Blommechutney.

Jeg har et Victoria-blommetræ. Det er ikke verdens bedste blommer, men der kommer altid mange blommer på træet, og det er en rigtig god bestøver til andre blommesorter. Vi kan vist heller ikke nå at spise alle blommerne, så jeg gik ud og hentede en stor skålfuld.

 En lille håndfuld blev taget fra, så vi kan sidde og spise dem i sofaen i aften. Prøv at se den sjove dobbelt-blomme til venstre.

 Resten blev halveret, fik stenen taget ud og blev puttet i den store syltegryde. Jeg havde bestemt mig for at lave chutney, så jeg ryddede haven og køkkenskabene for hvad jeg skulle bruge. Masser af løg blev hakket groft. Der blev også hentet et par chilier i drivhuset og nogle hvidløgsfed blev snittet i tern. Et par æbler fra haven fik samme tur. I skabene fandt jeg korianderfrø, en kanelstang, en stjerneanis, nogle grønne kardemommekapsler og lidt hel allehånde.Ned til blommerne med det hele. Et par skefulde groft salt, en del sukker, en håndfuld rosiner og en halv flaske æbleeddike røg ned til de smukke blommer. Så fik det hele lov til at koge stille og roligt i en lille times tid. Af og til smagte jeg på chutneyen, for jeg vil have den skal være både sød, sur, lidt salt og ret stærk. Når man laver den slags ting, er det fint at tage udgangspunkt i en spændende opskrift, men det er endnu vigtigere at smage til selv, så den bliver lige som man selv bedst kan lide sin chutney. Det samme kan jo siges om det meste mad... men få tænker over hvor vigtigt det er at smage til undervejs. Min chutney blev f.eks.  undervejs beriget med lidt mere chili og eddike.

 3 store glas og et lille glas smuk gylden chutney blev det til. Mere chutney spiser vi nok heller ikke på et års tid, men ellers er det jo nemt at lave mere næste år.

 Imens jeg huserede i køkkenet samlede Per og Harald en ny cykel til Harald. Han vokser helt vildt lige for tiden, så den gamle duede ikke mere. Han sad nærmest med knæene oppe omkring ørerne, når han kørte på den.

Den nye passer meget bedre.