onsdag den 31. oktober 2012

Familiehygge og aleneskovtur.

 Her sidder de langhårede drenge med smukke lille Amelia. Asbjørn har altid elsket små børn, og håndterer dem forbløffende naturligt for en stor teenagedreng. Harald er til gengæld ikke særlig tryg ved situationen, hvilket måske også kan se i hans blik. Ingen tvivl om at de begge er glade for deres lille niece, og Harald skal nok komme efter det. Her er der helt sikkert tale om "øvelse gør mester".
 Der er jo ingen tvivl om at jeg sidder foran skærmen, når brødrene Prices programmer sendes. Men jeg har fået en opmærksom lille medkigger. Seuss sidder mageligt i Le Creuset-skålen og beundrer brødrenes håndtering af råt oksekød. Lige noget for en lille mis. Shakespeare er vist mere oplagt til en lille lur. Han har ikke fattet fjernsynets velsignelser.
 Svampe er smukke. De findes i næsten alle farver. Se bare her. Det er absolut ikke spiselige eksemplarer der er taget billeder af, men man må da beundre Moder Naturs opfindsomhed og farveglæde her i Oktober.


 Jeg var taget på skovtur helt alene i Svanninge Bakker. Det var vindstille og utroligt smukt. Jeg er helt vild med oktobers farver og stemning. (November er en helt anden sag.) Lige pludselig befandt jeg mig i et bladfald. Med jævne mellemrum besluttede et af de store træer at det var på tide at ryste nogle gamle blade af. Træet ved siden af skete der ikke noget med, men så rystede et andet træ sig. Det var lidt mærkeligt og meget stemningsfuldt, som om de gamle skovens kæmper havde deres eget mønster og personlighed.
 Og skovbunden var et syn helt for sig selv. Her er det de gule farver der dominerer.
På "syng dansk-dagen" har den lokale skole en tradition for at alle eleverne synger foran byens butikker. Det er enormt hyggeligt og en fin oplevelse. Især fordi det er så sjovt at kigge på de helt små børn. De bliver så let distraheret af lærerens trommen, eller f.eks min  fod der vipper i takt, og det er jo svært at huske teksterne til alle sangene når man ikke kan læse endnu. Jeg kan kun opfordre til at alle støtter op om deres lokale folkeskoler. De gør så meget for sammenholdet i vores lokalområder.

lørdag den 20. oktober 2012

Hønsekødssuppe og tarteletter eller hvordan man laver suppe på road-kill.

 I formiddags blev jeg forstyrret under indtagelsen af morgenkaffen med dertil hørende avislæsning. Genboen stod udenfor og var helt ulykkelig. I hånden holdt han en ret afdød landhøne. Den havde været så travlt optaget af at æde majs som den lokale storfarmer havde tabt på vejen, at den glemte at flytte sig da han kom med bilen. Heldigvis var hønen kun blevet ramt i hovedet, så jeg kunne nemt bruge den som suppehøne. Så var dagens menu ligesom fastlagt. Jeg kørte ind til den lokale butik for at købe de fornødne grønsager. Egentlig var planen også at købe lidt suppeben, men jeg fik et chok da jeg så prisen. 40-50 kr for et par knogler. Ikke tale om, sagde jyden i mig. I stedet for købte jeg noget sprængt oksebryst. Så er der også til middagen i morgen.
 Vel hjemme igen satte jeg hønen og oksebrystet over i suppegryden med porrer, løg, persillerødder, gulerødder, pastinakker, selleri og lidt laurbærblade og peber. Senere kom der også lidt salt i. Jeg salter aldrig suppe så meget, for til sidst koger jeg den ind, og først derefter justerer jeg saltsmagen. Ellers risikerer man at enden med en piv-salt suppe, og den kan man få svært ved at redde senere.
 Efter en varmt bad i nogle timer endte hønen og brystet med at se sådan ud. Oksebrystet lagde jeg i køleskabet, for i morgen skal det serveres med peberrodssovs og kartofler til. Sovsen laves selvfølgelig på noget af suppen.
 De udkogte grønsager gemmer jeg til i morgen. Så kan de overlevende høns få dem til frokost. Det bliver de glade for.
 Kødet blev pillet af hønen. Jeg lavede en stuvning af suppe, aspargesvand m.m. og tilsatte så dåseasparges (det er jo ikke sæson for dem fra haven) og hønsekød i tern.
 Dejlige tarteletter med "road-kill-høne i aparges". Det smagte dejligt, og ungerne elsker det.
 Yngstesønnen har været til Harry Potter-festival i Odense med en kammerat. Han kom hjem med et fint lynformet ar i panden. Det havde været nogle fantastiske dage med gode oplevelser.
 Sønnike blev sat i sving med at sætte knolde og løg i haven. Vi håber på et blomsterrigt forår i surbundsbedet. Jeg har faktisk ingen ide om hvor godt løgene har det i spaghnum, men da der ud af det blå både blomstrede en tulipan og en påskelilje i bedet i foråret, håber jeg på det bedste.
Katten, som på trods af den sorte farve hedder Blå, nød også den lune efterårsdag. Selv bierne var ude at summe, hvilket killingerne fik meget fornøjelse ud af. Jeg takker de øvre magter for at de ikke fangede nogen på trods af anstrengelserne.

torsdag den 18. oktober 2012

Om at skrælle æbler og lave æblegrød.

  Jeg var på besøg hos nogle gode venner i weekenden. Da mine egne æbletræer endnu lader en del tilbage at ønske med hensyn til størrelse og udbytte, så benyttede jeg lejligheden til at få fat i nogle gode æbler hos deres nabo. Han har et kæmpestort Belle de Boskoop-træ, og han kan slet ikke nå at spise sig igennem den overdådige høst, så han deler gavmildt ud til alle.
 Her er der sat frem til det store æbleorgie. Der skal koges æblemos til vinterens æblekager og kompot. En anelse vand i bunden af gryden sikrer imod fastbrændt mos.
 Den nemmeste måde at skrælle æbler på er at skære top og bund af med en skarp kniv.
Så kan man bare skrælle hurtigt rundt fra top til bund. Glem alt om at skrælle så lange strimler som muligt. Det tager alt for lang tid. Og med så mange æbler gider man jo ikke stå og skrælle hele dagen.
 Bagefter skal æblerne kvartes, og kernehusene skæres ud og bådene deles endnu en gang. Som man kan se bruger jeg en stor kniv til at fjerne top og bund og kvarte æblerne. Den lille bruger jeg til at fjerne kernehuse og dele bådene med.
Da gryden blev sat på blusset, var den toppet op med æbler. Jeg kom en smule sukker i, så det ikke blev pivsurt, men der var faktisk ikke brug for mere end ca. 1½ dl sukker til en hel grydefuld æbler. Æblerne fylder kun ca. det halve når de er kogt til mos. Jeg kommer altid en stang flækket vanilje ned i gryden. Det giver så dejlig smag, og jeg kan meget bedre lide at bruge vaniljestænger end det mærkelige vaniljesukker man kan købe. Jeg laver selv vaniljesukker af tiloversblevne stænger, så det har jeg i nødstilfælde. Efter afkøling blev mosen fordelt i fryseposer, så det bliver nemt at tage frem til en dejlig kage eller kompot til vinter.
Ja, jeg ved det godt. Jeg samler uhjælpeligt meget forråd. Der må være nogle skjulte egern-gener i familien.

onsdag den 17. oktober 2012

Rødbedemuffins og hjemmelavede lammepølser.

 Den anden dag havde vi fået en dejlig salat med kogte rødbeder. Men hvad stiller man lige op med de overskydende rødbeder? Jeg overvejede længe, mens jeg gik en tur rundt i haven. Så faldt mit øje på efterårshindbærrene.  AutumnBliss, hedder de. Masser af bær hang og var plukkemodne uden for hønsenes hoppeafstand, så jeg plukkede en lille skålfuld, og derefter var løsningen på mit rødebedeproblem jo enkel. Jeg lavede en portion grunddej til muffins. Den ene halvdel tilsatte jeg vanilje, citronsaft og hindbærrene, og i den anden halvdel kom der revne kogte rødbeder og en plade hakket mørk chokolade. Begge dele smagte pragtfuldt, og sikke en fantastisk farve rødbedemuffinsene fik.
 Sidste år fik jeg et pølsehorn til min kitchen aid. Jeg har haft planer om en pølseproduktion længe. Mest fordi jeg er barnlig nok til at synes at det er sjovt at sige at "jeg har lavet pølser". Jeg købte en gang hakket lam i bazaren, og blandede det med hakket bacon og spæk. Begge dele i den røgede version, for at få lidt røgsmag i pølserne.
 Jeg lavede to forskellige slags lammefars. I den til venstre er der rødvin, løg, hvidløg, fennikelfrø, timian og rosmarin, og i den til højre er der rødvin, løg, hvidløg, rosenpaprika, mild paprika, røget paprika, sandeltræspulver og flere forskellige slags chili.
 Min søde svigersøn assisterede med pølseproduktionen. Det tager lang tid, men var ikke så svært. Vi skulle bare lige finde ud af ikke at stoppe pølsere for hårdt.
 Efter et par timer i køkkenet var det blevet til dette fad lækre lammepølser. De øverste er dem med paprika m.m. men man kan godt ane de andre neden under. Vi stegte nogle stykker til aftensmaden, og de smagte skønt, men kunne måske godt have brugt lidt mere fedt. Men det kan jo rettes til næste gang. Nu ligger der 5 poser med dejlige pølser i fryseren og vi kan glæde os til nem aftensmad nogle gange i vinterens løb.
Og så lige en lille gættekonkurrence... Find katten.

torsdag den 11. oktober 2012

Efterår i haven

I vores surbundsbed har jeg plantet nogle tyttebærplanter. Dem skal vi have flere af. De er fra sidste år, og allerede i år er de fulde af bær. jeg har allerede plukket en gang til tyttebærsyltetøj til en dyresteg. Det er både sunde og smukke planter.
 I surbundsbedet har vi også en åkande-magnolie. Jeg er noget så imponeret over frøstandene. En ting er at blomsterne er smukke og dufter skønt, men at frøstandene er så farvestrålende og aldeles ligeglade med alle normer for farvesammensætning er da skønt.
 Mine høstanemoner giver også altid et skønt pust af lyserødt i efteråret. De er i sin tid købt i Bilka, og selv om de er blevet omringet af mynte, så overlever de i fin stil og breder sig godt.

 De amerikanske blåbær har de skønneste høstfarver. Jeg elsker de fantastiske farver som bladene får i oktober måned.
 Selv om vi er godt henne i oktober, så blomstrer de engelske roser endnu. Er de ikke smukke?
 Og Seuss er på rov i haven.Killingerne er blevet kastreret, men det har ikke taget oplevelsestrangen og legelysten fra dem. I går aftes var Seuss på fisketur. Han kan nemlig godt finde ud af at se fjernsyn, og der var en udsendelse fra et koralrev, der virkelig gav ridser på skærmen.
 Hønsene nyder eftermiddagssolen på havebænken. I baggrunden står sargent-æblerne med masser af små frugter til glæde for havens fugle.
 Og en edderkop har fundet det smukkeste hjem man kan tænke sig. Tænk sig at bo i en rose.

tirsdag den 9. oktober 2012

Hyldebærsaft. En af livets næsten gratis glæder.

Det er, af uvisse årsager, manden i huset der står for produktionen af hyldebærsaft. Vi drikker det især med danskvand, som vi laver på soda-streameren. Altså en form for dejlig frisk hjemmelavet sodavand. Jeg laver også anden slags saft, der bruges på samme måde. F.eks rabarber, solbær, rosen-citronsaft m.m.
 Først blev der plukket 2 spande hyldebær. Dels i vores egen have, og dels i de omliggende hegn og krat. Derefter kørte vi en tur og fandt et vildt æbletræ, hvorfra vi samlede en spand æbler. Der skal normalt bruges syrlige/sure æbler fordi hyld trænger til et gevaldigt skud syre for ikke at blive for vammelt. Men disse æbler var faktisk temmelig søde, så vi brugte også et ordenligt skud citronsaft.
 Hyldebærrene og æblerne fik sig en tur i tutti-frutti´en, og blev målt af og hældt over i den store suppegryde. Så blev saften kogt op med lidt sukker. Ikke så meget, da æblerne jo var temmeligt søde i forvejen.
 Til sidst blev saften tappet på atamonskyllede flasker. Lidt over 10 liter saft blev det til. Det skulle nok holde til hele vinteren.
Manden i huset bliver snart 50, så han har fået en skøn gave af vores dejlige datter og svigersøn. En gammel Dnjepr-motorcykel med sidevogn. Det er en veteranmodel, og vist en russisk kopi af en gammel BMW. Den minder om noget tyskerne efterlod på de russiske stepper under 2. verdenskrig, men det var lige det manden ønskede sig. Nu har han noget at rode med hele vinteren, og jeg må vist til at forberede mig på at køre i sidevogn. Den skal vi nok få rigtig meget fornøjelse af.