torsdag den 23. august 2012

Æblegelé og Reine Claude-marmelade.

Jeg er helt sikker på at mine gener altid går amok i eftersommeren. Så er det helt sikkert, at arven fra generationer af jægere og samlere bryder ud i lys lue. Der skal gemmes forråd til en lang, mørk og kold vinter, så jeg finder sylteglassene frem uden tøven.

I weekenden besøgte jeg en veninde der har haven fuld af gamle æbletræer. Æblerne sad tæt og skulle egentlig tyndes ud, så jeg fik uden problemer tiltusket mig en pose fuld af små sure æbler. Så var der ingen vej uden om at lave en masse små fine glas æblegele med vanilje. Uhmmm. Det er smagen af barndom. Den opskrift lærte jeg af min søde mormor og den har fulgt mig hele livet.

 I dag gik turen så ind til bazaren i Odense. Amer har byens bedste grønthandel, og han har altid rigtige grønne Reine Claude-blommer på denne tid af året. Jeg forstår simpelt hen ikke at folk ikke står i kø for at købe dem, men Amer siger at folk tror at de er sure og umodne, fordi rigtige grønne Reine Clauder er meget grønne og kun den halve størrelse af almindlige blommer. Til gengældsmager de intenst af honning, sol og sommer. Tænk sig at den viden er forsvundet i løbet af de par generationer der er gået siden de fleste boede på landet og havde deres egen frugthave.
Jeg halverede og udstenede blommerne og hældte sukker på. 1 del blommer til 3/4 del sukker. Så blev de langsomt varmet op. Jeg tilsætter aldrig vand til min blommemarmelade, for der er rigeligt vand i blommerne. De skal bare have mellem-varme, så de når at smide vandet inden sukkeret brænder på.
 Jeg lod blommerne koge i 10-15 minutter, og så tilsatte jeg rød melatin og kogte hurtigt marmeladen op igen.
Glassene skyllede jeg i atamon, for jeg gider altså ikke muggen marmelade. Og vupti. 7 fine glas dejlig Reine Claude-marmelade. Der findes ikke noget bedre på en nybagt bolle, i pandekager eller i lagkager. Når marmeladen er frisk er den smukt grøn. I løbet af året bliver den mere gullig-brun i farven. Smagen ændrer sig ikke. Vi er netop ved at spise det sidste glas fra sidste år, og den har knap så appetitlig en farve, men den smager stadig vidunderligt.

3 kommentarer:

  1. Hej.
    Har lige læst om de grønne blommer. Dem har jeg i min have. Jeg flyttede ind i december så vidste ikke hvilke træer der var i haven. Nu står jeg og koger blommer til den store guldmedalje og kan kun bakke op om, at det er de bedste blommer der findes. Har dog puttet en knivspids kanel i, så det bliver som den franske marmelade. Den er himmelsk
    Knuz Heidi

    SvarSlet
  2. Ja, de er skønne Heidi. Jeg har plantet et lille træ, men det vare nok desværre mange år før jeg kan høste grønne Reine Clauder selv. Marmeladen smager også godt, hvis man koger den med en flækket vaniljestang. God fornøjelse med projektet.

    Knus Henriette

    SvarSlet
  3. Ja det er den mest fantastiske blomme, jeg bruger den i stort omfang (bor i frankrig og her er MANGE at få til lave priser).
    I stedet for Atamon bruger jeg cognac eller armagnac - det er rene varer og konservere lige så godt.
    mvh Hans Krisian

    SvarSlet

Skriv endelig en lille hilsen. Det er altid hyggeligt at høre fra jer.