdag den 7. marts 2012

Indendørs glæder

Indendørs glæder.
Så driller vejret igen. Havde egentligt planlagt at der endelig skulle ryddes ud i drivhuset. Jeg får aldrig gjort det om efteråret, for når sæsonen endelig slutter og de sidste tomater er plukket, så kryber jeg indenfor og hygger mig. Der er altså ikke noget ved havearbejde når det er koldt, vådt og gråt. Troede så at der ville komme lidt sol i dag, for så er det faktisk dejligt at være i drivhuset, selv om det er tidligt forår. Men nej. Atter en dag med udsigt til gråt i gråt og krydret med vådt. Så må jeg til gengæld glæde mig over at de små tomat- og chiliplanter i vindueskarmene der kommet godt i gang.
Om et par uger skal de pottes om, og i slutningen af maj skal de ud og gro sig store og flotte i drivhuset. De fleste af frøene er faktisk nogle jeg selv har høstet af tomater og chilier som jeg har dyrket de sidste par år. De oprindelige forældreplanter kom fra Gartneri Toftegaard, men det er blevet så hundedyrt at få sendt planterne, at jeg besluttede selv at begynde at frøformere, og det er ikke så svært som jeg gik og troede. Jeg har dog også købt et par frøposer, for det er jo altid dejligt at prøve noget nyt. Jeg er lige så modtagelig som alle andre når det kommer til frøstativernes fristelser! Alt ser så smukt og lækkert ud at der altid ryger et par poser med i indkøbskurven.
Dagen blev også brugt til at få bagt brød til resten af ugens madpakker. Jeg nægter at betale for de der luftballoner som kaldes brød nu om dage. Desværre lavede jeg en frygtelig forglemmelse tidligere på ugen. Jeg glemte at få taget en slat hvedesurdej fra, som jeg ellers plejer. ALT røg i ovnen. Den surdej har jeg ellers selv lavet og arbejdet med i et par år efterhånden. Nå, der står en ny og bobler på køkkenbordet, men det varer nok et par måneder før den rigtig får personlighed. En hvedesurdej er slet ikke så svær at lave som mange tror.
I en bøtte eller skål hælder man en dl. mel, gerne en med alle kim og skaldele i behold. Desuden en ært gær. Man kan købe økologisk gær i mange supermarkeder nu, og de giver bare en meget bedre smag til brødet end almindlig gær. 1-1½ dl. koldt vand, en tsk. honning og et nip salt. Det hele røres sammen, og de følgende dage hælder man hver dag en lille smule mere vand og mel i dejen. Efter 3-5 dage er surdejen klar til brug. Brød bagt med surdej smager af mere, og holder sig længere friskt end almindelig brød.
I dag blev det så til en variation af den kendte opskrift "Verdens bedste brød". Dejen lavede jeg i går aftes, så den var klar til at blive smidt i ovnen i formiddags.

tirsdag den 6. marts 2012

Æg og kyllinger

Hønsene sprøjter æg ud nu hvor foråret er kommet. Sådan er det hvert år på denne årstid. Hønsene har en naturlig årscyklus, der betyder at nu hvor varmen kommer er det tid til at lægge æg og ruge kyllinger ud. Vi mennesker har så blandet os i naturens gang og fået hønsene til at lægge æg hele året. Men alligevel er det fra nu af og ind til efteråret kommer at vi får flest æg. Nogle af æggene bliver spist, men nogle bliver også til små fine kyllinger. I aften skal vi have rigtigt gule pandekager med mange æg i. Rigtige æg fra fritgående høns har nemlig de dejligste gule blommer, og en smag man ikke kan få hvis man køber æg i supermarkedet.

Så må man til det...

Jeg har som så mange andre tænkt på at lave en blog om hvad der nu rører sig her omkring mit univers. Det stille liv på landet på Midt-Fyn. Her arbejdes i haven, der er et vrimmel af høns og snart kommer der også bier til. Og meget af livet udspiller sig også i køkkenet, hvor jeg huserer med uformindsket nysgerrighed, selv efter en del års kogerier til familien og vennerne.