onsdag den 23. april 2014

Skvalderkåls-blues...

Hvis man kigger efter på mine havebilleder, vil man kunne finde skvalderkål på næsten hvert eneste et. Jeg bor omringet af marker til 3 sider midt ude på landet, og det er umuligt at komme uden om, at der sniger sig skvalderkål ind alle steder. Jeg har i 11 år kæmpet med et rosenbed. Jeg har opgivet det meste af mit staudebed, mine højbede er infiltrerede af rødder på kryds og tværs, og nogen gange er jeg meget tæt på at give op. Jeg må bare indse, at min have er én stor skvalderkålsredelighed. Så er det rart med små overskuelige arealer som nu et drivhus. Jo jo. Her prøver den satans urt også at snige sig ind, men indtil videre har jeg da formået at holde den nogenlunde i ave.
 Heldigvis kan den da ikke snige sig ind i potterne. Her er et par nyindkøbte dejligheder. En chili og en duft-pelargonie.
 Og der er da liv i den ene af de to slags artiskokker jeg prøver at forspire.
 Jeg plejer også altid at så et hold radiser i drivhuset inden det skal fyldes med tomater og agurker. Den her blanding indeholder radiser i flere forskellige former og farver. Det er så dejligt med forskellighed.
 Og når man holder pause fra kampen mod skvalderkål kan man sidde og læse en god bog og drikke en kop te i læ og tørvejr.

Heldigvis er der altid noget der kan få mit humør op igen, selvom "skvadderkålen" plager. Min nabo er ikke økologisk landmand, men er heldigvis en af de få der stadig mener at køer skal på græs om sommeren. Så lige uden for haven går der en dejlig flok sortbrogede malkekøer og hygger sig. Lige for tiden kommer de kun ud om formiddagen, for han har automat-malkemaskiner og køerne kan ikke finde ud af at komme hjem og blive malket i løbet af dagen når de lige er blevet sluppet på græs. Så går der totalt kaos i det hele senere på dagen når de allesammen vil malkes på én gang. Men de finder snart ud af det, og om en uge eller to kan de gå ude hele dagen. Se det er jo en dejlig ting. Især fordi jeg lige har læst, at det kun er 16% af de konventionelle køer der overhovedet kommer på græs. Alle økologiske køer skal på græs hele sommerhalvåret. Det er en mærkelig udvikling. I min barndom (jaaa jeg ved godt at når man skriver sådan så lyder man old-tusse-gammel, men der er dælme også sket meget skidt i landbruget de sidste 30-40 år!) kom alle køer da på græs om sommeren. Indtil sidste år solgte Arla Lærkevang mælk, som var fra ikke-økologiske køer der kom på græs. Så ændrede de konceptet til at det var frisk mælk. Men det hedder stadig Lærkevang... Se det er da at fuppe forbrugerne. Al mælk i Danmark er da frisk! Men opdager man lige at man ikke længere støtter køer der får lov til at komme på græs? Jeg synes Arla skulle skamme sig. Og alle køer burde komme på græs, ligesom alle andre produktionsdyr. Hvad gør de der kæmpe landbrugsfabrikker egentlig, andet end at sørge for superbillige og elendige produkter? Skaldede høns, kyllinger der brækker benene, overdødelighed i svineindustrien (industri ikke landbrug. Det kalder de det selv, og det siger vist alt!) og køer der heller aldrig ser dagslys. Vi må da stille nogle andre krav som forbrugere end at det hele skal være billigt.
Nå, nok med sure opstød. Se nu hvad de skvalderkål har gjort ved mit humør igen. Jeg må vist hellere snuppe en kop kaffe med ud i haven og kigge på nogle flere glade køer.

1 kommentar:

  1. Ja det var dejligt at jeg nåede at se de "galoperende" køer, inden jeg blev "sluppet fri"
    Kan da huske at vi på tur med min mor og far, var ude at se en privat have, hvor de solgte: Bredbladet skvalderkål som en staude.
    Det kunne jo være vi skulle hente et par stykker, bare sådan for variationens skyld.

    SvarSlet

Skriv endelig en lille hilsen. Det er altid hyggeligt at høre fra jer.