Gåseslagtning og hvad tiden ellers gik med...

Jamen jeg ved det godt... Det er lang tid siden. Jeg må have haft en mindre skriveblokering, for det er ikke fordi der ikke er sket en masse.

Sømanden og jeg tog bl.a på en lille miniferie til Schwerin og Berlin. Skønne byer begge to. Her er slottet i Schwerin og nedenunder kan man se fruen posere i Berlin. Bare som bevis på at vi faktisk var afsted.

 Hvir var det dejligt at komme lidt væk fra den daglige trummerum.Og hvor er det skønt at de to langhårede er blevet så store at de kan klare sig selv og dyreholdet et par dage.

 Spist har vi da også. Her er det en gang fiske-deller med asiatisk inspiration. Dellerne er med grøn chili og forårsløg, og dertil ris, mangosalat og en frisk mynte-koriander-dressing.

 Og sømanden og jeg fandt også tid til en gang østers og bobler. Det er jo altid godt med lidt weekendforkælelse, når nu sømanden ikke er hjemme nytårsaften, hvor vi ellers plejer at spise østers.

 Og nede på det jævne så har vi også fået en gang hamburgerryg med kartofler og stuvning. Det er en af sømandens favoritter.

 Jeg har også fået afprøvet den meget omtalte æbletærte med dulche de lette. Jamen det er da en herlig sag. Og så nem at et barn kan lave den. Bare en god tærtedej, æbler der er skåret i både, og så en gang kondenseret mælk ud over. Og så laaaaang tid i ovnen ved svag varme, så mælken kan karamelisere. Ikke dårligt, sagde jyden.

 Og så er der kommet julelys på begge hønsehusene. Det er faktisk lys, der er reddet fra det stormvæltede "fandens spadserestok-træ". Det ser noget så hyggeligt ud.

 Gæssene... ja dette er et billede fra deres sidste aften i dette liv. Nu ligger de noget mere køligt.

 Mine forældre og min søster kom nemlig over og hjalp med den alvorlige sag at få slagtet årets julegæs. Ja, ikke at vi skal spise dem alle 5 på en gang, men 2 af dem skal vi nok få bugt med. Hold da op, hvor er det noget af et arbejde at plukke gæs. Meget værre end høns. De var ellers blevet store og fine af alt det gode korn og havens græs. Faktisk har de holdt græsplænen i ave siden engang i forsommeren. Ikke en eneste gang har jeg slået græs hele sommeren og efteråret. Det er da en kæmpe fordel ved at holde gæs! 

Og nu kan jeg atter læse i aviserne at vi i min familie tilhører et absolut mindretal, når det kommer til julemiddagen. Hos os har den nemlig altid stået på gås juleaften. And er godt. Vi fik da en dejlig andesteg til Mortens-aften, men til jul skal der altså gås på bordet. Ellers er det ikke rigtig jul!

Jeg har også haft tid til at hidse mig op over vores lokale kommunalforvaltning. Faktisk så alvorligt, at jeg skrev et læserbrev der fik en pæn plads i Fyens Stiftstidende. Og journalisten ringede endda og advarede mig om at nu kom det i avisen. Det omhandler vores kommunes noget emsige holdning til hanehold i landzone. Jeg har selv flere store unghaner gående, samt nogle fuldvoksne eksemplarer. Jeg er gået i gang med at slagte dem jeg ikke skal beholde til avlsbrug, men der er da stadig lyd på de haner der er tilbage. Så jeg er taknemmelig for mine dejlige naboer, der ikke farer til kommunen med en klage... Hovedindholdet i mit læserbrev var nemlig om dialog både naboer imellem og forvaltning og borger imellem. Jeg synes tit man oplever at folk bliver så selvcentrerede og snævertsynede at de ikke magter en fornuftig og hyggelig omgang med familie/naboer/kolleger eller hvem de nu støder ind i. Heldigvis er det ikke noget jeg har personlig erfaring med. Her på Ruevej går vi nemlig i stooore sko og giver hinanden plads til at være dem vi er. Det er jeg meget taknemmelig over.