tirsdag den 19. marts 2013

Årets første kylling og pasta med henkogte tomater.

Så er årets første kylling kommet ud af ægget. Den lille våde tingest bliver til en gul, dunet og lækker kylling i løbet af et par timer, og når den bliver voksen, bliver den til en stor smuk gylden New Hampshire høne eller hane.
Hvis man kigger godt på æggene, så kan man se at de ligger i dato-rækkefølge. (Lidt OCD har man vel lov at have...) Det er altså et af de ældste æg der er klækket først.
 Den lille kylling er kravlet fra den ene ende af rugemaskinen til den anden. Hvis man kigger godt efter, så kan man se at der er små stjerner i flere af æggene.
I sommers henkogte jeg en masse af mine drivhustomater til senere brug. De er lavet nogenlunde efter Camilla Plum´s opskrift, og de smager bare så skønt. Som man kan se er der både gule og mørke tomater, samt krydderurter og hvidløg i. Jeg laver løbende mindre portioner i løbet af sommer og efterår, efterhånden som tomaterne modner, og jeg kan se at vi ikke kan nå at spise dem allesammen som friske tomater. Jeg siede lidt af olivenolien fra tomaterne, og har nu et lille glas tomat-smagende olie som vil smage perfekt i en dressing til salat senere. 
Tomaterne blev varmet op i sauterepanden, og så fik de en tur med stavblenderen og forvandlede sig på magisk vis til en skøn tomatsovs, som blev smagt til med en anelse salt. Sovsen er mere orangegul end hvis den var lavet med ene røde tomater, men smagen er nogenlunde den samme. Jeg har både glas med ene af røde, gule, hvide eller "sorte" tomater, og også nogle med blandede farver. Sovsen her er lavet af et glas gule og et glas mørke, men det er åbenbart den gule farve der er mest gennemtrængende.
Den kogte pasta hældes ned til tomat-sovsen på rigtig italiensk maner. 
 Heldigvis har jeg et stort stykke parmesanost liggende. Det fik jeg i fødselsdagsgave af mine forældre, for de holder altid skiferie i Italien. På med et godt høvl frisk parmesan, og så er der serveret. 
Selv de langhårede drenge har ikke noget imod vegetarmad, når det smager så godt som det her. De roste faktisk maden helt af sig selv og uden opfordring i dag. Så er madmor glad og tilfreds med at hun tog sig sammen til at henkoge tomater i løbet af sommeren og efteråret. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv endelig en lille hilsen. Det er altid hyggeligt at høre fra jer.