tirsdag den 30. april 2013

Høns, have og herregårdsbøf.

Jeg må hellere præstentere jer for havens herre. Min smukke barnevelderhane. Han har fuldstændig styr på damerne, kalder når der bliver serveret godbidder, og er gode venner med kyllinger og katte. Bedre kan det ikke blive.
 Her er en af hans smukke koner. Jeg synes barnevelderhøner har det smukkeste farvespil i fjerene, og når solen skinner på dem ser de ud som om de skinner. Desværre har de lige nu stadig lidt rester af kalkben. Det er under behandling, men vinterens angreb har været trælst. De får fusserne sprøjtet med utøjsmiddel og smurt ind i creme og olie, så de er snart smukke igen. 
 Jeg er ved at sælge mine landhøns. Faktisk er min hane og 5 høner taget videre til en anden hønsegård i dag. Det bliver helt rart med 5 æg mindre om dagen. Det bliver så spændende at se om det er nogle af de høner der giver dobbeltæg der er rejst videre. Her er 4 store dobbeltblommeæg omkring et af normal størrelse.
 I lørdags kommanderede jeg de to langhårede drenge ud og hjælpe mig i haven. Det var de ikke helt tilfredse med, ja den yngste mumlede endda noget om politianmeldelse for brug af børnearbejdere, men en sodavandspause og en is bagefter afhjalp da det meste. 
 Og det var da ikke fordi fruen af Ruevej ikke selv hjalp til. Jeg havde mildest talt nok at gøre med at grave og trække skalderkålsrødder op af højbedene. Den yngste hjalp godt til og den ældste ryddede op i drivhuset og vaskede det godt af i sæbevand. Engang til efteråret får jeg rene negle igen, men de kommende måneder er der dømt korte negle og sorte rande. Lige meget hvor meget man skrubber og skurer, så kan man altid kende folk der har have på hænderne. 
 Om aftenen måtte de langhårede bestemme middagen som tak for hjælpen. Valget faldt på en gammel cafeteria-klassiker. Herregårdsbøf med hele svineriet. Svineriet i denne omgang var så hjemmelavet bearnaise-sauce, twister-fritter dampede ærter og nogle kæmpestore hakkebøffer.
 De unge herrer tager godt for sig af retterne. Og lige for en god ordens skyld. Der er IKKE kommet gul frugtfarve i bearnaisen. Sådan ser den bare ud, når den bliver lavet med æggeblommer fra høns der går frit i haven og finder grønt hele dagen.
 Når man har lavet bearnaise står man tilbage med en stor portion æggehvider. De kan omsættes til mangt og meget, men denne gang blev der lavet lysegrønne pebermynte-marengs. Helt kunstigt med både frugtfarve og essens. Udenpå falmer farven næsten helt væk, når marengsen bliver bagt, men når man bider i dem åbenbarer der sig den mest hysteriske grønne farve. Og pebermyntesmagen tager toppen af det vamle ved marengs. Normalt er det de langhårede der fortærer hele pladen i løbet af meget kort tid, men dem her kunne jeg godt selv blive forfalden til.
 Til sidst en lille bonusopskrift. Tortillaen er med hønsebryst i chili-tomatsovs, men bønnesalaten er en kombiopskrift jeg fandt på da jeg sad og rodede på nettet efter en mexikansk salat. Det er en pose frosne sorte bønner fra fryserne der lige har fået et hurtigt opkog igen. Mens de stadig var varme, blev de vendt i en marinade af olivenolie, limesaft, en masse revet hvidløg, salt og peber. Når man vender bønner i en dressing mens de stadig er lune, så suger de en masse smag fra marinaden. Derefter blev der vendt en dåse majs, en masse rødløg i tynde ringe (tak til mandolinjernet) og et kæmpe bundt hakket persille i. Det var en meget lækker og mættende salat, og den smagte også godt i madpakken dagen efter.
God appetit.

tirsdag den 23. april 2013

Fuld fart på hønsene.

Der er fuld fart på New Hampshirekyllingerne. De spurt-vokser, og jeg er ved at være nogenlunde sikker på hvad der er haner og høner. Nogenlunde halvt af hver. Måske med et lille overskud af høner, men nu får vi se. Jeg har jo aldrig haft den slags kyllinger før. Til gengæld er de noget skræmte af sig. Det er jeg ikke vant til, og det skulle racen som sådan heller ikke være. Nu får vi se om de ikke udvikler sig til at blive skikkelige og rolige høns. Det er derfor de er blevet anskaffet.
 Mit lille hold barnevelderkyllinger er til gengæld meget tillidsfulde og nysgerrige som de plejer at være. De er så bare knap så hurtige i udviklingen, men det må tage den tid det tager. De er ved at være en uge gamle og har fået de første fjer på vingerne.
 Og det var så dagens høst. (Ud over det landhønseæg jeg fandt i haven). Et dobbeltæg, et blåt æg, barnevelderæg i alle mulige nuancer af brunt og som sædvanlig en ordentlig skudefuld hvide landhønseæg. Vi er inde i den periode af året, hvor jeg ikke kan følge med, selv om jeg er ret sikker på at landhønsene har en hemmelig hule hvor der også gemmer sig en masse æg.
Lige meget hvor mange æg jeg stopper i rugemaskinen og propper i maden, så kan jeg ikke følge med. Loven siger at jeg ikke må sælge eller forære mine sunde fine æg væk. De skal smides ud hvis vi ikke selv kan nå at spise dem. Det er det glade vanvid med den lovgivning.

lørdag den 20. april 2013

Creme-kursus, boller i karry og blomster fra sømanden i mit liv.

Tænk sig, i går havde jeg kobberbryllup. Manden er i Brasilien, jeg havde glemt alt om datoen (som sædvanlig...) men se hvad jeg fik alligevel. Sømanden i mit liv havde bestilt den skønneste buket. Dem pynter  så fint på køkkenbordet. Den kan jeg glæde mig over i mange dage. Den blev sat i en dejlig stor kande. Jeg kan godt lide at bruge kander til buketter. Det tager det mest formelle af sådan en blomster-binder-kreation, og gør den lidt mere afslappet. Det passer nu bedst til både mig og til huset.
 For lang tid siden blev jeg inviteret med til creme-kursus af min "hønse-veninde" Janni. Det var Nordfyns biavlerforening der afholdt kurset, og det var superspændende og rigtigt hyggeligt. Vi smeltede, rørte, duftede og snakkede en hel eftermiddag. Munden stod sjældent stille på os, undtagen når vi skulle høre efter hvad vores dygtige undervisere fortalte.
 Når sådan et par høns går i gang med piskeriset kommer alt åbenbart til at ligne mayonnaise, men det er altså ansigtscreme vi står og rører sammen. Den indeholder bivoks, og i en salve vi lavede var der både bivoks og propolis. 
 Der var en utroligt hyggelig stemning i skolekøkkenet. Jeg tror alle havde en fantastisk lærerig og hyggelig dag. Jeg ser da ud til at hygge mig, ikke?
 Opvasken var straks værre. Lanolin, olie og bivoks er ikke noget der lige går af i vask. Vi måtte tørre alt af i avispapir og køkkenrulle før vi overhovedet havde en chance for at tage resten med varmt vand og sæbe.
 Dagens produktion i skolekøkkenet. Der blev 3 glas ansigtscreme, 2 glas propolis-salve, 4 små dåser læbebalsam og 1 dåse øjencreme. Til en kursuspris på 100 kr og for 60 kr emballage pr. person må man sige at det var en billig fornøjelse. 
Hjemme igen orkede jeg ikke det helt store udtræk til aftensmad. Heldigvis er jeg forberedt på at der er dage, hvor jeg ikke har så meget tid. Når jeg endelig koger kødboller, så laver jeg en kæmpe portion, så jeg kan komme en masse poser i fryseren med et passende antal kødboller i. Dagens middag blev boller i karry. Men på min måde. Jeg laver det nemlig næsten altid mere asiatisk end den normale danske udgave. Jeg snittede en chili og 5 fed hvidløg og rev en stor knold ingefær. Det kom i gryden til en slat olie, og så kom der et godt drys karry af den almindelige gule pulver-slags i samt en teskefuld grøn karrypasta. Derefter kom der en bakke shi take svampe i skiver og en bakke champignoner i kvarter i gryden. Det fik lov til at svitse lidt, og så kom jeg 2 dåser kokosmælk, skal og saft af en citron og et nip salt i gryden. Det fik lov til at simre lidt mens jeg satte risene over. så snittede jeg et par røde peberfrugter og et bundt forårsløg. Kødbollerne kom ned i varmen og et par minutter før risene var klar kom peberfrugt og forårsløg også ned og blev varmet igennem. Se det er noget der smager. Boller i karry er bare så meget comfort-food, og når man har lavet kødbollerne i forvejen, så tager det ikke meget mere end en halv time at få aftensmaden på bordet. Sådan nogle dage hvor man ikke har tid til så meget, har vi jo alle en gang imellem. 

torsdag den 18. april 2013

Flødeboller.

Jeg er vist lidt sen til at komme ud af starthullerne. Jeg kan ligesom forstå at det nye, som man bare skal prøve indenfor madlavning, er hjemmelavede flødeboller. Og i flødeboller er der æggehvider.... Jamen en ny måde at bruge æg på skal da være så evigt velkommen. Den yngste af de langhårede drenge og jeg brugte Summerbirds opskrift (sådan cirka...), og diverse tips fundet på forskellige madblogs. Men mest af alt havde vi det sjovt, og sjussede os til en masse.
 Det krævede stor koncentration at sprøjte marengsmassen på. Det var ikke noget den unge mand havde prøvet før, og han mente godt nok også ligeså godt jeg kunne få fedtede fingre, når mine nu blev pænere end hans. Men prøve skulle han altså. 
 Om ikke andet, så ser de hjemmelavede ud.
 Er der noget den yngste af de langhårede drenge er glad for, så er det mørk chokolade. Det kan godt være at Price-drengene snakker om riiiigeligt smør, men han snakker om riiiigeligt chokolade. Vi brugte 350 gram til overtræk. Heldigvis har jeg et lager af "tysker-chokolade" fra julens indkøbstur.
 Nu står de små vidundere og tørrer. De blev ikke mindre hjemmelavede at se på efter vi havde leget med både pensel- og dyppe-metoden.
Aftensmaden blev tilsvarende nem, efter al den legen konditor i køkkenet. Chili con carne er godt når det blæser en halv pelikan udenfor. Jeg koger af og til en kæmpe portion bønner og putter i fryseren til senere brug. De der bønner på dåse er så kedelige. I dag fandt jeg en pose sorte bønner at komme i gryden. De giver da et festligt indslag med de små sorte prikker i kødsovsen. Masser af chili i, og så kan man holde varmen. Hvor bliver det der forår af? Jeg troede lige at det havde indfundet sig.

Pulled pork i salatblade.

Sådan en enkelt nakkekam lavet som pulled pork holder altså længe, når manden i huset igen er faret til Brasilien. De 2 langhårede drenge og jeg spiste pulled pork i pitabrød og flutes i 3 dage, og i går var den sidste rest så tilbage. Pulled pork kan sagtens varmes op igen, bare man husker at gøre det på lav varme. Ellers bliver det tørt og kedeligt. Man kan evt. tilsætte en sjat vand i bunden af fadet når man genopvarmer det.
Den sidste rest blev varmet op i ovnen, og imens blev der rettet an med iceberg-blade, agurk, rødløg og radiser. Hvis man vil tage de yderste blade af et iceberg-salathoved er tricket, at man banker den ende, hvor stokken sidder hårdt ned i køkkenbordet. Så kan man vride stokken ud og forsigtigt pille de yderste blade af. De kan så bruges til at lave lækre små pakker med. 
Vi toppede op med sød chilisauce og hoisinsauce, foldede salatbladene sammen som små pakker og guffede lystigt i os. Det kan anbefales at man har servietter eller køkkenrulle i nærheden, når man spiser de små pakker, men de smager skønt, og er et dejligt friskt alternativ til flutes. Lækkert mørt kød og crunch fra salatbladene og grønsagerne, og lidt sødt og stærkt fra de to saucer. Så kan det næsten ikke blive bedre.

tirsdag den 16. april 2013

Den første dag i haven i år.

Jeg går stærkt ind for børnearbejde... altså når det kommer til mine egne børn. Derfor blev den lock-out-ramte yngstesøn sendt i meningsfyldt arbejde i haven. Computeren kunne vist også godt trænge til et pusterum. Han fik ryddet op i højbedene, og det var også tiltrængt.
 Imens fik jeg kigget til bierne. Der var liv i begge stader, men jeg syntes ikke jeg kunne se meget yngel. Nu må vi se hvad der sker når det bliver varmere i vejret. Ellers skal der jo indkøbes nye dronninger. Men det har jo været et meget koldt forår, så måske er de bare ikke kommet i gang endnu. Det er godt nok svært at være nybegynder, når det kommer til bier. Meget kan man læse sig til, men andet kommer an på erfaring. Og erfaring har jeg altså ikke meget af. Så er det godt nok nemmere med hønsene! Der er ved at klække et nyt hold kyllinger i maskinen, og ude i haven tuller hønsene lykkelige rundt og nyder at få sol på ryggen. Dem har jeg da (nogenlunde) styr på hvordan jeg skal behandle for at de skal give æg og kyllinger og blive til dejlig mad.
Aftensmaden er der sørget for. Sådan en pulled pork holder længe. Det er dejligt med noget nemt efter en hård dag i haven. Flutes, salat og gris. Dejligt.

søndag den 14. april 2013

Chokoladeis, samosaer, pulled pork. Søndagshygge med drengene.

En af de gode måder at få brugt de mange æg på, er at lave is både til spisning nu og til at gemme i fryseren. I dag blev der lavet en dejlig portion chokoladeis. Jeg kogte 7½  dl fløde op med 150 gr chokolade med 85 % cacao i og en flækket stang vanilje. 7 æggeblommer og ca 2 dl sukker røg i røremaskine og blev pisket til det var hvidt og skummende. Da flødeblandingen var kølet lidt af blev den hældt ned til æggemassen og fik en lille pisketur. Så røg skålen i køleskabet til det hele var koldt.
 Ned i ismaskinen med det hele. Det skulle ikke røres så længe, for blandingen var jo allerede kold. Isen blev noget så cremet og lækker. Vi skal have en lille smagsprøve i aften, kan jeg forstå på drengene. Imens står surdejen og hygger sig bagest på bordet. Der skal jo laves boller til madpakker og morgenmad.
Til frokost havde jeg bestemt mig for at forkæle os med lidt "fast-food". Vi skulle have samosa´er. Først lavede jeg en dressing af cremefraiche, hvidløg og salt. Det grønne er en blanding af bredbladet persille, mynte og koriander. Der skal masser af hakket grønt i sådan en dressing, hvis det står til mig.
 Man kan ikke få krydderurter nok. Uhm hvor er det en god dressing. Den går til både samosaer, salat, kogte kartofler, kogte æg og næsten al slags kød. Man kan bare variere urterne efter smag, udbud og hvad der lige passer til dagens menu.
Det nyeste hit i køkkenet er færdigkøbte samosaer. De fås både med lam, kylling og vegetariske. Lammesamosaerne er lidt stærkt krydrede og vildt lækre. De skal bare steges på panden ved medium varme og i en pæn sjat olie. Jeg køber dem i bazaren. Der er 20 i en pose, og det er rigeligt. Men man kommer nemt til at spise flere end man har behov for, for de er bare så lækre.
 Gyldne og lækre samosaer. Lige til at hapse.
Vi er vilde med de små lækre pakker allesammen. Og den friske kølige dressing passer bare supergodt til de varme og lidt stærke samosaer. 

I ovnen står der en pulled pork og hygger sig. Det er en nakkefilet der er vendt i urtesalt og barbecuekrydderi og har stået siden midnat ved 100 grader. I aften er den supermør og lækker og skal bare puttes i pitabrød med noget salat. Resterne kan bruges i madpakker og måske er der også til aftensmad i morgen.
 Ellers har jeg fået gjort lidt rent, vasket kyllingeburet i virkon-s, for der er barnevelderkyllinger på vej ud af æggene i rugemaskinen, fået læst avis, strikket lidt på de bløde halstørklæde og hygget mig med en hønseveninde, der kom forbi og hentede rugeæg. Hvor det dejligt med en lang søndag hvor man når både at få lavet en masse og endda også haft tid til at få hygget sig med de langhårede drenge.


torsdag den 11. april 2013

Det første blå æg.

Så er beviset kommet på at Frk. Blå har fundet sig til rette i selskab med barnevelderne. Vi havde tidligere i dag snakket om hvor længe der mon gik, før vi fandt det første blå æg, så stor var overraskelsen da det lå redekassen i dag. 50 gram lyseblå lykke. Til sammenligning et landhønseæg med nøjagtig samme vægt, og et stort barnevelderæg på 86 gram.
Jeg glæder mig til at se med egne øjne at det også er blåt på indersiden af skallen. Hvor er det bare sjovt at have høns. Og så er det bare så fint at hun har fundet ud af at lægge ægget i redekassen. Tit så ender de første æg under siddepinden eller bare "tabt" hvor hønen nu lige befandt sig. Men hun er jo også en fin lille dame der har styr på tingene. 

Klar til bi-børn og honning.

Så bliver der gjort klar til foråret og sommerens bi-børn og honning. Så ved jeg da hvad jeg skal lave i dag. Se dårlige serier på tv og drikke spandevis af kaffe, mens jeg klipper og varmer voks.


onsdag den 10. april 2013

Erstatningsstrik...

Jeg har gang i et par strikkeprojekter. Begge på pind 3½. Og hvad sker der så? Netop hvor både trøjen og kjolen nærmer sig slutningen, så stikker jeg hul i min højre pegefinger med strikkepinden. Lige ned igennem den hårde "strikkehud" på fingeren. Og lige meget hvor meget jeg plastrer ind, så finder de forbistrede strikkepinde lige ned i det samme hul i fingeren igen og igen. Og det gør så ondt, at jeg hænger helt oppe under lysekronen når det sker.
 Efter at have hæklet et halstørklæde i fødselsdagsgave til min kollega for at aflaste fingeren prøvede jeg med 3½-pindene igen, men efter få minutter fik jeg prikket hul igen. Øv altså. Jeg måtte på garnlageret og finde på noget andet. Jeg fandt det fineste turkise kid-mohair-garn, men det er jo tyndt som sytråd, så for at slippe for at bøvle med endnu tyndere pinde, måtte jeg snige mig ud og købe noget lækkert alpaka-uld, som går fint i farven med mohairen. 
 Nu satser jeg jo på at der ikke går alt for lang tid inden strikke-fingeren er i orden igen, så det skulle ikke være et alt for stort projekt. Valget faldt på at lave et lækkert og superblødt halstørklæde med det fineste bladmønster. Det bliver bare SÅ lækkert. Og bedst af alt, så strikker jeg det på pind 6. De kan helt sikkert ikke lave nogen huller i fingrene.
 Og så skal I da ikke snydes for de færdige projekter fra i går. Her er der sprøde lækre kæmpe-choko-marengs, og nedenunder den underligtfarvede, men ualmindeligt lækre blåbæris.

tirsdag den 9. april 2013

Blåbæris og chokolademarengs.

En af de ting der har været gemt væk, mens gangen blev sat i stand, var ismaskinedelen til kitchen aid´en. Med alle de æg vi får, så er det oplagt at lave masser af is, så det blev ikke til mange overvejelser. Og valget faldt på blåbær-is, fordi jeg havde et par poser frosne blåbær i fryseren.
 Jeg piskede 10 æggeblommer med 300 gr. sukker. I en anden skål piskede jeg 7½ dl piskefløde. De 2 poser blåbær fik et hurtigt opkog med lidt citronsaft og en skefuld hjemmelavet vaniljesukker og en stang vanilje. Derefter blev de 3 ting blandet og hældt op i ismaskinen. Der blev lidt til overs som bare blev frosset direkte. 
Jeg gav bærrene et opkog fordi der har været så meget snak om bakterier på frosne bær. Det ville ellers have været nemt og hurtigere bare at hælde dem i is-massen direkte fra posen, men det tør jeg ikke. Til gengæld er æggene fra egne høns. Landhøns, vel at mærke. De lægger æg så man tror det er løgn for tiden. Og dem tør jeg til enhver tid spise rå, ligemeget hvor farligt fødevareministeren påstår det er. Nå, nej. Det er jo ikke farligt for mig, for æggene har ikke forladt matriklen på vej ind i køkkenet.
 Isen har en virkelig sær blå farve, men den smager godt alligevel.
 Og hvad gør man så med alle æggehviderne? Jamen man laver da en skudefuld marengs, nu man alligevel er i gang i køkkenet. Den yngste af de langhårede drenge bestemte sig for at det skulle være chokolade-marengs, så der er blandet 3 spsk ren cacao i marengsmassen. De står og hygger sig i ovnen ved ca 130 grader, og der skal de stå længe, for det var nogle kæmpestore marengs knægten fik lagt på pladerne.
Hvad er bedre end at få lov til at slikke skålen, når man nu er ekstremt glad for chokolade? 

Der var engang en gang part 3. Final Cut!!!

Manden er ved at være færdig....helt færdig. Ja, han er træt som efter et marathonløb, men nu mangler der kun hylder i et par enkelte skabe. Mutter her har gået og sat ting på plads i dag og glædet mig over gensynet med alle de køkkenredskaber der var stillet i skammekrogen, mens gangen blev bygget om. 
 Mod haven.
Rugeæggene står på skrå i vindueskarmen, og krydderurterne luner sig i solen.
 Mod badeværelset.
Det er her der lige mangler et par enkelte hylder, men de kommer op i løbet af i dag eller i morgen.
Ind mod køkkenet.
Flere æg, men disse er til konsum. De to høje skabe indeholder det nye okker-filter. Tænk engang. Nu er vores vand helt klart og smager af...ingenting! Lidt underligt at skulle vænne sig til en ny smag af vand. Den ældste af de langhårede drenge mente, at nu smager vandet da som at række tungen ud af vinduet. Men sådan skal vand jo vist smage. Jeg er bare så glad for mit nye bryggers med masser af skabsplads. Jeg vidste slet ikke hvor meget jeg har savnet sådan et rum. Jeg er vel nok heldig, at jeg er gift med sådan en dejlig handy-man, der gider lave det til mig. Men det er nu overordnet set et utrolig forbedring af huset, og sikkert også af sundheden på matriklen.

mandag den 1. april 2013

Middagssalat med æg og skinke, og brød med kartofler og peberfrugt.

Efter påskens mange hyggelige sammenkomster og fridage er køleskabet fyldt med rester, og man begynder at trænge til noget friskt og lækkert til en afveksling. Hønsene lægger som sædvanlig æg i lange baner, så hvad er mere lige for end en middagssalat lavet efter "tøm køleskabet"-princippet. Der var kogte kartofler og resterne af en skinke at gøre godt med. Tomater og æg ligeledes. Altså måtte jeg kun ind og hente et par salathoveder og et bundt forårsløg. Dressingen er rørt sammen af grov sennep med hele korn, honning, olivenolie, æbleeddike, salt og peber. Man kan også snildt bruge en rest lammekød i salaten i stedet for skinke, så man får ryddet ud i køleskabet efter påskens lammestege. Et par sorte oliven ville også både pynte og smage skønt i, men jeg sparede de langhårede for at pille dem fra og serverede dem i en skål ved siden af.
 Der var rigeligt med kogte kartofler til både salaten og til at komme i brøddejen. Det er et trick jeg har lært af min gode kokke-ven. Man moser bare de kogte kartofler groft med hånden og kommer i en almindelig brøddej. Jeg fandt også en lidt træt peberfrugt i grønt-skålen og skar i meget små tern og kom i dejen. Og selvfølgelig er der et par æg i, for de skal dælme bruges de æg. Ikke tale om at jeg vil smide gode æg i skraldespanden, men forære dem væk må jeg jo ikke!
Dejlig nem aftensmad, og der var salat til overs til min frokost i dag og masser af brød til ostemadderne. Og glade tilfredse miner hos både manden i huset og de to langhårede. Jeg tror også de er begyndt at trænge til grønt efter vinterens tunge retter, og vinteren har jo trukket tænder ud på os alle sammen i år.