I formiddags blev jeg forstyrret under indtagelsen af morgenkaffen med dertil hørende avislæsning. Genboen stod udenfor og var helt ulykkelig. I hånden holdt han en ret afdød landhøne. Den havde været så travlt optaget af at æde majs som den lokale storfarmer havde tabt på vejen, at den glemte at flytte sig da han kom med bilen. Heldigvis var hønen kun blevet ramt i hovedet, så jeg kunne nemt bruge den som suppehøne. Så var dagens menu ligesom fastlagt. Jeg kørte ind til den lokale butik for at købe de fornødne grønsager. Egentlig var planen også at købe lidt suppeben, men jeg fik et chok da jeg så prisen. 40-50 kr for et par knogler. Ikke tale om, sagde jyden i mig. I stedet for købte jeg noget sprængt oksebryst. Så er der også til middagen i morgen.
Vel hjemme igen satte jeg hønen og oksebrystet over i suppegryden med porrer, løg, persillerødder, gulerødder, pastinakker, selleri og lidt laurbærblade og peber. Senere kom der også lidt salt i. Jeg salter aldrig suppe så meget, for til sidst koger jeg den ind, og først derefter justerer jeg saltsmagen. Ellers risikerer man at enden med en piv-salt suppe, og den kan man få svært ved at redde senere.
Efter en varmt bad i nogle timer endte hønen og brystet med at se sådan ud. Oksebrystet lagde jeg i køleskabet, for i morgen skal det serveres med peberrodssovs og kartofler til. Sovsen laves selvfølgelig på noget af suppen.
De udkogte grønsager gemmer jeg til i morgen. Så kan de overlevende høns få dem til frokost. Det bliver de glade for.
Kødet blev pillet af hønen. Jeg lavede en stuvning af suppe, aspargesvand m.m. og tilsatte så dåseasparges (det er jo ikke sæson for dem fra haven) og hønsekød i tern.
Dejlige tarteletter med "road-kill-høne i aparges". Det smagte dejligt, og ungerne elsker det.
Yngstesønnen har været til Harry Potter-festival i Odense med en kammerat. Han kom hjem med et fint lynformet ar i panden. Det havde været nogle fantastiske dage med gode oplevelser.
Sønnike blev sat i sving med at sætte knolde og løg i haven. Vi håber på et blomsterrigt forår i surbundsbedet. Jeg har faktisk ingen ide om hvor godt løgene har det i spaghnum, men da der ud af det blå både blomstrede en tulipan og en påskelilje i bedet i foråret, håber jeg på det bedste.
Katten, som på trods af den sorte farve hedder Blå, nød også den lune efterårsdag. Selv bierne var ude at summe, hvilket killingerne fik meget fornøjelse ud af. Jeg takker de øvre magter for at de ikke fangede nogen på trods af anstrengelserne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv endelig en lille hilsen. Det er altid hyggeligt at høre fra jer.