lørdag den 23. februar 2013

Lange hvide striksokker.

Det er altså skønt med nogle gode lange sokker/strømper når det er koldt udenfor. Jeg kan godt lide at gå i kjole og nederdel, men det kan altså være en kold fornøjelse i vinterhalvåret, selvom man har strømpebukser af bomuld på. Derfor er jeg begyndt at strikke forskellige lange strømper. Ellers er jeg mest til ankelsokker som jeg også strikker i hobetal.
 Seneste kreation er et par lange råhvide strømper. De har et fint mønster i toppen, men er ellers helt enkle.

Detaljen sidder på bagsiden. Jeg kom til at tænke på gamle tiders silkestrømper med søm bagpå, og har prøvet at konstruere noget lignende. Det er bare svært at på dem til at sidde lige. Men det problem havde man vist også i "de gode gamle dage". Og når man så ikke lige får trukket strømperne lige langt op, så ser det heller ikke helt smart ud... Men bær over med mig. De ER faktisk lige lange de fine strømper. Det er bare mig der er en sjuske med at få taget dem ordentligt på. Og jeg tvivler på at jeg får den yngste af de langhårede drenge til at kravle rundt på gulvet en gang til for at tage billeder af mors ben. (Kunne næsten høre ham tænke at jeg var en total-tosse).
Egentlig er jeg i gang med et noget mere kompliceret strikkeprojekt, men det gør så at jeg slapper af med at få færdiggjort nogle af de nemmere ting ind imellem. Ting man ikke skal tænke over når man stikker det. Jeg kalder det "fjernsynsstrik". Noget jeg kan se en film til, og på den måde blev jeg også endelig færdig med de lange hvide. 
Det komplicerede projekt er en cardigan i 7 forskellige farver. Jeg hader at strikke mønsterstrik på lige pind, fordi det tager så lang tid når man skal strikke vrangsiden. Absolut dårligt fjernsynsstrikketøj. Men den skal nok blive flot når jeg engang bliver færdig. 

Karameltærte, røget svinemørbrad og min tamme rovfugl.

Man må godt stjæle, ikke? Opskrifter må man da gerne låne, lege med og vise resultaterne af. Håber jeg! Tærten neden under er et resultat af forskellige google-søgninger på karamel af kondenseret mælk. 
 Jeg havde et par dåser kondenseret mælk til overs fra julens karamelkogeri. Da jeg havde læst at man bare kan koge dåserne dækket af rigeligt vand i 3 timer og få den lækreste karamelcreme ud af det var det et lille ferieprojekt som skulle afprøves. Og ganske rigtig. Den skønneste lysebrune karamelmasse åbenbarede sig, da jeg åbnede dåserne. Så lavede jeg en mørdej og blind-bagte en tærtebund. Da tærten var kølet lidt af, fyldte jeg karamel-masse på bunden. Jeg brugte 1½ dåse, og så varmede jeg en plade mørk chokolade med en lille klump smør og et par skefulde fløde. Til sidst blev karamelmassen dækket med chokoladeovertræk, og kagen blev sat på køl. Da der var ekstra teenager i huset holdt tærten ikke længere end en enkelt aften. Resten af karamelcremen blev fyldt på et patentglas, og kan nu bruges som smørepålæg a la nutella, hældes over/i is, puttes i en anden kage eller....kun fantasien sætter vist grænser.
 Jeg har også leget lidt med min røgeovn igen. Jeg købte 4 billige svinemørbrader og tørsaltede dem med masser af groft salt, brun farin og en god peber-krydderblanding. De lå i salt i 2½ døgn, hvorefter jeg skyllede og tørrede dem igen. Så blev de røget i min teleskoprøgeovn. Den er jo egentlig kun til varm-røgning, men her om vinteren får man noget der minder om koldrøget kød ud af anstrengelserne, og det smager vanvittig godt. Morgenmaden i dag var enkel men superlækker og meget hjemmelavet. Æg fra hønsene i haven og et par skiver brød med hjemmerøget mørbrad. 
Mine røge-projekter går her i huset under navnet "væg-kød". Vi har stråtag, og det går jo som bekendt ret langt ud over husmurene så der altid er tørt på det meste af muren. I nogle af bindingsværkstolperne på øst-siden af huset er der engang i tidernes morgen banket nogle store søm ind. De passer perfekt til at hænge kød til tørre på, eller også kan man fint lade kødet hænge derude når det er færdigrøget. Det tørrer fint, men da det er både saltet og røget går der ikke insekter i det. Sidste sommer havde jeg mine første røgede kødstykker hængende der, så nu hedder røget kød altså væg-kød, fordi man altid lige kunne gå forbi og snuppe en skive røget kød direkte fra væggen.
Jeg har fået en "tam" rovfugl. Hver formiddag kommer denne fugl forbi og tjekker hvad jeg har smidt ud af madrester. Egentlig er det til hønsene og kattene, men jeg fodrer altså også på min tamme rovfugl. Den er blevet så husvandt at jeg snildt kan stå i vinduet en meter eller to derfra og kigge og tage billeder. De små vildfugle spiser på foderbrættet lige ved siden af. De er årvågne, men har åbenbart også vænnet sig til den nye logerende. Er der nogen der ved hvad det er for en fugl? Jeg er altså ikke så skrap når det kommer til rovfugle. Spørg mig om hvad race en høne har, og jeg vil med glæde komme med et kvalificeret bud, men rovfugle er altså ikke mit speciale.
P.s. Jeg ved godt billedet af rovfuglen er noget overbelyst, men det er altså taget gennem to lag glas. Det kan mit kamera ikke finde ud af.

onsdag den 20. februar 2013

Mrs. Robinson, Frk. Blå og alle de andre høns.

Jeg har egentlig høns, fordi jeg gerne vil have friske æg og dejlig kyllingesteg. Jeg har racehøns fordi jeg synes de høns jeg har valgt er smukke og tjener et formål, og fordi jeg gerne vil være med til at bevare de racer vi har, avle smukke høns der lever op til standarderne og måske udstille mine smukke dyr. 
 Men der er bare høns der bare er.... Mrs. Robinson er den lillebitte dværglandhøne der lever midt i flokken af barneveldere. Her er de på tur i hindbærbeddet. Mrs. Robinson har ikke lagt æg i årevis, ikke ruget, ikke gjort andet end bare være. Hun nægter at bo hos landhønsene. Hun var i sine yngre dage den mest eftertragtede høne for alle de store barnevelderhaner, og derfor fik hun navn efter filmen om den ældre dame der forførte unge mænd. Robinson bestemmer selv hvad hun vil. En vinter boede hun i laden helt alene. Der er savet et lille hul i ladeporten, så kattene kan komme ind og ud. Mrs. Robinson er den eneste høne der er lille nok til også at benytte smuthullet, og det gjorde hun så. Hun levede i ophøjet ensomhed en hel vinter. Stak måske lige næbbet udenfor for at se hvem der var ude i haven den dag, men gik hurtigt ind igen. Der var tørt og ingen sne i laden. I år sover hun i kvædetræet i hønsegården. Igen helt alene. På trods af sne og frost sidder hun der. Jeg har prøvet at flytte hende ind. Der findes ikke den høne der kan skrige og skælde ud som Mrs. Robinson kan jeg hilse og sige. Natten efter sad hun igen i træet, og det får hun så lov til. Kom ikke til mig og sig at høns ikke har personlighed. Hun får lov til at leve sit otium i fred og ro hvor hun vil og hvordan hun vil. Hun er gammel nu, men har det godt. Den dag hun ikke er her mere, tror jeg at jeg for første (og sikkert eneste) gang vil lave en lille hønsegrav i et hjørne af haven. 
 I tirsdags hentede jeg en blå araucana høne. Ejeren skal flytte og sælger derfor ud. Jeg synes blå høns er så smukke, og den nye Frøken Blå vil også snart begynde at lægge lyseblå æg. Hun har ingen hale, og det skal hun heller ikke have. Til gengæld har hun skæg! Jo, der findes høns for enhver smag. Landhønsene synes hun ser lidt sær ud. Hun er heller ikke selv helt vild med det nye selskab og holder sig helst for sig selv, men om nogle dage går det nok bedre. 
 Når man sidder på hønsebænken, så skal man selvfølgelig drikke sin te eller kaffe af et autoriseret hønsekrus. Mit er af engelsk ben-porcelæn og har en masse forskellige racer på. Dog ikke nogen af de racer  jeg selv har, men jeg synes det er det fineste krus i hele min samling.
Når jeg sådan sidder og kigger på høns, så får jeg tit selskab af kattene. De gør heldigvis ikke hverken høns eller kyllinger noget. Jeg gik dog ind igen så snart kruset var tomt. Mine fingre var stivfrosne, men jeg sad og kiggede godt efter om den nye høne havde det godt. Det er aldrig særlig smart at sætte en enkelt høne ind i en etableret flok, men det ser ud til at gå stille og roligt denne gang, så jeg har været heldig.

Brunch med æg.

Det er vinterferie, hønsene trodser snevejret og er godt i gang med at lægge æg, vi står sent op og gør os klar til dagens blanding af pligter og hygge. Man kan vist ikke kalde det morgenmad, når begge ungerne først står op når klokken nærmer sig mere midt på dagen end morgenstund. Jeg kan nu sagtens holde mig selv kørende på kaffe ind til de står op. I dag er den ældste af de langhårede drenge blevet kommanderet til at muge ud i hønsehusene. For at han kan klare dagens strabadser, har jeg lavet lækker brunch til os. 

Lækkert hjemmebagt brød, stegte tomater, en pakke små brunchpølser og røræg af 10 landhønseæg. Det er rigeligt til os alle 3. 
Vi nyder igen at have masser af æg, nyder smagen af dem, synet af de dejlige orangegule blommer, og ikke mindst tanken om at vores høns har et lykkeligt liv med masser af plads, en overskuelig flokstruktur og tid til at sandbade og løbe rundt på ubegrænset plads. Hanerne kan gale af månen, solen og hinanden og hønerne kan klukke veltilfreds over et varieret fodertilbud, måske fange en mus (insekter er der ikke mange af på den her tid af året) og gokke sejrsstolt hver gang de har lagt et æg. Måske vil nogen af dem ruge kyllinger ud til foråret, men lige nu samler jeg alle æggene ind, for det er for koldt, og måske har æggene fået en smule frost, og så bliver der alligevel ingen kyllinger ud af anstrengelserne.

Hvilket liv har de høns der lægger dine morgenæg haft? For det er nemlig ulovligt at købe mine æg. Jeg må ikke engang forære dig en bakke æg. Når de forlader min matrikel bliver de nemlig lige pludselig dødsensfarlige tikkende salmonella-bomber. Jeg passer nøje på ikke at komme til at gå uden for min egen grund med et indsamlet æg i lommen. For så længe de bliver herhjemme, så fejler de ikke noget. Så kan de endda bruges rå til citronfromage, mayonaisse, is og en blomme kan komme på en tartarmad. Og tænk! Ikke en eneste gang har nogen her i husstanden fejlet noget som helst der kan komme fra vores egne æg. Jeg håber sådan regeringen kommer til fornuft og får lavet en lov der gør det muligt for dig at smage mine æg. Eller æg fra andre små hobbyhønsehold. De er nemlig helt fantastiske. Men så længe loven er som den er, så vil min familie og jeg spise så mange æg, at vi er ved at revne. Vi vil fodre katte, hunde og høns med kogte æg, fodre nyklækkede kyllinger med finthakket æg, lave sære forsøg på æggeretter, der måske er gode og som vi så spiser med velbehag, måske knap så heldige, og så ryger de ud i dyrenes foderskål uden dårlig samvittighed. Vi vil frådse helt uhæmmet i æg det meste af året. Jeg ville så gerne dele min overflod med dig, men jeg må ikke....

søndag den 17. februar 2013

Grønsagsfad, eller den dovnes aftensmad.

Jeg gad ærligt talt ikke at lave "rigtig" aftensmad i går, men de langhårede drenge skulle jo fodres af. Hvad gør man så? Tja, det blev det sunde alternativ til fastfood, men dog med lidt nachos til at tilfredsstille de unge mennesker. Jeg lavede hummus med dåse-kikærter, tahin, olivenolie, citronsaft, hvidløg, salt, spidskommen og paprika. Alt smides i blenderen og køres sammen og hældes op i en skål. Hurtigt vaske blenderen af, og så blev der lavet guacamole med avocado, creme fraiche, hvidløg, citronsaft og lidt chili og salt. Blende igen, og op i en skål. Salsaen blev købt færdiglavet. Lidt doven har man jo lov at være.
Så blev der skåret grønsager i stave og bidder. Ind på sofabordet med det hele, Harry Potter film i fjerneren og så var der ellers dømt lørdag aften med småspisen i flere timer.
Og de sølle rester? Dem var hønsene glade for i dag!

lørdag den 16. februar 2013

Hjemmelavet pizza

Når man skal gøre sine børn glade, så skal man gøre klar til hjemmelavet pizza. Egentligt et ganske nemt projekt, men der er noget arbejde der skal gøres i forvejen. 
I god tid rører man sin pizza-dej sammen. Den består af ca ½ kg mel (gerne italiensk, men almindelig hvedemel kan sagtens bruges), 3 dl vand, lidt olivenolie, salt og gær. Helt almindeligt starter man med at opløse gæren i vand og olie, og rører så mel og salt i. Så skal dejen bare stå og hæve til man skal bruge den.
 Jeg laver min egen tomatsovs. Det er såmænd ikke så svært, og det smager meget bedre end et glas færdigsovs. I en god kasserolle sauterer jeg et fintsnittet løg og en masse hakket hvidløg. Jeg tilsatte også en fintsnittet rød peberfrugt, da den lå og lignede noget der skulle spises nu. Og sødmen fra peberfrugt er god til tomater. Så tilsatte jeg 3 slags tomater. En håndfuld tørrede tomater blev hakket fint og kom i gryden med en dåse hakkede tomater og et par friske tomater i små tern. Det er utroligt så meget smag det giver at bruge flere slags tomater. Man kunne også sagtens have puttet en dåse pure i. Nå, det fik lov til at stå og simre på komfuret med lidt salt, masser af peber, en lille teskefuld sukker og en meget lille slat rødvin. Da det havde kogt i en halv times tid fik det hele en tur med stavblenderen, så det blev en fin og forholdsvis glat tomatsovs. 
 Så blev der stillet fyld frem, så hver enkelt kunne kreere sin egen pizza. Ovnen blev skruet op på fuld styrke, og så var det bare med at være kreativ. Jeg havde nogle gode spanske pølser liggende (som min søde svigersøn har haft med hjem fra Spanien), og så købte jeg lidt bacon, cocktailpølser, mozarella-kugler og fandt min store lækre parmesanost frem. Jeg fandt også et glas syltede svampe i køleskabet. Dem kan jeg godt lide på pizza, men de langhårede drenge går helst uden om alt med svampe.
 Øverste bud er den oste-elskende yngstesøns kreation. Nr 2 er den baconglade ældstesøn, og den 3. er moderdyrets pizza med svampe.
 Det kan godt være vi ikke vinder nogen priser for den rundeste pizza, men de smagte godt. 
Og selv om de langhårede drenge er vokset mig over hovedet (hvilket heller ikke er så svært), så er de meget glade for deres mor når hun stiller an til fredagshygge og gør-det-selv-pizza. Gør det selv er helt bogstaveligt. Jeg har lavet forarbejdet, men man putter selv det fyld på man vil have. Det slår til enhver tid de pizzaer man kan hente eller få bragt ud, og så vil jeg slet ikke nævne frost-pizzaer. Og så er det sjovt at lave sine egne pizzaer. Kan man så forlange mere???

fredag den 15. februar 2013

Hønsebryst med butterdejslåg

I England har man et begreb der hedder "comfort-food". Altså mad man får det godt af. Ikke nødvendigvis sundt, men noget man nyder rigtig meget. Jeg er lidt inspireret af engelske pie´er i denne opskrift. Og det er helt sikkert comfort-food. Yngstesønnen var så begejstret at han næsten spiste sig en mavepine til i min hønse-pie.
 Jeg fandt nogle hønsebryster i fryseren. (Gamle høner behøver man ikke altid koge suppe på.) De blev skåret i tern og hurtigt svitset af i en gryde. Så ristede jeg lidt løg, hvidløg, cocktailpølser og champignoner i gryden. På med lidt fløde og en lille skefuld herbamare økologisk urtebouillon. (Hvis man har brug for en gang hurtigsmag, så er herbamare perfekt. Smager godt, og ikke for salt, som de fleste terninger ellers er.) Så fik det hele lige lov at koge op, og så smed jeg en lille pose frost-ærter ned i gryden.Der blev smagt godt til med lidt salt og masser af peber, og derefter blev det hele hældt op i et ovnfast fad og dækket med færdigkøbt butterdej der lige var rullet sammen. Ind i ovnen en halv times tid, og så var der superlækker aftensmad. Vi fik en hurtig tomatsalat til, og det var dejlig friskt.

Da jeg ikke brugte al butterdejen fra pakken, så var det jo dejlig nemt at trylle en lille portion "fastelavnsboller" frem. Jeg skar hver plade i to, lagde en klat marcipan og nougat på hver firkant, og foldede kanterne sammen og formede dem til så pæne kugler jeg kunne og lagde dem med sammenføjningen nederst. Ind i ovnen til de var pænt lysebrune, og så blev de pyntet af med lidt glasur. Sådan kan man også bruge nogle af julens rester. Det er måske ikke verdens sejeste kager, men nemt og hurtigt. Og de smagte fint. Nogle gange skal det også bare være nemt. Og man scorer da point for kreativ brug af rester. 

søndag den 10. februar 2013

Madtur jorden rundt på en aften.


 I går var vi inviteret til datterens fødselsdag. Det er altid dejligt at blive inviteret ud, og denne gang blev jeg virkelig overrasket over traktementet. Det var virkelig lækkert.
 Tatiana lavede pindemadder med røget oksekød og chorizo.
 Kim lavede friske forårsruller med andebryst, forårsløg og mandariner og hoisinsauce.
Og der blev dybstegt ostepinde og krydrede lamme-samosaer fra bazaren.  
Europæiske hapsere med chorizo og røget oksekød med oliven og marinerede hvidløg.
 Den mellemøstlige afdeling med fyldte vindrueblade, kartoffelbåde, lammesamosaer og ostepinde, oliven, hvidløg og peberfrugter og hummus.
Og så et smut til asien med de friske forårsruller med and, mandarin, forårsløg og hoisinsauce.
Der gemte sig også et fad sandwich med røget ørred et sted, men det fik jeg ikke lige foreviget. 
Et skønt måltid, hvor man smagte det hele, og så sad og nippede videre i det man bedst kunne lide. En rigtig hyggelig måde at spise på, og der var ikke noget der tog vildt lang tid at forberede, så værtsparret var friske og veloplagte. Sikke en skøn aften.

lørdag den 9. februar 2013

Ordentlige æg, tak!

Jeg vil hermed opfordre jer alle sammen til lidt civil ulydighed, en forfærdelig lovovertrædelse, et opgør med love og regler, kort sagt: Kør en tur på landet og køb æg fra høns der har levet et rigtigt hønseliv!
I lille regel-Danmark er det forbudt at forære/sælge æg fra hobbylandbrug hvis man har andet end hybrid-høns. At mange gør det alligevel, er vel fordi den lov er såvel tåbelig som uforståelig. Butikker og industri må gerne importere æg og fjerkrækød fra lande der jævnligt har salmonella i begge dele. Her i landet er det årevis siden der har været så meget som et enkelt udbrud af den væmmelige sygdom. Til gengæld kan man ikke påstå at produktionsdyr som høns og kyllinger har et godt liv her i landet. Fødevareministeriet er ved at arbejde på et lovforslag der vil gøre det lovligt at sælge æg fra hobbyhønsehold. Men forslaget er indtil videre at ligestille hobbyfolket med storproducenterne i forhold til test, hvilket vil være fuldstændig økonomisk urealistisk for alle med en lille flok glade havehøns. Jeg vil gerne opfordre jer til at benytte følgende formular til at sende en indsigelse til fødevarestyrelsen: http://fjerkrae.dk/aeghoering/
Og for at illustrere vanviddet har jeg indsat et billede af min livsfarlige morgenmad. 2 blødkogte barnevelderæg. Æggeblommen er helt mørkegul fordi mine høns går rundt i haven og finder grønt, og ikke fordi de er fodret med paprika. Smagen er pragtfuld og blommen helt cremet i konstistens. Man ved ikke hvad det vil sige at spise et godt blødkogt æg, før man har prøvet at sammenligne et havehønse-æg med et æg fra butikkerne. Hvis man har prøvet det og ikke selv har høns, men må købe æg, så er man godt på vej til et liv som forbryder, for jeg garanterer dig at du ikke kører forbi det næste ulovlige skilt ude på landet, hvor der reklameres med at man kan købe friske æg.

Lammekoteletter og citronfromage. Og det er stadig pomeranssæson!

Nogen gange rammer man bare lige i plet med middagen. Jeg synes selv jeg ramte bulls eye i aften. Den anden dag havde jeg købt lammekoteletter i bazaren. Dem marinerede jeg i pomeranssaft, chili, hvidløg, honning og lidt olie og salt, og efter en times tid i den blanding kom de en tur på den varme pande.. Kartoflerne kom i ovnen med lidt salt, olie og krydderpeber. Mango-koriandersalaten er magen til den jeg lavede den anden dag, og til sidst lavede jeg en dressing til kød og kartofler af creme fraiche, hvidløg, salt og en masse hakket mynte. De rosastegte lammekoteletter smagte himmelsk, og det stærke fra chilierne blev opvejet af den friske myntedressing. Helt sikkert et match made in heaven.
 Jeg nåede også at smække min absolutte yndlings-dessert sammen. Selvfølgelig med et pomerans-twist, nu det er sæson. Citronfromage har jeg elsket fra jeg var lille, og bestilte det altid til min fødselsdag. Når det er pomeranssæson har jeg en undskyldning for at lave det en ekstra gang. Jeg elsker nemlig når den er lavet på halvt pomeranssaft og halvt citronsaft. Jeg kommer også den revne skal fra et par pomeranser i. Det giver bare lige fromagen det lille løft i smag der får englene til at synge. Og når æggene kommer fra høns der har gået frit i haven og fundet grønt, så bliver fromagen rigtig flot gul. Sådan en farve opnår man ikke med købeæg, lige meget hvor meget industrien fodrer deres høns med paprika for at opnå gule blommer.
Velbekomme. Jeg er mæt og glad. Jeg tror min gravskrift skal være: Hun spiste ikke for at leve, men levede for at spise.
P.S. Lad lige være med at fortælle min badevægt om aftenens middag...

torsdag den 7. februar 2013

Frugt- og grønt-himlen på Fyn.

Kender I den der Britney Spears sang hvor hun synger "Ups, I did it again"? Sangen handler om noget helt andet, men når det kommer til Bazar Fyns grønt-afdeling, så er det den sang der kører rundt i hovedet på mig hver gang jeg forlader stedet.
 Citrusfrugter, meloner, granatæbler og mangoer stråler om kap i store bunker.
 Fantastiske peberfrugter i alle mulige former og farver og styrker.
 Courgetter, auberginer, bønner, salater, fennikel m.m. Så mange ting at vælge imellem at jeg næsten overvejer at blive vegetar. Men det bliver heldigvis kun ved tanken.
 Frisk koriander, mynte, persille og andre krydderurter i store bundter. Forestil jer lige at stikke næsen ned i det duft-orgie.
Jeps det er helt klart en "ups, I did it again"... Egentlig var jeg bare inde for at aflevere et par glas pomeransmarmelade til Amer, men jeg endte med at købe ind til radicchio-risotto, brede bønner i tomatsovs, mangosalat, stegte auberginer, bagte græskar med chili og og og. Hjælp. Det må være en sygdom. Jeg kan ikke gøre for det. Jeg bliver overvældet af alle farverne, duftene og formene og den rene og skære overdådighed der findes samlet på et sted, og minder om skøn mad og billeder i kogebøger får mit mundvand til at løbe og dankortet til at gløde.

onsdag den 6. februar 2013

Asiatisk salat med oksekød.

Nu har vinteren varet længe rent madmæssigt, og efterhånden trænger man til noget frisk grønt. Men samtidig skal det jo være noget der kan fylde godt i maven, når februar stadig viser tænder med kulde og sne.
 Asiatisk inspireret salat med oksekød.

Jeg lavede oksefilet i går aftes, og der var en god stor rest steg tilbage, så der var dømt restemad i dag. En rosa/rød oksesteg eller bøf er perfekt til denne salat. Først laver man en dressing af soya, østerssauce, sesamolie, chili, hvidløg og frisk ingefær. Det rører man hurtigt sammen. Så snitter man oksekødet i strimler og lægger ned i marinaden og trække. Gerne et par timer, men en halv kan gøre det når man har travlt. Så hælder man noget rucola op på et fad. Snitter rødløg, agurk og peberfrugt i passende bidder og vender sammen med kød og dressing. Op på rucolaen med det hele og så er det bare at servere med et godt brød til. Lige hvad jeg trængte til i dag. Nemt, hurtigt og lækkert.
 Morfar og mor.

I går havde jeg fødselsdag. (Derfor oksefilet på en ellers almindelig tirsdag.) Mine forældre og min morfar kom på besøg til frokost og eftermiddagskaffe. Jeg blev 45 og min søde morfar blev 94 dagen før. Jeg synes det er så sejt at han kom på fødselsdagsbesøg. Det er vist ikke mange på min alder der kan prale af stadig at have 2 bedsteforældre i behold.
Far.

Til frokost lavede jeg Cæsar-salat. Hjertesalat bredt ud på et stort fad. Stegte kyllingebryster i skiver, bacontern, hjemmelavede croutoner og en dejlig Cæsar-dressing, som er en slags tynd mayonaisse med masser af citronsaft, hvidløg og saltede ansjoser i. Til eftermiddagskaffen fik vi ostelagkage lavet efter en gammel karolineopskrift. 
Fødselaren med kæmpebuketten.

Midt i frokosten ankom denne skønne buket roser fra gemalen, der igen er stukket af til varmere himmelstrøg. Aldrig har jeg fået så store og smukke roser. Min fødselsdagsgave fra mine forældre var et stort stykke parmesanost, som de havde taget med hjem fra deres skiferie. Jeg tror de efterhånden kender mig og min passion for madlavning.