Der er sket så mange forandringer...

Der har været rigtig mange forandringer i vores liv her det sidste års tid, og det er nok en af grundene til at der har været temmelig stille her på bloggen. 

Jeg er begyndt at studere igen. Jeg begyndte at læse til socialrådgiver på UCL her i sommers, og det er dælme hårdt for sådan en gammel madamme som mig at komme igang med den slags igen. Samtidig har jeg et dejligt vikararbejde som jeg er rigtig glad for, så det der med overskudstid det er der ikke længere så meget af. Derudover er vi blevet bedsteforældre igen, så Amelia og lille Storm tager også en pæn part af vores tid. Men det vil vi nu ikke undvære.

Som I kan se, så er stuen også kommet til at se anderledes ud. Sømanden i mit liv er blevet opereret i ryggen. Noget med at få sat plader og skruer ind for at holde sammen på det hele. Operationerne er gået godt, men han er ikke i topform. Nærmest slet ikke i stand til særligt meget, og han har brug for at ligge ned rigtig meget af tiden. Det viste sig så at vores sofaarrangement ikke kunne huse en stor mand på langs, to teenagere og fruen herself, så vi måtte en tur i IKEA og få indkøbt en hjørnesofa og en lænestol. Og det blev samlet helt uden sømandens hjælp, selv om han brokkede sig fælt. Til gengæld havde jeg indskrevet min søde svigersøn som teknisk assistent og trailermester.

Spise skal vi jo stadigvæk, så her er lidt af de seneste kreationer. Jeg har i tidernes morgen boet i Kiev i Ukraine, og dengang blev jeg nærmest lagt i lage i borsch, og det er jeg vist aldrig rigtig kommet mig over. Jeg elsker den kraftige rødbedesuppe med en god klat fed creme fraiche oveni. Jeg bruger en opskrift der grundlæggende minder om brødrene Prices opskrift. Det er noget af det lækreste man kan få serveret på sådan en råkold vinterdag. Kraftige grøntsager og smørmørt oksekød med en nuance af kommen og eddike der gør suppen let syrlig uden at være sur. Og smuk er den jo også. What´s not to like? 

 Hønsene er begyndt at sprøjte æg ud igen efter vinterpausen, og vi har også fået det første hold kyllinger ruget ud. Nogle af æggene duer dog ikke til at putte i rugemaskinen. Dem med dobbeltblomme går nemlig næsten altid til hvis man prøver at ruge dem ud. Men på en rugbrødsmad kan man da næsten ikke få noget flottere. Det er tit de unge høns der skal begynde at lægge deres første æg der har lidt svært ved at få styr på størrelserne, så i starten af æglægningssæsonen får man altid en del både meget store eller bittesmå æg. Det gør det hele lidt sjovere når man skal ud og samle dagens æggehøst ind.

 Da jeg var i bazaren i går havde de gedekød. Det er ikke noget man får så tit, så jeg slog straks til, for det er meget meget lækkert. Jeg købte en hel bov hos slagteren, og bagefter gik jeg ned til grønthandleren (Mango frugt og grønt) for at blive inspireret til noget lækkert tilbehør. Det endte med hele friske hvidløg, minigræskar og fennikel. Lammet blev smurt ind i en blanding af hvidløg, timian, salt peber og olivenolie, og grøntsagerne blev vendt i chili, hvidløg, salt og olivenolie. Det hele blev stillet ind i en 130 grader varm ovn i 4 timer med en lille smule vand og hvidvin i bunden af bradepanden.

Det smagte himmelsk. Man kunne smutte hvidløgene og grøntsagerne var møre og smagfyldte og kødet mørt og lækkert. Det grønne drys på toppen er fennikelblade som jeg havde skåret af fennikelknoldene inden de kom ind i ovnen. Vi spiste bare lidt brød til at suge den dejlige kraftsky op med. Nemt, enkelt og lækker weekendmad.

Forår i luften. Rose i knop her første maj!

Barnebarnet og Shakespeare går tur i græsset. Der er så meget der skal undersøges i den alder. Og der skal helt sikkert plukkes mælkebøtter. Mange mælkebøtter, for de er så fine og gule!

 I drivhuset kan man lege med mormors plantemuld og planteskovl. Det er også sjovt at få lov til at lægge bittesmå frø ned i jorden.

 De nye bier er flittige som få, og lige nu henter de nektar og pollen fra rapsmarkerne, mælkebøtterne og frugttræerne og meget andet. I dag har jeg siddet og ordnet rammer og sat voks på rammerne, så der er klar til at blive udvidet i staderne. Så dufter hele huset af honning og bivoks. Det er så hyggeligt.

 Og frugttræerne blomstrer så et er en lyst. Jeg tror aldrig der har været så mange blomster og knopper på mine træer som i år.

 Edgar tager det hele mere roligt. Jeg om til at vække ham da jeg kom listende med kameraet, men han ligger hver dag og sover middagslur under rodondhendronerne. Det ser da også hyggeligt ud med sådan en plads til middagsluren. Man bliver jo helt misundelig. 

 I dag fik jeg et helt chok, men et positivt et af slagsen. Jeg gik og vandede roser og hvad ser jeg så? Eden rose med knopper. Store knopper! 4 store knopper. Og det er altså kun 1. maj i dag. Det er da mindst 1½ måned for tidligt. Men jeg skal ikke klage. Jeg går allerede og sukker efter at stikke næsen i mine historiske roser. De er så smukke og de dufter som den sødeste parfume. Eden rose dufter dog ikke så meget, men til gengæld er den umådeligt smuk.

 En knop mere. Er det ikke fantastisk?

Skvalderkåls-blues...

Hvis man kigger efter på mine havebilleder, vil man kunne finde skvalderkål på næsten hvert eneste et. Jeg bor omringet af marker til 3 sider midt ude på landet, og det er umuligt at komme uden om, at der sniger sig skvalderkål ind alle steder. Jeg har i 11 år kæmpet med et rosenbed. Jeg har opgivet det meste af mit staudebed, mine højbede er infiltrerede af rødder på kryds og tværs, og nogen gange er jeg meget tæt på at give op. Jeg må bare indse, at min have er én stor skvalderkålsredelighed. Så er det rart med små overskuelige arealer som nu et drivhus. Jo jo. Her prøver den satans urt også at snige sig ind, men indtil videre har jeg da formået at holde den nogenlunde i ave.

 Heldigvis kan den da ikke snige sig ind i potterne. Her er et par nyindkøbte dejligheder. En chili og en duft-pelargonie.

 Og der er da liv i den ene af de to slags artiskokker jeg prøver at forspire.

 Jeg plejer også altid at så et hold radiser i drivhuset inden det skal fyldes med tomater og agurker. Den her blanding indeholder radiser i flere forskellige former og farver. Det er så dejligt med forskellighed.

 Og når man holder pause fra kampen mod skvalderkål kan man sidde og læse en god bog og drikke en kop te i læ og tørvejr.

Heldigvis er der altid noget der kan få mit humør op igen, selvom "skvadderkålen" plager. Min nabo er ikke økologisk landmand, men er heldigvis en af de få der stadig mener at køer skal på græs om sommeren. Så lige uden for haven går der en dejlig flok sortbrogede malkekøer og hygger sig. Lige for tiden kommer de kun ud om formiddagen, for han har automat-malkemaskiner og køerne kan ikke finde ud af at komme hjem og blive malket i løbet af dagen når de lige er blevet sluppet på græs. Så går der totalt kaos i det hele senere på dagen når de allesammen vil malkes på én gang. Men de finder snart ud af det, og om en uge eller to kan de gå ude hele dagen. Se det er jo en dejlig ting. Især fordi jeg lige har læst, at det kun er 16% af de konventionelle køer der overhovedet kommer på græs. Alle økologiske køer skal på græs hele sommerhalvåret. Det er en mærkelig udvikling. I min barndom (jaaa jeg ved godt at når man skriver sådan så lyder man old-tusse-gammel, men der er dælme også sket meget skidt i landbruget de sidste 30-40 år!) kom alle køer da på græs om sommeren. Indtil sidste år solgte Arla Lærkevang mælk, som var fra ikke-økologiske køer der kom på græs. Så ændrede de konceptet til at det var frisk mælk. Men det hedder stadig Lærkevang... Se det er da at fuppe forbrugerne. Al mælk i Danmark er da frisk! Men opdager man lige at man ikke længere støtter køer der får lov til at komme på græs? Jeg synes Arla skulle skamme sig. Og alle køer burde komme på græs, ligesom alle andre produktionsdyr. Hvad gør de der kæmpe landbrugsfabrikker egentlig, andet end at sørge for superbillige og elendige produkter? Skaldede høns, kyllinger der brækker benene, overdødelighed i svineindustrien (industri ikke landbrug. Det kalder de det selv, og det siger vist alt!) og køer der heller aldrig ser dagslys. Vi må da stille nogle andre krav som forbrugere end at det hele skal være billigt.

Nå, nok med sure opstød. Se nu hvad de skvalderkål har gjort ved mit humør igen. Jeg må vist hellere snuppe en kop kaffe med ud i haven og kigge på nogle flere glade køer.

Nyt hindbærbed, høns og blommetræer i blomst.

I går sendte vi sømanden afsted til Brasilien igen. Men den sidste feriedag skulle alligevel udnyttes til lidt praktisk arbejde. Mine gule hindbærstiklinger stod og stortrivedes i drivhuset, men hvis vi skal have en chance for at nyde smagen af gule hindbær i år så skulle de ud i haven og gro sig store. Vi har altid haft en havebænk stående på østsiden af drivhuset, men den vippede og skulle flyttes hver gang vi skulle slå græs. Aha tænkte fruen i sin visdom (ha ha). Jeg kan slå to fluer med et smæk. 

 De to langhårede blev sat til at grave græstørv op langs drivhuset. Der blev hentet 6 gamle fliser på "rodepladsen" bag huset, bænken blev genplaceret, og jeg gravede de fine små stiklinger ned. Og så var der kolde sodavand til arbejdsmændene.

 Nu håber jeg de gror til Alle græstørvene blev slæbt ind i hønsegårdene, hvor de gjorde stor lykke. Høns er nu så taknemmelige. 

 Mine smukke gyldne New Hampshire-høns. Fantastiske æglæggere og dejligt store hanekyllinger, der virkeligt fylder i gryden, og samtidig er de vildt nemme at plukke. De er af en eller anden grund noget mere sky end Barnevelderne, men det tilgiver jeg dem når de nu har så mange andre fremragende kvaliteter. 

 Og hanen er bare så smuk med hans gyldne treklang og smukke øjne.

 I et hjørne af barneveldernes gård er der indrettet en lille børnehave til de store kyllinger. De største går allerede frit rundt, men først skal de lige vænnes til udendørslivet og være lidt i fred for de nysgerrige høns. Træstubben er næsten helt hul og er et yndlings-solbadested for kyllingerne. 

 Nogle af øgle-ungerne...øh barnevelderkyllingerne. Mystisk at så smuk en race har sådan nogle grimme kyllinger.

 Man kan strække sig langt for at komme ind og hapse noget voksefoder fra ungerne i børnehaven. For mig vil barnevelderne altid være de smukkeste høns der findes. Jeg elsker hønens form, farven og dobbeltranden, men det bedste er hvordan de skinner i solen. Næsten som om de var smurt ind i olie. Det kan ingen anden race gøre efter. Og så er de så tillidsfulde og nemme. En rigtig god race både for begyndere og øvede opdrættere, og for dem der gerne bare vil have nogle have-hygge-høns.

For 11 år siden plantede jeg dette blommetræ. Det er en Ouillins Reine Claude. Jeg ved godt at mange havebøger skriver at det ikke er en specielt god blomme, men for mig er det smagen af min barndoms blommer, og for første gang ser der ud til at blive rigeligt med blommer. Vi har fået nogle ganske få de sidste par år, men i år er træet dækket med blomster. Jeg håber virkelig at frugtsætningen lever op til blomstringen. 

 For et par år siden satte jeg en grøn Reine Claude. Det er de helt rigtige Reine Clauder. De er små og juvelgrønne, og smagen er fantastisk. Indtil videre har jeg måttet købe dem i dyre domme, men det lille træ skyder så det er en lyst, og måske kommer der blommer allerede i år. Håbet er lysegrønt med hvide blomster.

Ungerne har også haft tid til at ligge og nyde solen i deres ferie. Ikke alt var oprydning og havearbejde. Der burde være påskeferie noget oftere! Og hvor har vi været heldige med vejret i år. Jeg kan godt forstå at sømanden ikke havde vildt meget lyst til at tage på arbejde denne gang, hvor naturen bare er så meget i hopla. Men der er nu også skønt når han kommer hjem om 5-6 uger. 

Haralds værelse.

Den yngste af de langhårede skulle jo have nye møbler, men det endte (som sædvanlig når vi går i gang med noget som helst i det gamle hus) med et større renoveringsprojekt.

 Der blev lagt træ-laminatgulve, malet vægge og lofter, skiftet skabslåger og sat nye gulvlister op. Og de nye møbler passer bare så fint ind til en drenge-teenage-værelse. Men den langhårede har jo også selv valgt det hele. Både gulv, vægfarve og møbler.

 Han fik også et sæt nyt sengetøj så det hele passer sammen. Storesøsterens maleri passer så fint ind i farverne.

 Og så blev der ellers ryddet op og smidt ud. Selv skabene kan tåle en indvendig inspektion af de skrappe moderøjne.

Og knægtens valgsprog kom også op at hænge. Han er jo så vild med mørk chokolade. Selv om den langhårede i første omgang syntes at det var noget pjat det der med nye møbler og så videre, så er han nu ualmindeligt godt tilfreds med resultatet, og han var meget dygtig til at vaske vægge ned, male, samle møbler og rydde op. Det er nu dejligt at han er blevet så glad for det, og at han var så flittig til at hjælpe. 

Påskeferie. God mad og praktiske projekter.

Den yngste af de langhårede havde fået nogle gavekort til Ikea i julegave m.m. så han kunne få nogle nye møbler til sit værelse. Men da vi havde slæbt de gamle møbler ud kunne vi se, at det også trængt til nyt gulv og maling. Han valgte et mørkt træ-laminatgulv og en lys brun til væggene. De grimme gule låger til de indbyggede skabe bliver skiftet til hvide, loftet bliver hvidt og der kom også nye gulvlister på, nu faderen var sat i arbejde...

 Storesøsteren hjalp med at male.

 Højeste mand tager sig af lofterne.

 Der blev også tid til den obligatoriske lammesteg. Helstegt lammeryg med en skorpe af rasp og ramsløgspesto, tomatsalat med aspargshoveder, nye kartofler vendt i ramsløgspesto og filopakker med asparges og fetaost. Nøj hvor blev det godt.

 Jeg benyttede også ferien til at røge nogle ørreder. De blev saltet i lage i 12 timer, tørret i 12 timer og røget ved 65 grader i 3½ time. Jeg lavede 4. 2 til frokostbordet, en til fryseren og den sidste fik svigerforældrene med hjem.

 Og her er resultatet så. Meget meget lækkert. Jeg er bare så glad for min borniak-røgeovn. Den er så nem at gå til, og temmelig idiotsikker for en teknikspasser som mig.

 Så kunne vi afholde den traditionelle påskefrokost med god samvittighed. Hjemmerøget ørred, masser af æg fra de flittige høns, hjemmelavet pate, rullepølse, sild og hjemmelavet karrysalat. Den lille skål med hysterisk-gult indhold er såmænd bare hjemmelavet mayonnaise. Sådan ser den ud, når man laver den af æg fra fritgående høns!

Efter et par dage med havearbejde besluttede jeg at det måtte være tid til årets første grill-aften. Vi fandt et par bøffer i fryseren, og jeg købte den obligatoriske pose pølser. Derudover blev der serveret grillede champignoner der først var vendt i olie, citronsaft, salt og hvidløg. En staniolpakke med forårsløg og cherrytomater og lidt olie blev også smidt på grillen, og så nogle grillede flutes og hjemmelavet ketchup. Dejlig måde at indlede sæsonen på.

Og mens vi sad og nød det gode vejr og spiste vores grillmad indfandt tiggeprinsesserne sig... Vores høns ved bare at der falder en godbid af, når vi spiser udenfor. 

Gul mad, drivhustid og male-tid.

Når man henter ca. 20 æg om dagen, så kommer man altid lidt ekstra æg i alting. For eksempel tror jeg jeg præsterede at komme 16 æg i en briochedej der endte med at blive bagt i mine to største brødforme. Og gule blev de da også de dejlige brød. Brioche er et fransk brød med masser af æg og smør i. Det smager pragtfuldt til både det søde og det salte. Skønt med hjemmelavet syltetøj, men også rigtig lækkert til paté, sydlandsk velkrydret pølse eller et stykke ost.

 Og endnu mere gult bliver det, når man laver lemon-curd. Engelsk citronsmør. Det laves ved at varme citronsaft og skal, æg, sukker og smør sammen til det tykner. Min blanding siger 1 æg, 1 citron, 50 gr. sukker og 20 gr. smør, og så kan man bare gange op så meget man har lyst. Det hele piskes sammen i en tykbundet gryde og varmes langsomt op. Der skal piskes jævnligt undervejs. Når du synes det er tykt nok, hældes massen på skoldede glas, og kan holde sig nogle uger i køleskabet. Lemoncurd smager skønt på et stykke brød, men jeg får også altid lavet en portion muffins med fyld af lemoncurd, når jeg har lavet et par glas. I disse dage består min morgenmad nu af hjemmebagt surbrød med lemoncurd og en kop god stærk kaffe til. Så vågner smagsløgene da med et brag. 

 Jeg har fået gravet komposteret hønsemøg ned i mit drivhus. Sidste år købte jeg en lille laurbærbusk, for min gamle var gået til i de foregående års hårde vintre. Men den lille ny har overlevet dette års milde vinter, på trods af at drivhuset fik sig en ordentlig tur i en af stormene. Glas på hele græsplænen og skævt stativ, men min dygtige sømand fik rettet op på det hele, og nu er vi ved at være forårsklare igen.

 Selv rosmarinen som jeg også satte sidste år har overlevet. Jeg har før haft en kæmpestor rosmarinbusk i drivhuset, men den var også død. Så nu starter vi forfra igen. Jeg har også sået artiskokfrø og salat i drivhuset. Når det nuer blevet så forårsfint, så kan man lige så godt udnytte drivhuset til at få forspiret nogle af de mere hårdføre ting.

 Jeg har også en lille børnehave med stiklinger af gule hindbær. Egentlige en lidt rodet affære med de der gule hindbær. Oprindelig var det nemlig nogle jeg forærede min mor, men nu får jeg stiklinger igen, for sømanden havde været lidt for vild med græsslåmaskinen og myrdet mine egne gule hindbær. Men nu forsøger jeg igen. 

 Den yngste af de langhårede har indkaldt storesøster til hjælp med maling af hans værelse. Vi er i gang med en større renovering af værelset. Vi hev det gamle gulvtæppe ud og lægger nyt trægulv og maler. Knægten har selv valgt farven på væggen og det nye gulv. 

 Farmand maler loft og spær. De tåbelige lamel-låger på skabene ryger også ud. Den der har opfundet lamel-låger burde hænges ved daggry. Mage til tåbelighed skal man lede længe efter, hvis man da ikke er helt vild med at tørre støv af hver anden dag... Og jeg tør godt indrømme at det er jeg ikke. 

Endnu en gevinst, fastelavnsboller og hane-kødtærte.

I disse dage sidder jeg ved mit køkkenbord og nyder duften af mine dejlige vintergækker. Og strikker sokker i massevis. Jeg går næsten ikke i andet end hjemmestrikkede sokker.

 Og der er vist røget lidt held i retningen af min familie. Først vandt jeg den halve gris, og da den yngste af de langhårede og jeg var inde at handle ost i vores lokale Løgismose Mejeriudsalg i dag, fik vi at vide, at han havde vundet et kæmpestort lækkert Summerbird chokoladepåskeæg. Der er vist ingen tvivl om at den præmie kom til den rette vinder. Jeg kender ikke nogen der er så vilde med chokolade som Harald.

 Drengene er også blevet forkælet i denne uge. Jeg bagte et stort fad fastelavnsboller. Dejen er en almindelig god te-bolledej med smør og æg i, og fyldet er hjemmelavet konditorcreme. (Hønsene gør nytte for tiden). Ovenpå er der chokoladeglasur og sølvperler. Den ældste af de langhårede mente der var for meget creme i, men den yngste og jeg var godt tilfredse....

 Her den anden dag fik jeg slagtet en unghane og den gamle avlshane. Unghanen vejede 2,3 kg, og den gamle hane vejede 2,6 kg slagtet vægt. Den gamle hane var knap 3 år gammel. Det betyder, at han har serviceret damerne i 2 år, så det var tid til fornyelse i hønsegården. 

Hanen endte i suppegryden i mandags, så den dag fik vi dejlig suppe til aftensmad. I går fik vi tarteletter med asparges og hanekød. Resten af tarteletfyldet blev i dag tilsat lidt ærter og blev omsat til fyld i en madtærte. Med en frisk salat til var det en nem og hurtig aftensmad. Selv om det var en ældre hane der blev brugt til tartelet- og tærte-fyld, så var han lækkert mør efter 3 timer i suppegryden, og der er masser af suppe i fryseren. Og en lækker unghanesteg til en anden god gang. Det er en fornøjelse at have høns. Især de racer der både lægger godt med æg og samtidig giver en god stor steg til gryden.