søndag den 31. marts 2013

Koldt forår.

Det er en stor dag i haven i dag. For første gang har Frk. Blå vovet sig væk fra hønsegårdens psykologiske fængsel. Hun har troligt holdt sig inde i hønsegården, selv om lågen stod på vid gab, og alle hendes veninder og hanefar tog på udflugt. Men i dag kom hun ud helt af sig selv. Jeg opdagede hende da jeg alligevel skulle ud og tjekke røgeovnen og gå en lille tur i haven for at tjekke foråret ud. 
 For nogle år siden satte vi vintergækker i bundet på 3 løg under bøgehækken. Nu er bundterne blevet store og fine, og jeg glæder mig over dem hver dag på denne årstid. Løgene har vi gravet op på et hemmeligt sted, hvor der vokser millioner af vintergækker. Langt væk fra haver og mennesker er der engang endt et læs havejord fuld af vintergækkeløg. De har bredt sig så det er en fryd, og derfra hentede vi et par spandfulde løg, uden det overhovedet kunne ses. 
 Jeg tror ikke der er nogen blomst der gør mig helt så blød i knæene som vintergækker. Dels er det nærmest den eneste blomst der blomstrer af sig selv på min fødselsdag først i februar, og dels så elsker jeg dens ukuelighed, når den stikker hovedet frem i sne og kulde. Og så er den jo smuk og dufter så fint så fint. Hvad er der ikke at elske?
 Da vi flyttede ud i vores lille hus på landet for godt 10 år siden var de eneste vintergækker i haven de fyldte gækker. De er også fine, men lidt vulgære og svulstige i forhold til de almindelige enkelte. Jeg kan faktisk bedst lide de helt almindelige, men de dobbelte står her og får også lov at være her. Man skal jo ikke være have-fascist. 
 Vi har også sat klynger med små krokus. Det er en eller anden lille spinkel sort og vi har dem i 3 farver. De fine stribede gule, mørkelilla og lyselilla. De breder sig også i stor stil. Det er så dejligt med forårsløg. De små vækster lyser så smukt op i haven trods deres størrelse. Senere på foråret og sommeren bliver alt jo bare større og større og farvevariationen bliver uendelig. Men lige nu er det hele enkelt, småt, smukt og spinkelt i udtrykket.
 Man kan blive så forskrækkeligt bange, når man går der med næsen nede i jorden og så pludselig opdager en tot fjer der tydeligvis kommer fra en barnevelderhøne. Har der været en rovfugl eller en ræv på spil? Men ved nærmere eftersyn viste det sig bare at være en fuglerede der var faldet ned fra et af de store træer. Og de små fugle havde samlet masser af fjer fra hønsene til at fore deres lille rede med. Så kan genbrug da ikke være finere.
 Når jeg går ud i haven er der en skrigen og basken fra alle havens små beboere. Vi fodrer godt, og det bliver belønnet med et mylder af liv i haven. Men de små stakler flygter straks op i toppen af træerne, når jeg kommer listende. Man ved jo aldrig hvad hun kan finde på, hende madmor...
 De eneste der bliver på deres plads er min vejrhønsefamilie. De vogter så smukt over stråtaget og den blå blå himmel. Så fint et håndværk og så praktisk at have. Alt sammen forenet i et lille stykke kunsthåndværk. 

Dem glæder jeg mig over at kigge på hver dag. Sådan lige sende et skråt blik op på taget bare for at sikre mig at de er her endnu og for at se hvad vej vinden blæser i dag. 

Påskemiddag retro-style.

Vi skulle have vores gode venner og naboer til påskemiddag i går. Hovedretten er der jo ikke den store diskussion om til påske. Der skulle lammekølle på bordet! Men først fik vi en lille portion hapsere med et glas bobler til. Det var bare butterdejsplader rullet sammen om diverse fyld. Fra venstre til højre er det pesto, chilipesto, emmentale-ost, oliventapenade og peberfrugtpesto. De smagte rigtigt hyggeligt og var jo nemme lige at rulle sammen, skære i stykker og smide i ovnen.
 Jeg skar også lige 2 forskellige oste i tern og fandt nogle oliven som jeg havde købt i bazaren. Det var hyggeligt at indlede middagen med lidt hyggespisen og småsnak. Og det er rart med en lille nem forret der ikke er svær at lave, men samtidig ser fin ud og smager godt og ikke fylder for meget i maven.
Den obligatoriske lammekølle kom fra det dejlige frilandslam vi har købt og puttet i fryseren. Det blev bemærket af gæsterne hvor ualmindeligt meget bedre sådan et lam smager i forhold til dem man køber i supermarkederne, som er blevet transporteret den halve verden rundt, før de ender på vores middagsborde.
 Lammekøllen var blevet langtidsstegt i 5-6 timer ved 150 grader. Først var den dog blevet smurt ind i masser af hvidløg og krydderurter og drysset med salt, og så skar jeg en øko-citron i tynde skiver og placerede oven på lammekøllen. Den blev serveret med kogte kartofler, tomatsalat og tzatziki. Gæsterne havde medbragt en dejlig rødvin, som vi fik til hovedretten. De sidste oliven fra forretten fik lov til at blive stående til almindelig småspisen under middagen. De passer også godt til lammekød.
 Jeg er nødt til at få bugt med nogle af de mange æg vi henter fra hønsene. De tror det er forår, selv om vejret mere minder om vinter. Jeg havde valgt at lave romfromage. Jeg fnes som et lille barn, da jeg pyntede fromagen med cocktailbær. Det må da være den absolut mest retro-stylede dessert jeg nogensinde har serveret. Men den smagte skønt. Opskriften er også supernem. Man lægger 6 husblasblade i blød i koldt vand. Så pisker man 6 æg og 2-3 dl sukker sammen til sukkeret er opløst. I en anden skål pisker man ½ l fløde til skum. Så smelter man husblassen i en lille gryde og tilsætter 1½ dl mørk rom. Når husblas og rom er fingervarmt og husblassen er helt smeltet pisker man det ned i æggemassen. Når det har stået i ca 10 minutter og er begyndt at stivne vender man flødeskummet i. Så skal det hele bare hældes over i en fin skål og stilles i køleskabet. Senere pyntes fromagen som man nu har lyst til. Jeg synes det klæder den lidt blege fromage med nogle frækt farvede cocktailbær, men man kan jo gøre som man har lyst til.
 Begrebet hønsebænk har fået ny betydning. Når det sner eller regner, så vil hønsene stadig gerne ud af hønsegården, men deres yndlingsplads er altså under den bænk hvor jeg normalt sidder og betragter hønsegårdene fra. Lidt underligt at de gider sidde moslet sammen derinde på meget mindre plads end under hønsehuset, men det gør de altså. Det må høre under fænomenet "forandring fryder".
Manden i huset måtte også en tur ud i snevejret. Måske er det ham hønsene sådan holder øje med? Han arbejder ihærdigt på at få skåret rør og lavet gevind og andet maskinmester-arbejde, så han kan blive færdig med installationen af okkerfilteret. Det er et bøvlet arbejde, men svært nødvendigt. Alle vores håndvaske, toiletkummen, bruser og badekar er mere orange end hvide. Jeg glæder mig så meget til ikke at skulle slås med alt det okker mere. Det bliver også spændende om man kan smage forskel når man skal have et glas vand.

onsdag den 27. marts 2013

Der var engang en gang, part 2.

Projekt sæt mellemgangen i stand trækker ud. Ikke fordi manden i huset ikke arbejder hårdt på projektet, men fordi det der arbejde i Brasilien kommer i vejen ind imellem. Her sidder han med sit legetøj. Han er ikke en mand der normalt går ned på udstyr, men i dag var der ting der var gået deres vej fra værkstedet.
 Min mand springer vist ikke lige ud af skabet. Han er nærmere ved at kravle helt ind i det...? 
 Årsagen er at han er ved at installere okkerfilteret. Det er noget bøvlet at komme til at sætte op, og der er ikke meget plads til en velvoksen herre med udstyret i orden. (Tø hø). Det bliver dejligt når vi ikke har orange vand i hanerne mere. 
 Mit bidrag til arbejdsomheden var at holde modet oppe på manden i huset, ved at servere en lækker aftensmad. Naanbrød, en agurketzatziki/raita-ting, kalamata-oliven, små tomater og krebinetter med fyld af hakkede oliven, revet goudaost, og revet hvidløg og løg. Det hele blev bundet sammen med 3 æg, men ikke noget mel. Det var nemt at lave og smagte forrygende. 

Efter aftensmaden slappede manden af med at hygge om hittemissen. Vores naboer fandt denne lille hankattekilling uden for deres dør for en lille uge siden. Siden har vi fremlyst den i de lokale butikker og ringet rundt til alle i nærheden, men ingen savner den lille mis. 
Så hvis nogen mangler en sød lille musejæger, så kom frit frem. Den søger et nyt og kærligt hjem. Vi har jo allerede 3 katte, så vi synes vi har nok. Men han er en sød lille mis. Renlig og glad for andre katte, så han burde være nem at få til at falde til et andet sted.

Vi et blevet 1 uge gamle. Pip. Og vi andre spiste kalvesteg for at fejre det.

Så er de små New Hampshire-kyllinger blevet 1 uge gamle. Det har ikke været ren lykke den sidste uges tid. Der var noget sygdom der hærgede, og 3 kyllinger er blevet aflivet. Nu ser det dog ud til at de resterende 16 klarer skærene. Sidste år havde jeg en omgang virus hos første hold kyllinger, så denne gang havde jeg vasket alt ned i virkon-s inden kyllingerne fik adgang til bur, vand og fodertrug. Derfor var jeg noget panisk over hvad der nu hærgede, men står stadig uden direkte svar. 
 De sidste 16 vokser dog i ekspresfart og er sunde at se til. Jeg håber det bare var svage kyllinger der faldt fra. Her har de fået en håndfuld undulatfrø. Det er det rene guf for kyllingerne. En slags sund snack som de får ud over startfoderet.
 Her kan man se vor hurtigt de sætter fjer. Så fine vingefjer har det kun taget dem en uge at gro frem. Kyllingen var dog ikke helt tilfreds med at blive taget væk fra undulatfrøene, så den blev hurtigt sat ned til kammeraterne igen. 
 I går kom datteren, svigersønnen og barnebarnet på besøg igen. Det var ikke meningen de skulle blive til aftensmad, men da vi hyggede os så godt, måtte jeg på lynindkøb. Det blev til en dejlig marineret bønnesalat. Jeg er af den mening at almindelige kogte bønner er noget kedelige. Men bønnesalat kan jeg rigtig godt lide. Man koger bønnerne til de er møre. Rå bønner er faktisk lidt giftige, så de må ikke få for lidt, men skal heller ikke koges i smadder. En lille balancegang hen over komfuret. Mens bønnerne koger, blander man en dressing af olivenolie, æbleeddike, honning, salt, peber og masser af revet/presset hvidløg. Når bønnerne er kogt drypper man dem af og kommer dem ned i dressingen. Jeg tilsætter også friske tomater og hakkede tørrede tomater. Nogle gange putter jeg også hakket kogt æg i, men det passede ikke lige i dag. 
 Jeg købte 2 kalvebovstege der var snøret fint ligesom en gammeldags oksesteg. Altså en slags gammeldags kalvesteg. Jeg brunede stegene og lagde dem over i stegesoen. Imens stegene brunede, snittede jeg 2 bakker brune champignoner  og så fik de også en hurtig tur på panden. Så snittede jeg et løg i grove stykker og nogle fed hvidløg. De røg ned til stegene. Champignonerne ovenpå, krydre med salt og peber. Derefter hældte jeg lidt hvidvin og fløde over stegene. Låget blev lagt på og det hele kom i ovnen i godt 2 timer ved ca. 175 grader. 
Dejligt møre kalvestege som blev serveret med sovsen fra stegesoen, kogte kartofler og den dejlige bønnesalat. Det smagte dejligt og alle blev mætte. Måske en lidt vinterlig ret, men temperaturerne udenfor gør jo, at vi stadig har lyst til lidt tungere retter. 
Men jeg glæder mig altså rigtig meget til det bliver lunere og det begynder at spire og gro udenfor. Jeg længes efter at plukke grøn salat i haven, brække en asparges af og spise den helt frisk og rå, eller hive en gulerod op og gå og gnaske på den mens jeg går rundt og kigger på hvad der nu skal laves i køkkenhaven eller om der skal luges i rosenbedet. Det bliver et udskudt forår vi får i år, men så må vi jo længes lidt længere. Men frøposerne står bare og er så klare. Jeg har vist købt alt hvad jeg får brug for i år og lidt til. Forårslængsel er vist noget af det mest uheldbredelige man kan lide af,  og butikkernes frøstativer gør det da ikke nemmere at længes med anstand.

tirsdag den 26. marts 2013

Bacon, motorcykel og høns... en dag med lidt af hvert på programmet.

I morges fik jeg tændt op i røgeovnen. Der blev hængt 3 ribbensstege ned i den, og om et par dage er der bacon til folket. Eller noget der ligner. Godt skal det nok blive.
 Det er i dette lille apparat at miraklerne sker. Saltet kød bliver pludselig til det lækreste hjemmelavede røgede kød. Når jeg bliver rigtig voksen, så vil jeg også have en stor røgeovn, men kommer tid kommer råd. Lige nu synes jeg det er helt fantastisk sjovt at eksperimentere med hvad jeg egentlig kan lave i den lille teleskoprøgeovn. Udendørstemperaturen har faktisk meget at sige for resultatet. 

De store drenge er i gang med at finde ud af hvad der gik galt med den gamle veteranmotorcykel. Motoren stod af den anden dag, så årets første tur i sidevognen må desværre udsættes på ubestemt tid. Men de skal nok finde ud af det. De nyder deres hyggestunder med fingrene smurt ind i olie og en kold øl i nærheden. 
 For en uges tid siden flyttede jeg den nyindkøbte frk. Blå fra landhønsene og ind til barnevelderne. Det virkede ikke til at hun faldt til hos landhønsene. Efter nogle dage virker det til at hun er godt integreret i den nye flok. Her står hun og kigger beundrende på hanefar der baske med vingerne og fortæller røverhistorie til flokken af tøser. Nu håber jeg bare at jeg snart får det første blå æg fra hende, men hun er stadig ikke rigtig rød i kammen, så det varer nok lidt endnu. 
 Jeg har mine høns ude i haven på skift. I dag var det landhønsene der var på tur. De nyder at komme ud og strække benene og skrabe i jorden. Et af favoritstederne er lang hækken og under foderhusene.
Må jeres påskeferie også blive fuld af dejlige gøremål og høj klar himmel.

Chokolade-trøffel-kage.

Den yngste af de langhårede drenge er jo noget så forelsket i mørk chokolade. Til gengæld er han ikke særligt vild med citrondesserter, så han var i klart underskud i forhold til søde sager fra moderens hånd. Derfor fik han lov til at vælge hvilken kage der skulle bages ud fra udvalgte af hæfter og kogebøger. Den her chokoladedrøm var et rigtigt godt valg. Især fordi jeg fik sneget 6 æg fra de glade havehøns ind i kagen, selv om opskriften påstod at man kun skulle bruge 4. Ha, jeg kan altid få plads til flere æg end hvad der normalt kræves, især på den her tid af året.
 Det er en forholdsvis almindelig chokoladekage, dog tilsat et skud stærk kaffe, men trøffelmassen ovenpå giver lige det dér berømte ekstra, der gør den helt fantastisk. Trøffelmassen består af fløde og honning, der lige bliver kogt op, og så hældt over noget hakket mørk chokolade, en skefuld smør og en lille genstand god mørk rom. Så rører man de sammen. Den varme fløde smelter chokoladen og man har den dejligste glasur der ligger sig tykt oven på kagen. Man kan si lidt kakao over for at fremhæve trøffelsmagen, men jeg foretrak at være lidt mere barnlig og strø guldkugler ovenpå. Det blev den mest skinnede og smukke kage jeg nogensinde har fremstillet.
 Yngstebarnet var meget tilfreds, og dagen efter havde manden i huset besøg af den tal-begavede fætter fra Jylland, og han var vist også fint tilfreds med at spise kage-rester den dag.
Jeg har nogle fine hekse hængende i stuen. (Gad vide hvorfor jeg har fået dem???) De kan både lyse med røde øjne og grine ondskabsfuldt når man trykker dem på maven. Jeg skal da lige love for at de kunne underholde både børn og katte. Jeg ved ikke hvem der var mest ivrig efter at få fat i heksedukkerne, men der var kamp til stregen om dem. 

fredag den 22. marts 2013

Barselsorlov for hønseejere? Nye New Hampshire-kyllinger.

Så er det overstået. Dagene der gik med at rende ned og kigge spændt ind i rugemaskinen. Hvornår sker det, hvor mange, ser de sunde ud??? Jo jo. Man har faktisk næsten brug for nervepiller og barselsorlov når der er kyllinger der klækker. Jeg var meget utålmodig. Jeg ved udmærket godt at det tager 21 dag (+/- et par dage) at klække kyllinger, men der er altså forskel på racerne også her. Landhønsene bruger sjældent mere end 18-19 dage før den første kylling popper ud, og på dag 21 er de alle ude af æggene. Barnevelderne kommer gerne på 20-22 dagen. Jeg var ved at gå ud af mit gode skind over de gode New Hampshire æg, for der var da absolut ikke tegn på klækning før laaaangt hen af dag 20, og da var der endda kun stjerner i et par af æggene. Jeg var lige ved at blive bange for at noget var gået galt sent i rugningen. Men nej, de brugte bare den tid der står i lærebøgerne, og ikke hvad jeg har vænnet mig til fra landhønsene. Til gengæld var de gode til at komme ud af æggene. De rene små popcorn-kyllinger.
Denne gang var jeg endnu mere spændt end sædvanlig, for det var jo julegaven til manden i huset der skulle klække. Jeg havde købt 25 New Hampshire-rugeæg. Efter en uge kunne jeg tage 4 ubefrugtede æg fra, og til sidst var der så en der var død i ægget, og 1 der døde under klækningen. Den slags sker, men alt i alt blev det til 19 fine guldgule dunbolde. Alle er sunde og raske. Ingen spagatben eller navlekyllinger i denne omgang . Det er jeg glad for. Efter jeg er begyndt at lægge skrid-dug i bunden af rugemaskinen når kyllingerne klækker, så de kan stå fast når de kommer ud af ægget, virker det også som om problemet med spagatben er blevet mindre. 
New Hampshire-høns kommer selvsagt fra staten af samme navn i USA. De er fremavlet til både at være gode æglæggere og gode slagtehøns. Den blanding sætter jeg stor pris på. Jeg kan godt undvære de rigtig mange æg som andre lettere racer lægger, mod at jeg til gengæld får en passende steg i fryseren og i gryden når den tid kommer. De er også fremavlet til at være hurtige til at sætte fjer og være gode til at komme igennem en hård amerikansk vinter og stadig lægge æg midt i kulden. Det med at de er hurtige til at sætte fjer glæder jeg mig til at følge, for jeg har jo haft Barnevelder-høns i en del år, og de kyllinger er noget af det langsomste til fjersætning inden for hønseverdenen. Det bliver spændende at se om New Hampshire kyllingerne lever op til forventningerne. Jeg er i hvert tilfælde glad for de små gyldne kyllinger. Jeg har kun haft mørke kyllinger før, men de her er nu mere yndige og påskegule. 


tirsdag den 19. marts 2013

Årets første kylling og pasta med henkogte tomater.

Så er årets første kylling kommet ud af ægget. Den lille våde tingest bliver til en gul, dunet og lækker kylling i løbet af et par timer, og når den bliver voksen, bliver den til en stor smuk gylden New Hampshire høne eller hane.
Hvis man kigger godt på æggene, så kan man se at de ligger i dato-rækkefølge. (Lidt OCD har man vel lov at have...) Det er altså et af de ældste æg der er klækket først.
 Den lille kylling er kravlet fra den ene ende af rugemaskinen til den anden. Hvis man kigger godt efter, så kan man se at der er små stjerner i flere af æggene.
I sommers henkogte jeg en masse af mine drivhustomater til senere brug. De er lavet nogenlunde efter Camilla Plum´s opskrift, og de smager bare så skønt. Som man kan se er der både gule og mørke tomater, samt krydderurter og hvidløg i. Jeg laver løbende mindre portioner i løbet af sommer og efterår, efterhånden som tomaterne modner, og jeg kan se at vi ikke kan nå at spise dem allesammen som friske tomater. Jeg siede lidt af olivenolien fra tomaterne, og har nu et lille glas tomat-smagende olie som vil smage perfekt i en dressing til salat senere. 
Tomaterne blev varmet op i sauterepanden, og så fik de en tur med stavblenderen og forvandlede sig på magisk vis til en skøn tomatsovs, som blev smagt til med en anelse salt. Sovsen er mere orangegul end hvis den var lavet med ene røde tomater, men smagen er nogenlunde den samme. Jeg har både glas med ene af røde, gule, hvide eller "sorte" tomater, og også nogle med blandede farver. Sovsen her er lavet af et glas gule og et glas mørke, men det er åbenbart den gule farve der er mest gennemtrængende.
Den kogte pasta hældes ned til tomat-sovsen på rigtig italiensk maner. 
 Heldigvis har jeg et stort stykke parmesanost liggende. Det fik jeg i fødselsdagsgave af mine forældre, for de holder altid skiferie i Italien. På med et godt høvl frisk parmesan, og så er der serveret. 
Selv de langhårede drenge har ikke noget imod vegetarmad, når det smager så godt som det her. De roste faktisk maden helt af sig selv og uden opfordring i dag. Så er madmor glad og tilfreds med at hun tog sig sammen til at henkoge tomater i løbet af sommeren og efteråret. 




søndag den 17. marts 2013

Porre-kartoffel-suppe, og bacon på vej..

Det blæser så det gamle bindingsværkshus står og rokker i vinden. Vi trænger i den grad til noget at varme os på, nu naturen ikke vil yde sin andel i foråret. I dag skal det være dejlig varm suppe.
 Porre-kartoffelsuppe er et stort hit her i huset. Først sauterer jeg 3 porrer snittet i ringe, 1 hakket løg og en god håndfuld skrællede kartofler i tern. De ryger ned og hygger sig ved svag varme i olivenolie i et kvarters tid. Det skal ikke tage farve.
 Jeg koger jo ofte suppe på mine gamle høner. Derfor har jeg altid adgang til rigtig suppe og behøver sjældent at bruge terning. Jeg tog en gang frossen hønse-suppe op af fryseren og puttede den store isterning ned til grønsagerne. Så kunne den smelte i gryden og suppen kunne passe sig selv. 
 Det hele stod og pluttede på komfuret til kartoflerne var godt møre. Imens stegte jeg bacontern som skulle bruges som drys på suppen.
 Så fik suppen en tur med stavblenderen. Den er stadig lidt lysegrøn af porretoppene. Jeg kom ca. 2 dl fløde i suppen, smagte den til med lidt ekstra salt og så var det bare at rette an.
 Efter sådan en dejlig portion suppe, kan man godt holde varmen selv om vinden hyler udenfor.
Jeg brugte købebacon, men jeg har lagt 4 ribbensstege i saltlage. Der skal de ligge og hygge sig i nogle dage. Så skal de tørres og røges så jeg har min egen hjemmelavede bacon. Jeg bliver mere og mere vild med at røge i min lille røgeovn. Det er så fantastisk når man lærer at lave noget nyt helt selv. 
Lige nu er vi selvforsynende med æg, honning og kyllingestege, hønsekød og suppe hele året. Om sommeren har vi alle de grønsager vi kan spise, og der bliver lavet saft og syltetøj og surt til hele vinteren. Jeg tror også jeg er ved at have så meget tjek på røgningen, at jeg kan forsyne os med det meste af det vi skal bruge, men da det er en langsommelig proces, kommer jeg nok ikke uden om at købe lidt en gang imellem. 
Desuden køber vi et halvt krondyr en gang om året, og vi har også købt et dansk lam at komme i fryseren. Hvor er det dejligt med alt det vi ikke behøver at købe i butikkerne. Det vi har på lager, ved vi ikke indeholder alle mulige E-numre og sprøjterester. Det er en rigtig rar fornemmelse. 

Langtidsstegt lammebov med tilbehør og citronfromage med lakrids.

For et stykke tid siden købte vi et helt lam af en af vores venners venner. Så nu har vi det meste af et helt dansk lam i fryseren. Et lam der ikke er fløjet den halve verden rundt, men er opvokset på en sjællandsk mark. I går tog vi en lammebov op af fryseren og gav den en kærlig behandling i ovnen.
I bunden af fadet kom der et par løg i kvarter, en masse hele hvidløgsfed og en gang artiskokker i kvarter, frisk rosmarin og timian og en god sjat hvidvin. Artiskokkerne fandt jeg i superbrugsen. En hel pose små artiskokker til 20 kr. Det indgik så i dette forsøg, for jeg har aldrig lavet dem som andet end kogte med dyppelse. Lammeboven blev gnedet ind i timian, rosmarin, hvidløg og salt, og fik et par små smørklatter på. Det hele røg ind i ovnen ved 150 grader i 4½ time.
 Når datteren er på besøg er det obligatorisk med flødekartofler til lam. Det er nu også nemt når man bruger mandolinjernet til at høvle kartoflerne på.
 Jeg lavede en sølvpapirspakke med små tomater, basilikum, timian, honning, salt og olivenolie. De blev så smukt glaserede, og smagte pragtfuldt.
 Her er lammeboven færdig. Skøn og mør. Der er ikke så meget kød på boven, men det er virkeligt lækkert.    Jeg kan virkeligt godt lide langtidsstegt lam.
 Artiskokkerne blev ikke helt som jeg forventede dem. Jeg troede at man ville kunne spise dem hele, men det øverste af bladene var stadig sejt. Men resten smagte skønt, men gav lidt ekstra pillearbejde under middagen. Men det er jo kun ekstra hyggeligt, når man er i godt selskab.

Svigersønnen havde taget en dejlig kraftig italiensk rødvin med. Den passede perfekt til lammet. Den var fra Puglia, men lavet på amarone-metoden. 

Den ældste af de langhårede drenge var kommet hjem fra en gymnasietur til London og Cambridge. Han fik lov til at vælge dessert, og ingen overraskelse der. Det blev citronfromage igen igen. Jeg tillod mig dog at lave en ekstra stor portion, dels fordi vi har så mange æg, men også fordi jeg havde lyst til at forsøge noget nyt. I den lille portion har jeg kommet lakridspulver i citronfromagen. Det var meget lækkert, og lidt pikant med den sjove kombination af citron og lakrids. Det kan godt anbefales, men slår nok aldrig den klassiske version af banen. Men det er helt sikkert heller ikke sidste gang jeg prøver at komme lakrids i citronfromage.