Hjemmelavet rødkål.

 I aften er det Mortes aften...der er længe længe til. Men hjemmelavet rødkål skal der til andestegen. Det smager bare en million milliard gange bedre end køberødkål.

 Vi er nogle der gemmer afsmeltet andefedt som om det var det pure guld. Jeg kom en klat ned i den slidte gamle Le Creuset gryde. Den passer nemlig på en spids til et helt rødkål.

 Før mandolinjernet fandt vej til mit køkken var det det hårde slid med en stor køkkenkniv, men nu kan jeg ondulere sådan et helt rødkål i de fineste strimler på ingen tid. Mandolinen bliver flittigt brugt, og det er et af mine yndlingsredskaber i køkkenet.

 Det fintsnittede rødkål bliver vendt med andefedtet. Kan I se at det lige passer med en grydefuld.

 Rødkålen skal krydres en smule. Ikke for meget, for det skal jo ikke smage af brunkager. Jeg kom laurbærblade, en stjerneanis, en kanelstang og et par nelliker ned i gryden.

 Så blev der smagt til med honning (vores egen, naturligvis), æblecidereddike, solbærsaft og salt. Jeg ville så gerne lave solbær- og ribs-saft selv, men jeg når aldrig at få plukket nok til andet end syltetøj før mine fritgående høns opdager lyksalighederne i frugtbuskene. Nå, skidt med det. Det kan købes i en rimelig kvalitet, og hønsene forsyner mig jo med både velsmagende æg og dejligt kød.

 Det er vigtigt at smage til så man får den rigtige balance mellem sødt og syrligt. De langhårede drenge syntes hele køkkenet lugtede af prut, men det var ikke mig der var utæt. Det lugter bare forskrækkeligt når man koger kål. Når det hele er færdigkogt efter 2-3 timer fylder kålen kun det halve. Hvis man putter det i atamonskyllede glas, så kan det holde sig til jul, men vi får det nok spist inden, og der er ikke mere arbejde i at lave rigtig rødkål, end at jeg glædeligt gentager processen i december.

 De to rødhårede fyre blev fanget ind, så de kunne komme til Dr. dyr og få vaccine. Det var de bare ikke spor tilfredse med.

Det var meget sjovere at lege i indkøbsposen! Manden i huset har været på kursus i Svendborg. Dernede har de en rigtig god økologisk forretning, så han var blevet sendt i byen efter maltmel. Det skulle smage så godt med maltmel i hjemmebagt rugbrød, så det vil jeg prøve. Rugsurdejen står på bordet, der er sat kerner i blød, og om et par dage skulle huset gerne dufte af nybagt rugbrød. Manden havde endda været i det gavmilde humør og købt flere slags spændende mel med hjem. Lige noget der glæder den trinde husmoder. Og heldigvis får vi jo alle glæde af hans indkøb og min indsats i køkkenet. En ren win-win-situation. Lige nu står der en kamut-hvedesurdej og langtidshæver i køleskabet. Den kommer i ovnen i morgen aften. Så er der frisk brød og boller til drengenes madpakker. Er der noget bedre end weekender, hvor man har tid til at lege i køkkenet?