mandag den 24. februar 2014

Vintergækketur og salat med krondyrsteg.

Jeg kender et sted... et hemmeligt sted, hvor der gror vintergækker i massevis. Engang må der være blevet læsset en bunke havejord med masser af vintergækkeløg af på stedet, for det er ikke en gammel have eller bare i nærheden af et hus. Meget mystisk, men altid en udflugt værd i vintergækkesæsonen.
 Jeg tvang de to modvillige teenageknægte med ud på tur.
 Der er også lidt erantis på stedet.
 Men hovedattraktionen er de utrolige mængder vintergækker på så udsædvanligt et sted.
 Der står både enkelte og dobbelte vintergækker over det hele.
 Nok til at man kan plukke en stor buket.
 Og nyde deres fine duft. Vintergækker dufter så fint når de kommer ind i varmen.
Efter sådan en dejlig travetur er det dejligt med en lækker aftensmad. Jeg havde en dejlig rest krondyrsteg. Den skar jeg i strimler og marinerede i soya, østerssauce, sød soya, fiskesauce og mørk sesamolie i et par timer. Derudover var det bare at koge nogle af alle de dejlige æg som hønsene forsyner mig så rigeligt med. (De har fået forårsfornemmelser de kære fjerdamer), snitte noget salat, agurk og små tomater. Dertil friskbagt brød. Marinaden fungerer også som dressing i salaten. 

1 kommentar:

Skriv endelig en lille hilsen. Det er altid hyggeligt at høre fra jer.