torsdag den 31. januar 2013

Kylling med pomerans og mangosalat.

For alle os der har vores egne hanekyllinger starter opskriften med at man går ud og udvælger sig en hane, hugger hovedet af den, flår eller plukker den og renser den. For alle andre så køb for -hvem du nu beder til ´s- skyld en ordentlig økologisk kylling! De elendige kyllinger industrien prøver at pådutte os og som de påstår smager af kylling er ikke værd at sætte tænderne i.
 Kyllingen brunes af i lidt olie. Kyllingen tages op af gryden, og derefter blancheres godt med hvidløg, chili, en snittet fennikel og et enkelt løg i et par minutter. Så smider man et nip safran i gryden. Kyllingen får lidt salt  , peber og en kvartet pomerans i måsen og kommes i gryden igen. Så tilsætter man et par glas hvidvin, en halv liter vand, en kvart piske, et par skefulde pomeransmarmelade og indmaden fra kyllingen hvis den da er hjemmeslagtet. Så lader man dyret simre en time eller to på komfuret. Til sidst kan sovsen evt. jævnes lidt, hvis man føler for det.
 Salaten er en dejlig urte-mango salat. Man starter med at presse saften af et par lime og blande det op med en skefuld honning. Hvis man har fast honning, og jeg bruger jo min egen honning der ikke er flydende, så moser man det ud med en gaffel i limesaften. Det opløser sig ret hurtigt. Så blander man en hakket chili og et presset fed hvidløg i juicen. Nu hakker man et bundt bredbladet persille, et bundt mynte og et bundt koriander og vender i dressingen. Til sidst snitter man to mangoer og putter i, og  pynter man af med kernerne fra et halvt granatæble.
Det hele serveres med basmati-ris. Øverste tallerken er yngstesønnens, for han vil altid helst have et underlår. Min tallerken blev med brystkød og kråsen. Dyret var indtil i går aftes en sprællevende barnevelderhane fra sidste års tillæg. 'Den vejede 2,2 kg flået og renset, så det var en dejlig stor kylling. Med den størrelse er der til middag i to dage i vores familie.
Som man kan se øverst blev der rettet an til høflig selvbetjening. Det der med borddækning og tallerkenservering orkede jeg ikke lige, for jeg havde gjort 11 hanekyllinger i stand i løbet af dagen, lavet pomeransmarmelade, bagt brød og taget opvasken i hånden, da manden i huset stadig knokler med at få vores mellemgang sat i stand, og derfor har afmonteret opvaskemaskinen. Kald det lige en fridag en gang til.... Nå, vi nåede da også kaffepauser og øl med naboen ind imellem, og nu skal jeg vist ind og slappe af på sofaen. Alt i alt en rigtig dejlig dag.

Pomeransmarmelade.

I går halverede jeg ca. 2 kg pomeranser, skar dem i skiver og pillede omhyggeligt (næsten) alle kernerne ud. Kernerne blev lagt i en skål med vand. I gryden kom også 3 økologiske appelsiner og en økologisk citron der blev behandlet på samme måde. Pomeranser plejer at være usprøjtede, da det ofte er skallen man bruger. Det er vigtigt at bruge økologiske eller i det mindste usprøjtede citrusfrugter til marmeladen, da skallerne ryger med i gryden.
Jeg kogte citrusfrugterne med 1½ liter vand i en times tid i går aftes.
 I dag blev der tilsat 3 kg sukker til de godt 3 kg frugtmasse. Det var en blanding af almindeligt hvidt sukker og lyst rørsukker. Derefter siede jeg vandet fra kernerne ned i frugtmassen, og så fik det lov til at stå og småkoge et par timer.Jeg lavede en geleprøve, men syntes ikke at marmeladen var stiv nok, så jeg tilsatte 2 breve citronsyre. Geleprøven er ret simpel. Man hælder en skefuld marmeladevæske på en underkop og stiller den i køleskabet i 5 minutter. Når man tager underkoppen ud skulle marmeladen på den gerne være stiv. Efter min første geleprøve tilsatte jeg de 2 breve citronsyre, da pektinen fra kernerne ikke var helt nok til at stivne marmeladen.
Glassene skyllede jeg i atamon, og så blev det til 8 glas smuk gylden bittersød marmelade og en lille skål til at smage fra i dag.

onsdag den 30. januar 2013

Røget krondyr og pomerans-sæson.

Sidste jul blev jeg begavet med en teleskop-røgeovn af mine 3 unger. Sådan en tingest er kun beregnet til varm-røgning, men med de temperaturer vi har lige for tiden, så er det faktisk lykkedes mig at lave "næsten-koldrøget-krondyr". 
 Disse stege blev taget fra og tørsaltet med en masse krydderier da jeg parterede krondyr for godt en uge siden. Så blev stegene skyllet og tørret i køleskabet og derefter røget i 3 dage. Ih hvor de smager godt. 2 stege blev puttet i fryseren til senere brug, men de sidste spiser vi vist i løbet af de næste par dage. 
 Selv om jeg faktisk ikke er helt frisk i dag, benyttede jeg lejligheden til at tage en tur ind til bazaren i Odense. Det er jo pomeranstid, og den er kort. Jeg elsker pomeranser, og Amer har altid de mest fantastiske sæsonvarer. Og så faldt der jo som sædvanlig lidt ekstra ned i indkøbskurven. Peberfrugter i mange skønne former og farver, granatæbler, fennikel, et græskar, lime, økologiske appelsiner, mynte, koriander, bredbladet persille og masser af hvidløg. Mange af de ting som desværre ikke er til at opdrive hos de lokale handlende herude på landet.
 Så er der linet op til at lave pomeransmarmelade. Rigtig bitter engelsk marmelade. Det er manden i huset helt vild med, og Amer smed en håndfuld ekstra pomeranser ned i posen og bestilte også et glas.
Hvis man ikke ved hvad man ellers skal bruge pomeranser til, så er det faktisk dem man laver rigtig And a la Orange med, og de er også skønne i mellemøstlige sammenkogte retter, eller i måsen af en dejlig hjemmeslagtet kylling der får lov at simre et par timer i gryden. Og nu er det jo (endelig) blevet moderne at servere citronfromage igen. Hvis man kommer saften af et par pomeranser med i fromagen løfter den sig helt op til skyerne af velsmag. 
Sidst der blev købt kattemad var det et akut-indkøb, og det er svært at få killingemad i almindelige butikker, så det blev en almindelig discount-udgave af kattemad der kom med hjem. Det var de firbenede ikke særligt tilfredse med, så i dag købte manden i huset en sæk killingefoder med hjem fra den lokale mølle. Man må sige at katte har glimrende lugtesans, for der gik ikke andet end et par minutter før Shakespeare havde kradset hul i posen og velfornøjet sad og gnaskede killingepiller i sig. Jeg troede de sække var kattesikrede....

søndag den 27. januar 2013

Garfield go home!!!

Jeg har længe haft en plan om at præsentere jer for Bittemis. Bittemis er den største kat jeg kender, men var åbenbart en meget lille killing dengang han blev døbt af vennernes datter. Navnet hænger ved, men bitte kan man ikke kalde ham længere. Han terroriserer området omkring Græsted til daglig, så hvis I går tur deromkring og ser et kæmpedyr luske omkring, så er det ikke en ulv, men bare Bittemis på afveje. 
 Stor, fed og dejlig. Her kan man se min hånd, der er af almindelig damestørrelse sammen med en alvorligt stor missemave.

 Bittemis kan så rigeligt fylde et stolesæde ud. Ja, faktisk tager han gerne 2 sæder i brug....

I bredden slår bittemis også den yngste af de langhårede drenge, og han er da 12 år gammel. 
Egentlig var vi ovre på djævleøen for at fejre den unge mand til venstre i billedet. Han har nemlig just rundet de 50 vintre. Den dejlig hund hedder Buster og er en islandsk fårehund. En dejlig race, som vores venner altid har haft.
Fødselaren fik en fin gave af os venner. En ordentlig møghund af en webergrill, med bord og det hele. Den skulle vi piger bruge til at lave fødselsdagsmiddagen i. Mændene og den lille langhårede blev nemlig sendt i biografen og se Django Unchained mens dameholdet lavede bouillabaisse, pulled pork og sticky toffee pudding. Det blev en rigtig dejlig middag, og vi havde vist alle en skøn weekend. 

mandag den 21. januar 2013

Rosa krondyrsteg og tærte med blåbærskum.

Vi skal have ryddet op i fryseren, og da datteren, svigersønnen og barnebarnet meldte deres ankomst, fandt vi en af de sidste krondyrstege fra sidste års slagtning frem fra fryseren. 
Det er en lårsteg, så den skal helst bare rosasteges. Først vendte jeg den i en blanding af groft salt og peber.
 Da krondyrkød praktisk taget ikke indeholder fedt, så skal man passe på med hvordan man tilbereder det. Når jeg laver en steg i ovnen, plejer jeg ofte at beklæde den med baconstrimler. (Og bacon smager jo altid godt!)
 Efter en tur i ovnen ser stegen sådan ud. Jeg hverken kan eller vil give præcise anvisninger på hvor høj temperatur eller hvor længe, da det afhænger både af ovnen og af stegens størrelse, samt hvordan man foretrækker kødet.
 Sådan endte aftenens lårsteg med at se ud. Den måtte måske gerne have været lidt mere rosa, men endelig ikke for rød. Men der blev nu spist op, så det var nok godt nok. (Ja, jeg er jyde...)
 Efter datteren og svigersønnens ønske bestod tilbehøret af gammeldags mormorsalat og hasselbachkartofler og vildt-flødesovs.
 Uhmmmm. Sovsen er lavet på "brune isterninger". Det er vildtfond, som vi koger på benene, når vi har slagtet. Vi koger fonden ind til næsten ingenting og fryser den så ned i isterningeposer. Så er det lige til at smutte et par terninger i sovsen så den smager skønt og dejligt. Jeg har ristet en pakke champignoner, lidt finthakket løg og hvidløg, hældt fløde og brun is i, kogt op og smagt til.
 Desserten blev en købe-tærte-bund med blåbærskum. Fadet fik jeg af datteren og svigersønnen i julegave, så de skulle selvfølgelig være der, når det skulle indvies. Egentlig ville jeg ikke have lavet dessert, men ældstesønnen plagede, og så var der tilbud på tærtebund, da jeg var inde og handle.
 Fyldet er bare en slags blåbærfromage lavet på frosne blåbær. Nu håber jeg ikke der er nogen bærplukkere der har tisset på mine blåbær, for de blev brugt rå, og vi gider ikke til at være syge allesammen.
 Manden i huset har nogle problemer med at få støbt gulv og ordnet gangen. Blandt andet fordi kattene mener at de skal deltage i projektet hele tiden. Her har Shakespeare valgt at tage et lille hvil i mørtel-spanden.
Mens vi andre mæskede os i krondyrsteg og flødesovs måtte Amelia nøjes med at gumle på en rå gulerod. Hun havde ½-års fødselsdag i går, og har absolut ingen tænder endnu. Men en gulerodsslikkepind er nyt og spændende, så den hyggede hun sig fint med.

søndag den 20. januar 2013

Krondyr finpartering og bevis for at høns er rovdyr!

Parteringen af krondyr er langt hen af vejen mit job her i huset. Manden saver knogler over, pakker og skriver på poserne, men det er mig der svinger knivene. Jeg er absolut ikke uddannet slagter, så dette er ikke nogen facitliste.
 Langt hen af vejen, så følger man bare de naturlige hinder, og får derved pæne kødstykker frem. Vi laver pakker med bovstege, lårstege, tern til simreretter, og tern til f.eks. grillspyd, hakket kød og selvfølgelig rygfilet. Halsen savede manden op i skiver, og det skal bruges som en slags osso buco. Knoglerne bruner vi af i ovnen, og så koger vi fond på dem sammen med de gængse suppeurter, vand og et par flasker billig rødvin.
 Her kan man se et par fine lårstege. De skal rosasteges når den tid kommer. 
 Der er selvfølgelig en del afpuds, når man sådan har parteret et halvt dyr. Det smider vi ud til hønsene og kattene.
Mange mennesker er ikke klar over at høns også er rovdyr, men det er de i høj grad. De elsker at fange larver og insekter når de kan komme til det, men jeg har også set en høne triumfere højlydt, efter at hun havde fanget en mus. Det fik så resten af hønerne til jagte hende rundt for at få del i byttet. Krondyrresterne er de også meget glade for, og det er sundt for dem med et proteintilskud her i vinterkulden.

lørdag den 19. januar 2013

Krondyr grovpartering.

Vi er en flok venner der hvert år køber hele krondyr sammen. De første år fik vi dyrene med pels, klove, hoveder og det hele. De var kun brækket, hvilket vil sige at indmaden var taget ud. Nu er de flået og ekstremiteterne er skåret af. Det gør det hele lidt lettere.
 Sådan ser en krondyrhind på 75 kg ud når den har fået pillet overfrakken af.
 Kristian er manden der står for grovparteringen. Vi får et halvt dyr hver. Finparteringen tager man sig selv af, så man får det som man vil have det.
 Seuss opdagede meget hurtigt at der skete noget meget spændende i køkkenet.
 Shakespeare fulgte snart trop, og begge ungmisserne spandt højlydt bare ved lugten af krondyr. De tror sikkert bare at det er meget store mus vi har fanget...
 Bagest på bordet ligger filet´en. Den er enormt lang. Foran ligger ribbenene. Her kan man se skudhullet, hvis man kigger godt efter.
 Kølle og bov og enden af filet´en. De bliver skåret op i mindre stege, så vi kan have dem i ovnen eller gryderne.
Bagest filet´en, og to stykker rygrad der skal koges fond på. I midten ligger mørbraden og bimørbraden. Til højre ligger slaget og forrest et stykke hals.

Og hvad skal du så lave på sådan en dejlig lørdag fru Hall??? Jooo, jeg skal skære kød ud, hakke kød, putte i poser og skrive etiketter og putte kød i fryseren. Og så skal der da også lige koges en dejlig vildtfond, så jeg kan lave lækker sovs til alt kødet senere. Hvad skal I lave?

torsdag den 10. januar 2013

Der var engang en gang...

Dronningen snakkede i sin nytårstale om at vi udstiller vores perfekte liv på de elektroniske medier. Jeg ved ikke lige hvor perfekt det er at være den (ind imellem) lykkelige ejer af et hus fra 1827. Der skal i hvert tilfælde nogle gennemgribende renoveringer til ind imellem. Og perfekt er det sjældent. Men altid spændende. 
Jeg er jo lykkeligt gift med en "gør-det-selv-mand", og det griber godt nok ind i hverdagen når han går i gang. Her er udsynet fra køkkendøren ud i det der var en mellemgang Døren bag manden i huset er døren ind til toilettet. Det er lidt af en bjergvandring at komme ud at tisse, når manden lige pludselig graver gulvet op. Vi bor bogstaveligt talt med et hul i jorden inde midt i huset. 
Årsagen til hele graveriet er at vi skal have lagt gulvvarme ned i gangen. Den er nemlig helt uden varme og ligger midt i huset. Altså et slags indbygget køleskab... Som man kan se, så var der ikke meget isolering under det tynde støbte gulv. Jeg var så glad for et forrådskammer med kølig temperatur, men det var resten af husholdningen ikke. Desuden skal vi have sat et okkerfilter op. Vi har egen brønd, og vandet er ret gult. Det forårsager så at hvidt tøj ikke er noget vi gør meget i, og alle håndvaske, brusekabinen, badekarret og toilettet hele tiden bliver mere og mere orange. Og det er jo mildest talt ikke for kønt. 
De kommende uger bliver en udfordring, men hvis jeg kender manden i huset ret, så bliver det hele rigtig godt når han er færdig. Jeg glæder mig til at se resultatet, og over at jeg har så dygtig en gemal. 

søndag den 6. januar 2013

Sticky Toffee Pudding

Hvad ville du servere hvis du fik uventede gæster til eftermiddagskaffen? 
Heldigvis fik jeg lidt varsel, og der var masser af bløde fede dadler til overs efter julens frådseri. Er der noget englænderne er gode til, så er det gode kager, og sticky toffee pudding er i særklasse lækker, men også lidt af en kaloriebombe!
 Selve opskriften er forholdsvis enkel.
Man tager 200 gr udstenede dadler og hakker groft, og koger dem op med 3dl vand. Så tager man dem af varmen og tilsætter 1 tsk natron og stiller dem så til side (Det bobler ret meget, men det skal man ikke tage sig af). Derefter pisker man 60 gram smør med 100 gr.  mørk sukker og et par skefulde mørk sirup. Når dadlerne er kølet lidt ned hældes de i røremaskinen til smørret sammen med 2 æg (fra fritgående glade havehøns), 200 gram mel og en tsk bagepulver. Dejen hældes i en form og bages i 30-40  minutter ved 180 grader, eller til kagen er gennembagt.
Mens kagen bager koger man en lækker karamelsovs. Den laves af 2 dl fløde, 100 gram smør og 125 gr mørk sukker og et nip salt (og evt. et bløb god mørk rom). Det hele koges op og bobler 5-10 minutter.
Den lune kage serveres med vaniljeis og den lækre lune karamelsovs.
Jeg havde fået et skønt dybt tærte/kagefad af de langhårede drenge i julegave. Det måtte jo afprøves. Jeg kan vist kun konstatere, at både kagen og det nye fad var en stor succes. Det er virkelig kagen man skal lave når man vil forkæle sine nærmeste, eller hvis det bare er en kold, trist og regnfuld dag. Prøv den! Der er kun stor ros i vente til hjemmebageren, hvis man serverer denne kage.

Endelig hverdag igen.

Det har været en skøn jul og med masser af fest og ballade i juledagene, influenza med dage under dynen, og en efterfølgende nytårsaften i gode venners lag. Men det er nu dejligt når tingene vender tilbage til normalen.
 Shakespeare var meget forventningsfuld når det kom til gaverne. Den stakkels kat måtte dog nøjes med at mæske sig i gåse- og ande-skrog. Men det er heller ikke dårligt når man er en lille kat.
 Blå vidste godt hvor det var værd at holde sig til henne. Kattene er vilde med Amelia og alt der dufter af hende.
 Amelia er helt vild med det bløde legetøj der bevæger sig når man trykker på det! Utroligt hvad Seuss finder sig i. Hiven i knurhår er dog ikke på top ti listen over ting han bryder sig om. Amelia bliver så begejstret for at få lov til at klappe pels at hun kravler baglæns og kommer længere og længere væk fra katten. Stor frustration for den unge dame.
 Endelig fik vi fortrængt tøsebarnet. Så kan vi få den nye kravleplade for os selv!
 Lykken er en babys efterladenskaber. En gylpeklud er ren lykke.
 Vi har fået nogle meget mystiske og langhalede fugle på foderbrættet.....
I går skete der et stort mirakel i vores husstand. Den ældste af de langhårede havde bedt om selv at lave aftensmad. Han fandt selv en opskrift på "Chicken tikka masala" og forældredyrene blev sendt i byen med en indkøbsliste. Hvor var det dog skønt at blive forkælet med aftensmad som jeg ikke selv havde lavet. Det smagte rigtig godt, omend lidt stærkt. Og hønsene, de kannibaler, var ret vilde med resterne. De holder sig altid godt til uden for havedøren, hvor husholdningsresterne bliver sat ud til fordeling mellem høns og katte.