torsdag den 29. august 2013

Koldrøget laks.

Jeg har desværre ikke særligt tit adgang til frisk hjemmefanget fisk, men i går faldt jeg over en lakseside i brugsen. Og da vejret passede, og jeg gerne ville afprøve kold-røgning købte jeg den med hjem. Den blev drysset med lidt salt og lyst rørsukker og lå og hyggede sig med det i et par timer. Derefter blev den skyllet, tørret af og lagt på risten i røgeovnen, og jeg fandt koldrøgningsadapteren frem og satte i røgeovnen. Derefter blev fisken røget i 3-4 timer. Den var rigtig lækker. Lidt fersk, men helt klart mindst lige så god som en købt gang koldrøget laks. Men måske skal jeg prøve at prikke skindet på bagsiden lidt næste gang. Røgning er jo en lang læreproces, og det er rigtig sjovt at forsøge sig med forskellige ting, så jeg er frisk på et forsøg igen.
 Om morgenen havde jeg bagt bandbakkelser af de æg der var blevet fundet i haven. (Der er en grund til, at jeg har solgt de landhøns!) Jeg havde også lavet kagecreme og vi fik et fad kager med creme og mirabellesyltetøj til eftermiddagskaffen. Men resten blev smurt med en creme af ricotta og røde danske kaviar og ovenpå kom der en lille skive koldrøget laks. Det var da et smukt og lækkert fad at servere som forret. 
 Til hovedret fik vi skinke og flødekartofler, og så fik jeg også lavet en dejlig græsk salat af nogle af de mange agurker og tomater fra drivhuset. Jeg køber oftest gedefeta i bazaren. Den smager rigtig godt, og så holder den længe, selv om man kun tager lidt af fetaen af gangen. 
 Det er da smukt sådan en fad. Og det er lige nu at tomater og agurker smager allerbedst.
Lillepigen er svært glad for oliven. Hun bruger dem som finger-dutter og spiser gladeligt både de sorte og de grønne. Faktisk ryger de ned som om det var slik. Til stor forundring for de to langhårede, som ikke er specielt vilde med oliven.

mandag den 26. august 2013

Mirabelle-marmelade. Næsten gratis og ualmindelig lækkert.

Min søde datter kom forbi med en pose blandede mirabeller i går. I dag blev de omsat til 5 dejlige glas mirabelle-marmelade. Mirabeller er en voldsomt undervurderet frugt. Godt nok er de ikke så lækre spisefrugter som blommer og kirsebær, men som syltefrugt er de fantastiske. 
Og sikke en mangfoldighed. Lysende gule, pink, røde, lilla og næsten sorte. Og fra bittesmå til rimeligt store.
 Jeg koger dem med en smule vand. Efter en halv times tid kan man piske/mose lidt i frugterne, og derefter flyder stenene op. Dem kan man så bruge et godt stykke tid på at stå og fiske op, men det er stadigvæk hurtigere end at stå og udstene alle mirabellerne før kogning.
 Det tager sin tid, men er ikke så besværligt som det lyder. Til sidst kommer man sukker og evt. melatin i blandingen og hælder den på glas. Jeg synes det er noget af den bedste marmelade man kan få. 
 Farven bliver ret mørk, men man kan sagtens lave marmeladen med kun gule mirabeller og få en fin gylden marmelade.
 Til aftensmad stod den på perlebygsalat og koteletter. Nordisk og lækkert. Perlebyggene kogte i ca 20 minutter, og så kom jeg en dressing af frisk flydende honning, limesaft, salt, hvidløg og olivenolie på kornene. Mens kornene stod og trak smag og kølede af snittede jeg et bundt forårsløg og hentede agurker og tomater i drivhuset og persille i haven. Det hele blev snittet fint og kom ned til kornene. Man skulle tro det var løgn, men hele den her kæmpeportion satte vi til livs her til aften. 
Den ældste af de langhårede var blevet sendt på have-tjans i dag, og selv om det er 3 uger siden jeg solgte landhønsene lykkedes det ham alligevel at samle en redefuld æg som de havde gemt godt. Når jeg finder sådan en stak æg som jeg ikke kender alderen på, så slår jeg dem ud et af gangen i en kop inden jeg bruger dem. De kan være dårlige, men de kan også være ganske udmærkede i en kage. Nu får vi se. Æg kan holde meget længere end de fleste tror. 

lørdag den 24. august 2013

Forumdag 2013. Det store hønsetræf på Fyn.

I dag holdt vi det store årlige hønsetræf på Fyn. Peter Agger, der lagde hus og have til, har tidligere været slotsgartner, og det bærer hans have præg af. Der er bare så smukt. Og vejret var fantastisk hele dagen. Høj sol på Fyn.
 Jeg havde forberedt noget pulled pork til arrangementet. Ud over det var der folk der sørgede for pølser og salater, kager så det lignede et sønderjysk kagebord, ponyvognskørsel, æggeudstilling, hønseudstilling, bedømmelse af haner og en konkurrence i den forbindelse.
Her følger nogle billeder af de udstillede høns.





 Vejret kunne ikke være bedre.
 Vores dygtige dommere Lene og Frank bedømmer en maranhane.
 Der var æg fra alverdens hønseracer, samt gæs, ænder, kalkuner, vagtler og et enkelt strudseæg.
Her er de berømte maran-æg. Chokolade-æg bliver de også kaldt. De er meget smukke. Desværre har den fine ægfarve gjort at storproducenterne er begyndt at sælge noget de kalder maranhøns. I de fleste tilfælde ligner hønsene ikke maraner og æggene har slet ikke den smukke farve vi ser her. Bag sådan nogle fine æg som disse ligger der seriøst avlsarbejde, og den slags høns kan man kun købe hos en dygtig avler og ikke hos en storproducent.
 Vi fik alle et glas boblevand og hyldede Finn og Tanja der var bagmand og kvinde bag den store æggeaktion i foråret. Ved hjælp af dem fik vi ændret en tåbelig lovgivning. Det var dejligt at kunne sige pænt tak til dem for deres store arbejde.
 Ponyvognskørsel for børn og barnlige sjæle var der også sørget for.
 Der blev hygget alle steder.
Tusind tak for en dejlig dag. Og jeg var endda så heldig at komme hjem med en ekstra gave oven i den dejlige dag. Peter Agger forærede mig nemlig to smukke agapanthus. De er magen til de fine blå der står på terrassen, men knap så store. Men det skal de nok blive. Nu står de og vogter min hoveddør. En på hver side. Som altid havde Peter ret, da han sagde at jeg da skulle have to i stedet for en.
Jeg glæder mig allerede til næste år. Ses vi?

torsdag den 22. august 2013

Klar til fest.

På lørdag er der jo den store årlige hønse-komsammen på Syd-Fyn, og jeg er ved at være klar med kødet. 6 store nakkestege ligger i køleskabet og hygger sig i deres dry-rub og venter på at blive til trukket gris aka pulled pork. 
 Jeg håber der er kød nok...
 Her den anden dag var der nostalgisk gensyn med en anden slags grisebasse. Surkål med røget flæsk, kålpølser og god stærk sennep. Jeg har tilbragt et års tid i det syd-tyske i min ungdom, og af og til kommer trangen til surkål altså op i mig igen. Heldigvis kan man købe det på glas eller dåse, så jeg har altid et lager af surkål parat. Og nemt er det da. Man tømmer bare sin dåse/glas ned i gryden, propper lidt gode kålpølser eller hvad man nu kan få fat på i gryden. Hælder en sjat hvidvin ned til kål og kød og lader det simre på komfuret til man bliver sulten. Herligt. 
 Efteråret er i det hele taget en stor festsæson her ude på landet. I lørdags holdt vi den årlige gadefest. Det er altid en kæmpe succes, og der er utrolig god opbakning til arrangementet. Så bliver vi opdateret på den seneste sladder, spiser god grillmad og drikker umådeligt store mængder øl og vin, og snakker og danser til den lyse morgen. Og selv ungerne hygger sig.
 Der bliver fortalt en del bonderøvs-skrøner og gode historier rundt om grillen.
 Jeg forstår ikke, at der ikke er flere der holder barneveldere. Det er da de smukkeste og mest tillidsfulde høns man kan få. Her er de i fuld gang med at lege spaghetti-monstre. Her i huset er der ikke den mindste smule spild af mad. Hvis noget ikke bliver spist af mennesker, så ryger det lige i maven på hønsene. 
 Min smukke barnevelderhane underholder Eddie med lidt skønsang... Eddie er fuldstændig upåvirket af hanens anstrengelser.
 Og gæssene går deres egne veje. Men kun i haven. De er simpelthen ikke kloge nok til at gå under en hegnstråd. Ikke ligefrem dyreverdenens svar på Einstein, men sjove det er de. Og så har jeg faktisk ikke haft brug for græsslåmaskinen i år. Jeg har nemlig 5 levende eksemplarer af den slags maskineri. Tænk sig de er en slags kinderæg i fjerkræverdenen. Praktiske, sjove og så smager de godt. 
De første æbler er ved at være modne. Jeg har spist et par stykker. De er knapt nok klare, men helt klart bedre end dem man kan købe i supermarkedet. Jeg har altså aldrig forstået hvorfor vi ikke har flere danske æbler i butikkerne??? Hvorfor i alverden skal vi hente æbler fra den anden ende af jordkloden, når den danske æblesæson strækker sig fra nu i august og helt til næste sommer? Hvis man spreder udvalget af sorter lidt, så kan man faktisk få danske æbler hele året rundt. Det er da fuldstændigt uansvarligt at bruge brændstofressourcer på sprøjtede æbler, når vi kan lave dem meget bedre selv. 
 Den første blomme var moden i dag. En Ouillins Reine Claude. Den smagte fantastisk, og så varsler den indgangen på en lang og dejlig blommesæson.
 Kvæder har dunede frugter indtil de er modne. En rigtig kvæde bliver til et lille træ eller en stor busk. Min rejser sig op over hegnet ind til hønsegårdene. Den står i den ene hønsegård, og hver nat sover der en håndfuld høns i dens grene. Og de klatter hønsene laver i løbet af natten bliver til gødning til træet. Så det er et arrangement alle får glæde af. 
Der er stadig stor aktivitet i haven. Fluer og små bier invaderer roserne og høstanemonerne. Sikke et leben der er, når man står stille og kigger rigtigt efter.
Nå, jeg må videre. Der er fester der skal planlægges, mad der skal laves og en masse fjerkræ der skal passes.

lørdag den 17. august 2013

Fjerkræforum holder hyggedag.

Forumdag 2013
Så kan I allesammen godt sætte kryds i kalenderen lørdag den 24. august fra kl. 10.00-16.00
Det foregår ligesom sidste år hos Peter Agger. 
Adressen er:
Ungersbjerge 7
5683 Haarby
Fyn

Der er høns at kigge på, æggeudstilling, konkurrence, god mad og hyggeligt samvær med andre fjerkrætosser på programmet.

Hvis man vil spise med, kan man købe madbillet. 

Menuen er:

Morgenbrød til de friske

Frokost:

Pulled pork
pølser
coleslaw
kartoffelsalat
bulgursalat
flutes

Kaffe

Pris: 
100 kr for voksne
50 kr for børn mellem 4 og 12
Gratis for børn under 4.

Medbring selv drikkevarer, bestik, tallerkener, glas og kaffekop m.m.

Tilmelding til spisning: Skriv en pb til Henriette Hall.

SIDSTE FRIST FOR TILMELDING TIL SPISNING ER: LØRDAG D. 17. AUGUST!!!

Hvis nogle vil bage en kage og tage med, må de også meget gerne skrive til Henriette.

Hvis man ønsker at deltage, men ikke spise med kan man evt. give Peter Agger besked, men alle er velkomne på dagen.

Med venlig hilsen "fest-udvalget" (Marianne, Liv, Peter og Henriette)

torsdag den 15. august 2013

Pirogger med oksekød, squash og kikærter, og squashkage med chokolade.

Da mine forældre var på besøg i weekenden havde de et par squash med. Alle der kender nogen der har squash i haven skal passe på lige for tiden. Ellers bliver man tæppebombet med squash. Heldigvis kan de holde sig forholdsvis længe, og desuden kan de bruges både i det salt og det sure køkken. Jeg havde faktisk allerede en squash liggende i køkkenet, så jeg måtte i gang med at bruge fantasien. Den ene blev revet og røg ned i en gryde med hakket oksekød, løg, blegselleri, kikærter, chili, hvidløg, spidskommen, salt og peber. Det var et mix der blev lavet for at blive til fyld i madpakke-pirogger. Så slipper jeg nemlig for at smøre madpakker en gang imellem. 
De to squash mine forældre havde med er blevet lavet til en choko-squash-kage. Og dem der påstår at almindelig kagebagning er vildt kompliceret er jeg altså ikke enig med. Ja, ja. Hvis man skal bage noget fint og fornemt skal man da nogenlunde følge en opskrift, men til en almindelig formkage har jeg altså ikke brug for en opskrift. Her er der rørt noget almindeligt hvidt og noget brunt sukker (der var ikke så meget af det hvide tilbage, så det blev et mix af hvad køkkenet formår) sammen med knap en pakke smør (Der var smurt et par stykker friskbagt brød med noget af pakken...). Så kom der 3 æg i (Der var 3 æg tilbage i bakken, men flere ude i gangen. Dem gad jeg bare ikke hente). Så rev jeg 2 runde gule squash på den grove side af rivejernet og smed det ned i skålen. Kerner og stilke røg ud til hønsene. Så fandt jeg en plade 85% chokolade og hakkede groft. Ned i mixet med det. Jeg fandt også en rest creme fraiche der røg ned til kagedejen. Derefter mel og lidt bagepulver til dejen havde en konsistens jeg var tilfreds med. Op i en smurt springform og ind i ovnen. Ovnen var stillet til 180 grader. Efter ca. 40 minutter begyndte jeg at prikke i kagen med en træpind for at se om den var færdig. Det var den ikke. Den endte med at få lige godt en time i ovnen. 
 Se det var da ikke så svært. Og kagen smager fint og ligner alle de kager man bruger opskrift til. Og i disse "Stop spild af mad-tider" er det da rart at få tømt ud i rester og få brugt hvad der nu er i skabe, skuffer og på køl. 
 Dette skilt fandt den yngste af de langhårede og jeg her den anden dag da vi var på hyggetur i Svendborg. Vores gode kokke-vens hus er netop brændt, og det var næsten helt skræmmende at finde det skilt. Heldigvis skete der ikke noget med kokken, selv om han er noget trist over at kogebogs-samlingen er gået op i røg.
Jeg fik selv et skilt hvorpå der står: Good moms have sticky floors, dirty ovens and happy kids! Så kan det ikke siges bedre.

onsdag den 7. august 2013

Selskabelige dyr og pasta med hjemmelavet pesto.

Jeg har jo måttet opgive at holde gæssene i indhegninger. Sommeren har været alt for tør, så græsset har ikke kunnet følge med. Og når gæs går frit, så finder man da lige ud af hvor nysgerrige de egentlig er... Kommer du ikke lige ud og leger mor? Tænk jeg synes lige de var små grå-gule dun-unger, og nu er de næsten fuldt udvoksede. 
 Det er heller ikke nemt at holde gang i strikkepindene. Hver gang jeg får sat mig til rette med en bog, en kop kaffe og strikketøjet i hænderne kommer der en kat og vil nyde det bløde strik, lege med garnet og generelt bare være selskabelig og helst også nusses lidt bag ørerne. Jeg er i gang med den der hedder "kjole med snoningsliv". Ifølge flere der har strikket den i original-garn bliver den gennemsigtig hvis man følger opskriften, så jeg har brugt en følgetråd. Min udgave bliver heldigvis ikke gennemsigtig. Der er altså ikke meget ved at være tvunget til at have underkjole på under en strikkjole. 
 Heldigvis fik jeg efter adskillige overtalelsesforsøg ekspederet Seuss ind og hygge sig med Harald i sofaen. Og nej, katten er ikke ved at flygte. Han slapper bare heeeeelt af.
 Sommersuccessen med basilikum i drivhuset vil ingen ende tage, så vi fik pasta med hjemmegjort pesto til aftensmad. Dertil en gang hakkede hårdkogte æg. Man skal jo spise sig igennem overskuddet fra hønsene. Denne gang lavede jeg pestoen i blenderen. Den blev fin og lækker og hold op hvor det smager godt. Aldrig nogensinde vil jeg igen overveje at købe færdig-pesto. Pesto er bare en sommerdelikatesse der kun skal nydes i sæsonen, ligesom asparges og jordbær m.m. 

fredag den 2. august 2013

Ostefondue og enorme blåbær.

Ostetossen (den yngste af de langhårede) og jeg var alene hjemme i går aftes. Derfor endte det med at vi spiste ostefondue. Jeg varmede hvidvin, emmentaler og gruyereost op i gryden. Tilsatte et lille fed revet hvidløg og jævnede med lidt maizena udrørt i mere hvidvin. Som tilbehør fik vi kolde kogte kartofler, radiser, cornichoner, oliven og syltede løg, og så selvfølgelig brødtern til at dyppe i ostefonduen.
 Man kan ikke spise så meget ostefondue af gangen, så vi endte faktisk med at spise det i to omgange. Først ved normal aftensmadstid, og så som "natmad" igen. Jeg gad ikke gå ned og rode fjernlageret igennem og finde fonduegryden, så i en snæver vending blev det en almindelig gryde og en tevarmer med et fyrfadslys der gjorde det ud for fondue-sættet. Det gik fint, men kan nok ikke holde varmen i en olie-fondue. 
 Det er da en hyggelig lille anretning.
 I dag har jeg plukket amerikanske blåbær i haven. De bliver altså noget så enorme i forhold til de almindelige danske blåbær. Jeg mindes stadig da jeg som barn blev forkælet af nogle af mine forældres venner, og fik serveret danske blåbær med fløde. Uhmmmm. Det må have været et pillearbejde af rang at plukke bær til sådan en portion. Så går det lettere med amerikanerne. Alting skal jo være så stort derovre, og åbenbart også deres blåbær.
Jeg tror jeg skal have købt nogle flere buske til efteråret. Der er vist plads til dem i surbundsbedet. Dagens høst kan ikke give til et glas syltetøj, men der er nok til at drengene og jeg kan sidde og spise dem til dessert.