onsdag den 26. februar 2014

Endnu en gevinst, fastelavnsboller og hane-kødtærte.

I disse dage sidder jeg ved mit køkkenbord og nyder duften af mine dejlige vintergækker. Og strikker sokker i massevis. Jeg går næsten ikke i andet end hjemmestrikkede sokker.
 Og der er vist røget lidt held i retningen af min familie. Først vandt jeg den halve gris, og da den yngste af de langhårede og jeg var inde at handle ost i vores lokale Løgismose Mejeriudsalg i dag, fik vi at vide, at han havde vundet et kæmpestort lækkert Summerbird chokoladepåskeæg. Der er vist ingen tvivl om at den præmie kom til den rette vinder. Jeg kender ikke nogen der er så vilde med chokolade som Harald.
 Drengene er også blevet forkælet i denne uge. Jeg bagte et stort fad fastelavnsboller. Dejen er en almindelig god te-bolledej med smør og æg i, og fyldet er hjemmelavet konditorcreme. (Hønsene gør nytte for tiden). Ovenpå er der chokoladeglasur og sølvperler. Den ældste af de langhårede mente der var for meget creme i, men den yngste og jeg var godt tilfredse....
 Her den anden dag fik jeg slagtet en unghane og den gamle avlshane. Unghanen vejede 2,3 kg, og den gamle hane vejede 2,6 kg slagtet vægt. Den gamle hane var knap 3 år gammel. Det betyder, at han har serviceret damerne i 2 år, så det var tid til fornyelse i hønsegården. 
Hanen endte i suppegryden i mandags, så den dag fik vi dejlig suppe til aftensmad. I går fik vi tarteletter med asparges og hanekød. Resten af tarteletfyldet blev i dag tilsat lidt ærter og blev omsat til fyld i en madtærte. Med en frisk salat til var det en nem og hurtig aftensmad. Selv om det var en ældre hane der blev brugt til tartelet- og tærte-fyld, så var han lækkert mør efter 3 timer i suppegryden, og der er masser af suppe i fryseren. Og en lækker unghanesteg til en anden god gang. Det er en fornøjelse at have høns. Især de racer der både lægger godt med æg og samtidig giver en god stor steg til gryden. 

mandag den 24. februar 2014

Vintergækketur og salat med krondyrsteg.

Jeg kender et sted... et hemmeligt sted, hvor der gror vintergækker i massevis. Engang må der være blevet læsset en bunke havejord med masser af vintergækkeløg af på stedet, for det er ikke en gammel have eller bare i nærheden af et hus. Meget mystisk, men altid en udflugt værd i vintergækkesæsonen.
 Jeg tvang de to modvillige teenageknægte med ud på tur.
 Der er også lidt erantis på stedet.
 Men hovedattraktionen er de utrolige mængder vintergækker på så udsædvanligt et sted.
 Der står både enkelte og dobbelte vintergækker over det hele.
 Nok til at man kan plukke en stor buket.
 Og nyde deres fine duft. Vintergækker dufter så fint når de kommer ind i varmen.
Efter sådan en dejlig travetur er det dejligt med en lækker aftensmad. Jeg havde en dejlig rest krondyrsteg. Den skar jeg i strimler og marinerede i soya, østerssauce, sød soya, fiskesauce og mørk sesamolie i et par timer. Derudover var det bare at koge nogle af alle de dejlige æg som hønsene forsyner mig så rigeligt med. (De har fået forårsfornemmelser de kære fjerdamer), snitte noget salat, agurk og små tomater. Dertil friskbagt brød. Marinaden fungerer også som dressing i salaten. 

søndag den 23. februar 2014

Røget laks og krondyrsteg med bønnesalat, bådkartofler og vildt-champignonsovs.

Nogle af ens børns venner ender med næsten at blive børn i ens eget hus. En sådan reserve-søn har jeg. Han gik i parallel-klasse med den ældste af de langhårede i 1½ år i Odense og var også vores genbo, inden vi flyttede på Ruevej langt ude på landet. Men venskabet holdt i alle de mange år, og drengene holder stadig sammen. Og jeg nyder at få besøg af mit høje ekstrabarn, som også er noget så sjældent som køkkeninteresseret. Det er der ikke mange 18-19 årige unge mænd der er, men han elsker at lave mad og spise god mad. Da det var lang tid siden jeg havde set ham sidst, blev der kræset lidt ekstra for ham.
 Til forret fik vi købe-flutes med hjemmelavet laksesalat og købe-hummerpate. Jeg havde købt et lækkert stykke kold-røget laks. Jeg rørte en dressing sammen af lidt god mayo og øko-cremefraiche, friske hakkede krydderurter og lidt salt og hvid peber, og vendte bittesmå tern af den røgede laks cremen. Hummerpateen havde jeg købt på en tur i super-gastroen i bazaren i Odense. Der er altid så mange spændende ting i den butik. 

 Til hovedret fik vi rød krondyrsteg, bådkartofler, bønnesalat og en lækker vildt-champignonsovs.
Krondyrstegen blev snøret, krydret og brunet af på panden i en god klat smør. Derefter fik den 25 minutter i en 200 grader varm ovn, og fik lov til at hvile et kvarters tid inden den blev skåret i skiver. Kødet var rødt og holdt på saften, så det var meget lækkert. 
Kartoflerne havde fået et ordentligt drys frisk timian, rosmarin og salt og en stråle olivenolie inden de kom i ovnen i en god times tid. 
Jeg havde købt friske grønne bønner og lige blancheret dem i 5 minutter og så kom de hurtigt i iskoldt vand. Så beholder de den fine grønne farve. Imens de lå i gryden lavede jeg en dressing af olivenolie, æbleeddike, honning, dijonsennep, hvidløg, salt og peber. Bønnerne fik lov til at trække i dressingen i et par timer og blev anrettet med både af blommetomater.
Sovsen er nem at gå til, når man har lavet fond i forvejen. Først ristede jeg champignoner af i en gryde, og så snuppede jeg en kvart piske og en håndfuld "brune isterninger" fra fryseren og hældte ned til svampene. Grundsovsen blev smagt til med lidt salt, hvidløg og en lille sjat armagnac. 
Et lukullisk måltid. Der var også citron-marengstærte til dessert. Men på det tidspunkt var der ingen der orkede at tage flere billeder.

Vinterferie

Sømanden nåede lige at se den yngste af de langhårede optræde som peruviansk indianer/inka i årets skolekomedie, inden han smuttede til Brasiliens sol og varme med indlagt hårdt arbejde.
 Med de mørke øjne yngstebarnet har, og håret puttet væk og en sort paryk, så går det da meget godt med indianerlooket. Det var et par dejlige skolefest-dage, og jeg var så heldig at vinde en halv gris i skolelotteriet. At afhente en uge senere på det lokale slagteri. Da jeg ankom med poser og penne fandt jeg ud af at dyret allerede var parteret, så jeg pakkede grisen i bilen og kørte hjem og ordnede pakkeriet. Hold da op hvor er der meget kød på sådan en gris.
 Heldigvis fik jeg et flot stykke slag, som jeg kunne omdanne til rullepølse.
Først tørsaltede jeg slaget med groft salt, peber, allehånde m.m. i 3 dage i køleskabet. Så skyllede jeg overskydende salt af, krydrede ekstra med salt og peber inden i dyret og rullede slaget sammen. Efter et ekstra you-tube-tjek fik jeg snøret dyret godt sammen. Jeg glemmer altid lige tricket med hvordan det er man snører en steg, men vi lever jo heldigvis i en tidsalder, hvor man kan tjekke alting på nettet. Rullen blev kogt i knap to timer og så lagt i min nye rullepølsepresse. (Den havde jeg fået af gemalen på en Bilka-tur. Det er utroligt hvad man kan få til ingen penge ind imellem). Resultatet er en lækker velsmagende rullepølse. Ingen nitritsalt til mig, så den er ikke lyserød. I det hele taget er den meget lidt salt fordi den er tørsaltet. Så kan man altid putte en drys salt ovenpå, hvis man skulle få trang til det. 
 Yngstedrengen er jo svært glad for mørk chokolade, og havde fået Summerbirds monsterstore (-og dyre!) chokoladekogebog i julegave. Så de to langhårede fik i anledning af vinterferien lov til at vælge en opskrift ud og afprøve. Chokoladeroulade med chokocreme og solbærsylt. (Det skulle have været friske hindbær, men  det er jo ikke lige årstiden, og de frosne tør jeg altså ikke servere rå!)
Det blev den lækreste kage vi har fået længe, men udseendet kunne vi altså ikke få så fint og fikst som i kogebogen. Men smagen fejlede godt nok ikke noget. Så må vi arbejde lidt på det visuelle en anden gang. Hovedsagen var at drengene fik en god oplevelse i køkkenet.

torsdag den 6. februar 2014

Fødselsdagsmiddag på Restaurant SIEU

I går havde jeg fødselsdag, og gemalen inviterede både fruen og de to langhårede på en god middag. Dejligt for en gangs skyld ikke selv at skulle stå i køkkenet, og dagen før havde jeg taget forskud på festen, og haft gæster til røget-gås-middag.
Valget faldt på den forholdsvis nye Restaurant SIEU på Østre Stationsvej i Odense.( http://sieu.dk/ )
Og sikke et godt valg det var. Jeg kan rigtig godt lide asiatisk mad, men der er langt mellem de gode asiatiske restauranter. Men på SIEU blev vi forkælet med både ualmindelig lækker mad og drikke, samt høflig og kompetent betjening. Og priserne var endda meget rimelige. Jeg tror helt sikkert ikke det var sidste gang vi spiser der.
 Softshell krabbe i rispapir. Dejligt med frisk koriander, avocado og lækker krabbe. Udsøgt.
 Sprøde forårsruller med gris og rejer. Utrolig lækker smag. Meget bedre end de standard-forårsruller man så tit bliver udsat for.
 Kyllingesatay. Mør kylling, og den bedste jordnøddesauce jeg nogen sinde har smagt. (Jeg fik allernådigst lov til at smage en dråbe af saucen...)
 Tigerrejer i panko-rasp. Lækre rejer, men måske den kedeligste forret. Panerede dybstegte kæmperejer er jo ikke noget man ikke har prøvet før. Ikke sådan at forstå at retten ikke var veltillavet. Det var den bestemt. Men det var måske ikke det mest spændende valg på menukortet.
 Kylling i karry. Mellemstærk, sød og lækker kylling i karry med ananas og kokos. Den yngste af de langhårede spiste op uden problemer. 
And i sort pebersauce. De sprødeste grøntsager, lækre svampe og supermørt andebryst i en fræk hot pebersauce. Stærk på den gode måde.
Seafood wok. Gemalen og den ældste af de langhårede delte en seafood wok. Stor ros til kokken. En både sød og stærk østerssauce fyldt med sprøde grøntsager og et udbud af skaldyr der var perfekt tilberedt. Søde bløde kammuslinger, kæmperejer, blæksprutter, krebs og muslinger. Et hit hos de to mandfolk.
 Creme brulée med frisk frugt og kokos-is. Lækker vaniljeprikket creme brulée med en lækker kokosis. Frugterne kan diskuteres. Dragefrugt er da pænt, men smager ikke af en dyt, og stjernefrugt er også flot, men en sur størrelse. Måske lidt mere omtanke i valget af frugter ville være en ide. 
 Makiruller af cacao-pandekager med hvid chokoladecreme og frisk frugt. Dagens overraskelse. De små chokolade-maki-ruller var bare enormt lækre. Selv om vi var mætte, kunne alle vist godt have spist en maki eller to mere. 

Jo, vi kommer helt bestemt igen. Tak for en dejlig aften til både familien og personalet på SIEU.


Hjemmerøget gås.

Jeg havde besluttet at prøve at røge en gås. Jeg havde jo 3 tilbage i fryseren efter julens smovseri. Jeg havde læst mig frem til at det helst skulle være en lidt mager gås, hvis den skulle røges, så jeg fandt den mindste gås frem og lagde den i saltlage i 4 dage. Derefter blev den vandet ud et par timer og tørret i et par dage. Så blev kræet koldrøget i 5x10 timer. 
 Da det var en lille gås, og jeg havde inviteret fødselsdagsgæster til prøvesmagning, havde jeg fyldt gåsen med en gang svinefars. Derefter blev gåsen stegt ved 160 grader varmluft i 3½ time. Sådan endte fadet med det parterede dyr med at se ud.
 Gåsen blev serveret med et par fade blandede rodfrugter. Hvor er det flot og farverigt når man laver sådan nogle fade. Der blev drysset groft salt, frisk timian og rosmarin og nogle gode sjatter olivenolie på grøntsagerne, og så kom de ind i ovnen oven over gåsen. Gåsen fik nemlig hurtigt en temmelig mørk farve, da den jo allerede havde taget kulør under røgningen. Så den behøvede kun varme og ikke bruning.
 Grøntsagerne fik nok 2½ time i ovnen, og blev lækkert karameliserede og smagte fantastisk.
Så er der serveret. Rodfrugter, røget gås, fars fra gåsemavsen og en cremefraiche-hvidløgsdressing til at dyppe grøntsagerne i .
Nøj hvor det smagte godt. Jeg kan godt anbefale at man kaster sig ud i at eksperimentere med at røge gæs. Det er anderledes end en traditionel julemiddag med gås, men lige så lækkert.