torsdag den 29. november 2012

Hjemmelavet julemedister og lidt blomsterglæde.

Efter succesen med lammepølserne planlagde jeg straks at så skulle jeg altså også lave min egen julemedister. Jeg fandt et par nakkekamme på tilbud, og så gik jeg i gang fra morgenstunden. Først kogte jeg lidt suppe på forhåndenværende urter og noget bouillon fra flaske. Så gik jeg i gang med at skære og hakke kødet.
 Så rodede jeg rundt i krydderiskuffen og fandt noget allehånde, enebær, peberkorn, tørret ingefær, stjerneanis, korianderfrø og muskatnød. Ned i krydderikværnen med lidt af hvert. Det blev rørt i farsen sammen med suppen og lidt salt. Og så var det ellers bare at stoppe pølsefars i de indkøbte tarme. Vi skulle selvfølgelig prøvesmage pølsen til aftensmad. Den var rigtig god. Perfekt krydret, men man kunne godt smage at der ikke var tilsat noget fedt. Den er mager, men rigtig god. Det tager lang tid at lave sådan en gang medister, men hvor smager det bare meget bedre end købemedister!
 Midt på eftermiddagen trængte jeg til en pause fra pølse-produktionen, så jeg kørte over til Blomsterkomponisten. Den lokale blomsterbutik ligger i Nr. Lyndelse, hvor Carl Nielsen kommer fra. Deraf navnet. Jeg skulle egentlig bare bruge et par pæne urtepotter, og jeg fandt et par flotte turkise potter. Det er godt at få lidt farve ind i huset, nu det hele er gråt, vådt og trist udenfor.
                                      
 Meeeen da jeg så denne her orkide var fristelsen for stor. Den måtte da bare med hjem. Aldrig har jeg set så mørk en orkide.
 Her er den helt tæt på. Sikke en farve.
Hvis man giver den en ordentlig gang blitz, så kan man se at den egentlig er rødlilla, men når man ser den fremstår den næsten sort-lilla.

søndag den 25. november 2012

Julemarked

Lige i nærheden af hvor vi bor ligger herregården Lundegård. De holder det mest fantastiske julemarked hvert år. Der er alt hvad hjertet kan begære af julepynt, kunsthåndværk og lækre ting fra en masse små gårdbutikker og de lokale mikrobryggerier m.m. Man kan købe pølser og pateer, julegåsen, honning, fisk, sprut og syltet sødt og surt. Man kan iklæde sig selv og sine børn de mest fantastiske kreationer inden for både tøj og smykker, og pynte utallige juletræer med alle de skønne ting. Vi benyttede dagen til at tage derned inden manden i huset skulle med flyet til Brasilien for at arbejde julen og nytåret over. 
 Jeg er jo lidt en hønse-freak, så jeg faldt straks for tevarmer-hønen.
 Endnu finere var hanen der passede nøjagtigt til en stempelkande.
 Selv om det var regnvejr, så er Lundegård smuk og stemningsfuld. Den store lade i baggrunden hedder Ellen Marsvins lade. Den er kæmpestor, og for få år siden fik den nyt stråtag. Dejligt at der er folk der bevarer vores smukke gamle bygninger.
 Selv om vi havde fået en masse smagsprøver undervejs, så valgte vi at holde en lille familiejulefrokost i den til lejligheden indrettede restaurant. Alle retterne til frokostplatten er fra lokale producenter, og rigtig meget af det er økologisk. Uhm hvor det smagte. Og en dejlig kold øl har jo aldrig skadet et frokostbord.
 Vi kan næsten ikke tørre smilene af ansigterne. Dejlig mad, og dejlige mennesker.
Selv barnebarnet nød dagen. Hun tog al larmen og ståhejen med ophøjet ro. Men hun sad jo også trygt på fars arm.
Og aftensmaden i dag? Friskbagt brød og så nogen af de dejlige ting der kom til at falde ned i min indkøbspose. Julesylte, fennikelpølse og svine-rilette og andepate. Det er både nemt og godt. 

lørdag den 24. november 2012

Ossobuco Milanese med safranrisotto

Manden i huset, alias sømanden i mit liv, fylder 50 i morgen. Det fejrer Mærsk ved at sætte ham på et fly til Brasilien. Så dagen bliver fejret i dag med besøg af datter, svigersøn og barnebarn. Datteren bestilte risotto, så jeg måtte ud til fryseren og finde på noget der passede til risotto. Og heldigvis lå der en kæmpe pose ossobuco-kød. I en af mine italienske koge-bibler står der at det traditionelle tilbehør til ossobuco er safranrisotto, og så var aftenens menu jo lige til at gå til. 
 Først skulle der snittes. Den hellige treenighed i det italienske køkken er løg, bladselleri og gulerødder. 
 Kødet blev vendt i mel krydret med salt og peber og derefter brunet af i en blanding af olie og smør.
 Den helt store uenighed i opskrifterne på ossobuco står mellem om man tilsætter tomatpure eller ej. Jeg kan godt lide tomatpure i min version, så efter kødet var brunet af, svitsede jeg grøntsagerne og åbnede en dåse pure og kom ned i gryden. Kødet tilbage og så en slat hvidvin og noget kalvebouillon i. Så kunne ossobucoen passe sig selv i den sorte gryde. Bare låg på og lav varme, og så gik der ikke længe før der bredte sig en skøn duft i køkkenet.
 Safranrisottoen er nem at gå til. Først kommer man lidt olie i gryden og lader lidt hakket løg og risottorisene klare i fedtstoffet et øjeblik. Så hælder man en sjat hvidvin i og venter lidt. Så tilsættes bouillon lidt af gangen.   Jeg kom et godt nip safran i sammen med hvidvinen. Når risottoen er ved at være færdig skal der en klat smør i og en håndfuld revet parmesan. Så skal det stå og trække med låg på et par minutter.
 Når der skal anrettes kommer man gremolata på toppen. Det er en blanding af hakket persille, hvidløg og citronskal. Husk nu at det skal være økologiske eller i det mindste usprøjtede citroner. Alle de kemikalier der er på almindelige citroner er ikke noget vi har godt af at få indenbords.
Velbekomme!

lørdag den 17. november 2012

Fiskefilet med hjemmebagt rugbrød

Ja, nogen gange laver jeg også nem aftensmad. Jeg er ikke så frelst at alt skal være supersmart og avanceret. Vi er trods alt en børnefamilie, så nogen gange skal det også bare gå stærkt og være nemt.
I æggesæsonen er en rugbrødsmad med spejlæg altid noget der kan redde en travl dag. Men lige for tiden er det småt med æg, da hønsene lige har fældet. Så er det heldigt når man har forbindelserne i orden. En af mine bekendte er blevet bidt af at snorkle og fiske med harpun, så jeg fik en stor pose fiskefileter forærende. 
Fileterne blev vendt i minimælk og bagefter i groft speltmel med salt og peber. De blev stegt i en blanding af smør og rapsolie. De skulle kun have ganske kort tid på panden før de var fine. Overstegt fisk er kedeligt, så det skal man passe på med. 
For nogle dage siden bagte jeg rugbrød. Jeg har altid surdej i køleskabet, og manden i huset havde jo været på indkøb i det økologiske Mekka i Svendborg, så han havde hjembragt både svedjerug og maltmel. Det skulle jo afprøves. Det blev et skønt rugbrød med masser af kerner og god syrlig smag.
Dejlig nem aftensmad i dag. Hjemmebagt rugbrød med friskstegte fiskefileter og lidt remoulade og et skvæt citronsaft. Det smagte skønt, og så er der begrænset med opvask efter sådan en aftensmad. Det er også et positivt element som jeg værdsætter højt. 

Chokoladelagkage

Min yngste søn er begavet med smagsløg der er noget mere voksne end hos gennemsnitte af den danske befolkning. Det har resulteret i, at han har en umådelig hang til meget mørk chokolade og gammelost. Det har altid været til stor forundring og morskab i familien, men har også udvidet mit repertoire inden for chokoladekager. I dag blev yngstebarnet og hans madglade fru moder, alias undertegnede, enige om at weekendvejret berettigede til indtagelse af en gedigen portion chokoladekage. Sønnike blev udstyret med diverse koge/bage-bøger og fandt i Gyldendals Bagebog opskriften på fransk chokoladelagkage. 


Efter lidt indkøb af cremefraiche og riiigeligt smør gik vi i gang med processen. Egentlig en ret simpel kage. En sukkerbrødsdej med kakao og creme fraiche. Harald smurte springformen, men da undertegnede så prøvede at transportere formen fra bordet til ovnen var uheldet ude. Springformen var ikke lukket ordentligt, så dej ud over det hele. Heldigvis fejler reflekserne ikke noget når der skal reddes kage!!! Det meste af dejen blev i formen og ind kom dejen. Så blev der ellers rørt chokolade-smør-creme og vasket køkken af til den store guldmedalje. Da kagen var bagt og kølet af blev den flækket og fyldt med creme. Jeg bruger altid en laksekniv til at flække lagkagebunde med. Dejligt med en  lang kniv, så man har føling med processen. Det sidste creme kom på toppen og Harald pyntede fint med valnødder. Uhmmmm hvor det smager. Skålene blev slikket rene af den unge herre. 
God weekend og god appetit.

torsdag den 15. november 2012

Krondyrsteg med kartofffelmos og honningglaserede løg.

Hvert år køber vi hele krondyr fra Oksbøl Statsskov. Sammen med flere hold venner får vi leveret 2-3 hele dyr på gårdspladsen. Før i tiden skulle vi selv flå pelsen af dem, men de sidste år har de været flået. Vi deler dem i halve og står selv for partering og udskæring. Det plejer at være en lang og hård dag, men altid meget hyggelig. Der er plads til både øl- og kaffe-pauser ind imellem. Det betyder at vildt-steg ikke er så usædvanligt her i huset som så mange andre steder.
 I dag lavede jeg en lille krondyr-lårsteg i gryden. Den blev bare brunet. Derefter ristede jeg bacontern, cocktailpølser, løg og champignoner i gryden. Fløde og rødvin på og så krydre godt med timian, salt og peber. Der kom også en rest gorgonzola i gryden, da blå ost smager rigtig godt til vildt. Imens lavede jeg kartoffelmos. Helt almindelig mos, men til sidst tilsatte jeg et et bundt hakket forårsløg og baconternene. Desuden lavede jeg honningglaserede perleløg. I en lille pande smeltede jeg en klat honning og en lille klat smør, og da det var smeltet sammen kom der et glas afdryppede syltede perleløg ned i blandingen. Der stod de så og hyggede sig i Ca 20 minutter. Det var den samme tid stegen tilbragte nede i sovsen. Så var den nemlig stadig lidt rosa og lækker da vi satte os til bords. Uhmmm hvor var det godt. 

Hver tirsdag "går vi til nørd". Det vil sige at vi tager med de langhårede drenge ind til Dragons Lairs juniorklub. Så hygger drengene (og af og til svigersønnen) sig med at bygge og male figurer til Warhammer. Da juniorklubben starter allerede 18.30 passer det rigtig dårligt med kørsel og aftensmad, så vi ender ofte inde hos en af shawarmabiksene i Odense. Her sidder vi og venter på dagens servering. Der læses sladderblad og dagens avis. Gæt hvem der går i gymnasiet og hvem der går i 5. klasse!

lørdag den 10. november 2012

Hjemmelavet rødkål.

 I aften er det Mortes aften...der er længe længe til. Men hjemmelavet rødkål skal der til andestegen. Det smager bare en million milliard gange bedre end køberødkål.
 Vi er nogle der gemmer afsmeltet andefedt som om det var det pure guld. Jeg kom en klat ned i den slidte gamle Le Creuset gryde. Den passer nemlig på en spids til et helt rødkål.
 Før mandolinjernet fandt vej til mit køkken var det det hårde slid med en stor køkkenkniv, men nu kan jeg ondulere sådan et helt rødkål i de fineste strimler på ingen tid. Mandolinen bliver flittigt brugt, og det er et af mine yndlingsredskaber i køkkenet.
 Det fintsnittede rødkål bliver vendt med andefedtet. Kan I se at det lige passer med en grydefuld.
 Rødkålen skal krydres en smule. Ikke for meget, for det skal jo ikke smage af brunkager. Jeg kom laurbærblade, en stjerneanis, en kanelstang og et par nelliker ned i gryden.
 Så blev der smagt til med honning (vores egen, naturligvis), æblecidereddike, solbærsaft og salt. Jeg ville så gerne lave solbær- og ribs-saft selv, men jeg når aldrig at få plukket nok til andet end syltetøj før mine fritgående høns opdager lyksalighederne i frugtbuskene. Nå, skidt med det. Det kan købes i en rimelig kvalitet, og hønsene forsyner mig jo med både velsmagende æg og dejligt kød.
 Det er vigtigt at smage til så man får den rigtige balance mellem sødt og syrligt. De langhårede drenge syntes hele køkkenet lugtede af prut, men det var ikke mig der var utæt. Det lugter bare forskrækkeligt når man koger kål. Når det hele er færdigkogt efter 2-3 timer fylder kålen kun det halve. Hvis man putter det i atamonskyllede glas, så kan det holde sig til jul, men vi får det nok spist inden, og der er ikke mere arbejde i at lave rigtig rødkål, end at jeg glædeligt gentager processen i december.
 De to rødhårede fyre blev fanget ind, så de kunne komme til Dr. dyr og få vaccine. Det var de bare ikke spor tilfredse med.
Det var meget sjovere at lege i indkøbsposen! Manden i huset har været på kursus i Svendborg. Dernede har de en rigtig god økologisk forretning, så han var blevet sendt i byen efter maltmel. Det skulle smage så godt med maltmel i hjemmebagt rugbrød, så det vil jeg prøve. Rugsurdejen står på bordet, der er sat kerner i blød, og om et par dage skulle huset gerne dufte af nybagt rugbrød. Manden havde endda været i det gavmilde humør og købt flere slags spændende mel med hjem. Lige noget der glæder den trinde husmoder. Og heldigvis får vi jo alle glæde af hans indkøb og min indsats i køkkenet. En ren win-win-situation. Lige nu står der en kamut-hvedesurdej og langtidshæver i køleskabet. Den kommer i ovnen i morgen aften. Så er der frisk brød og boller til drengenes madpakker. Er der noget bedre end weekender, hvor man har tid til at lege i køkkenet?