Mormor og Amelia ser julekalender.

Amelia på besøg, og årets julepynt.

I dag var den sidste travle dag før jul. Det sidste skulle handles ind, jeg skulle køre lidt taxakørsel for genboens datter, og så skulle vi i skoven og hente juletræ. Og så ringede Tatiana lige at hun ville pakke Amelia og køre ud til os. Så måtte jeg skynde mig hjem og komme i gang i køkkenet, så jeg kunne være klar til at underholde gæsterne. 

 Jeg kogte rødkål og æblepeberrod til julemiddagen. Amelia fik æblegrød for første gang, og det smagte vist udmærket. Resten af æblemosen blev sødet med honning, fik en lille sjat cidereddike for syrens skyld, og så et ordentligt skud peberrod. Det smager skønt til julemiddagen, og er med til at tage toppen af den fede mad.

 Er der noget mere lækkert end at hilse på kattevennerne. Blå og Amelia kommer fint ud af det sammen.

 Seuss mente vist at den unge dame ikke var blevet vasket grundigt nok hjemmefra.

 Træet blev hentet ind i stuen og pyntet fint op. Vi er ikke særligt stilige,men jeg har en masse fint glaspynt som jeg finder frem hvert år. Det meste er købt i museumsbutikker, er gaver eller købt i almindelige butikker, men ligner gammel julepynt. 

 Er den ikke fin?

 Og Skt. Nicolaus er også inviteret med til fest.

 Et år købte jeg et par  kæmpestore glaskugler i en pop-up-shop, hvor man kunne få skrevet navne på kuglerne. Jeg købte en til hver af de langhårede drenge, men Asbjørns er desværre gået i stykker.

 Han og Tatiana har dog hver sådan en kugle som de har fået af deres farmor.

 Hun lavede den her til Harald et par år efter han blev født.

Vi har ikke en stjerne i toppen af træet, men en gammeldags top. Det forpligter altså at bo med bindingsværk og stråtag! Tingene skal passe sammen.

Den stoooore musejæger.

Nogen gange er der lyde som man bare ved ikke hører sig til i ens hus. I går aftes hørte jeg tydeligt lyden af sådan et pibe-dyr som man giver hunde at fornøje sig med. Men da jeg hverken har hund eller pibedyr, måtte lyden jo komme fra noget andet. Og ganske rigtigt. Seuss kom stolt spankulerende med "pibe-dyret", som jeg senere har identificeret som en rødmus på grund af dens korte hale.

 Hver gang den fik et dask, eller Seuss bed lidt til lød der et højst utilfreds piv-piv. Nu bor jeg jo på landet, så det med at få ondt af musen er ikke noget jeg kan bruge til noget. Det er dog en noget brutal måde katte leger med deres bytte på, men sådan er nu naturens gang.

 Jagten gik i både stue og køkken. Og storebror Shakespeare fik ikke lov til at komme i nærheden af det nye legetøj. (Seuss og Shakespeare er lige gamle, men Shakespeare har altid været den største af de to).

Selvfølgelig var bette-missen stolt af sig selv og dens nyfundne talent, men jeg var nu også godt tilfreds. En af grundene til at have katte herude på landet er jo at de skal minimere muse-bestanden. Jeg gider altså ikke ofre mit dyre hønsefoder til opfedning af områdets musepopulation. At ingen af kattene så havde gidet at gøre arbejdet færdigt og æde musen er jo i den forbindelse ligemeget. Men i morges måtte jeg smide muse-kadaveret i skraldespanden. Men den del af processen lærer de vel senere.

Ginger-shortbread, honningkager og suppe på en pølsepind.

Nogen gange er man bare heldig. Jeg faldt over en opskrift på short-bread, men modifiserede den en anelse, og resultatet er nogle småkager der bare smager himmelsk. De ser måske ikke så spændende ud, men smager sprødt af smør og ingefær. Opskriften er så simpel som noget. Man pisker 250 gr blødt smør med 90 gr sukker og derefter tilsætter man 250 gr mel, et nip salt og en teskefuld tørret ingefær. Når dejen har samlet sig ruller man den i en pølse og smider den i køleskabet en times tid. Derefter skæres småkagerne i ikke for tynde skiver og bages ca. 10 minutter ved 175 grader. Kan det være nemmere? Ja, de skal lige køle af på en rist og så er der småkager alle vil elske dig for at have lavet. 

 Den yngste af de langhårede skal holde julefrokost i klassen i morgen. Og i et anfald af præstations-overflod lovede jeg at bage småkager til hele klassen. Heldigvis havde jeg en rulle brunkagedej og den sidste halvdel af honningkagedejen til overs, så tidligt i morges gik jeg i gang med først at lave dej til ovennævnte shortbreads, og bage brunkager og honningkager og til sidst shortbread´ene efter at dejen havde været på køl. Kl. 9 var jeg færdig, og jeg tror jeg havde fået 15 plader småkager kørt gennem ovnen. 

 Den portion fine honningkager kan ungerne vist godt være tjent med. Der er en form for enhver smag. Grisebasser, ænder og fisk, klokker, stjerner, måner, stjerneskud, hjerter og juletræer. Og denne gang brugte jeg ikke engang alle formene. 

Den anden dag da jeg kogte suppe blev det til "ryd for rester-suppe". Det meste af kødet fra hønsene røg i fryseren sammen med 2 liter suppe. Resten af suppen blev kogt op med lidt af hønsekødet samt indmaden der var skåret i små stykker, en rest makaroni-suppehorn og en rest hakket frisk grønkål. Grønkålen kom kun lige ned og vende i varmen inden suppen blev serveret. Det smagte faktisk rigtig godt, når kålen ikke var helt kogt i smadder. Nem og nærende vintersuppe. 

Julegodter

Uha der er så mange ting man skal nå inden jul. I dag stod i konfektens tegn. Hele køkkenet var fyldt op med marcipan, nougat, chokolade og mange andre gode ting.

 Heldigvis var der hjælp at hente fra de langhårede drenge. Asbjørn triller marcipan-kugler med nougat i. Harald tager sig af marcipankugler med syltet appelsinskal og marcipankugler med tørrede kirsebær inden i.

 Appelsinkuglerne blev dyppet i mørk chokolade og pyntet med endnu et lille stykke appelsinskal. Nougatkuglerne blev dyppet i lys chokolade og fik et lille drys mørk chokolade på toppen.

 Honningkagerne blev penslet med mørk chokolade og pyntet lidt med hvid chokolade.

Kirsebærkuglerne blev dyppet i hvid chokolade og drysset med lidt blå sukkerknas. Nu står det hele og tørrer inden det skal puttes i kasser og æsker og fortæres til jul.

Ind imellem nåede jeg også lige at koge en hønsekødssuppe, for jeg har lovet at tage hønse-salat med til årets familiejulefrokost. Den holder vi som et sammenskudsgilde hvor alle tager lidt lækkert med. I aften kan jeg pille kødet af fuglene. Suppen kan komme i fryseren til en anden god gang, og kødet kan også fryses ned og er lige til at tage op og bruge til hønsesalaten når den tid kommer. 

Jeg tror jeg kommer til at drømme sære drømme om marcipan og chokoladeovertræk krydret med duften af hønsekødssuppe.  Sært  men også meget hyggeligt og trygt.

Honningkager og rosenkålssalat.

Så oprandt dagen, hvor jeg skulle bage mine første honningkager. Af dej lavet på vores egen honning. For en måneds tid siden lavede jeg grunddejen af lige dele honning og hvedemel. I weekenden var dejen blevet beriget med æggeblommer fra vores glade høns, samt nogle krydderier. Jeg var meget spændt på resultatet. 

 Dejen var utrolig nem at arbejde med, så udrulningen og udstikningen gik som en leg. Jeg havde købt nogle nye udstikkere, men fandt også mine gamle frem og lavede en masse små sjove figurer.

 Kagerne blev lagt fint på pladen. De er nemme at flytte rundt med. En rigtig elastisk og nem dej.

De hævede faktisk en del, og smagen er fantastisk. Og det er slet ikke svært at lave dem selv. Nu skal de bare have lidt chokoladeovertræk, og så er de klar til at friste julens gæster. Det er helt sikkert en opskrift der ender i det faste julerepertoire.

Lidt sundt skulle vi også have. Denne vintersalat er rigtig lækker. Jeg snittede nogle rosenkål helt fint og tyndt på mandolinjernet. Det kan selvfølgelig også gøres i hånden, men det er nemmere på jernet, hvis man altså har sådan en dims til at holde de små kålhoveder med. Jeg skal ikke have mine små pølsefingre i nærheden af det superskarpe blad på  mandolinjernet. De fintsnittede kålhoveder blev blandet med æbletern og hakkede valnødder. Dressingen er lavet på grov sennep, egen honning, æbleeddike, olivenolie og salt. Det mætter godt, og på den måde kan rosenkål smage rigtig skønt.

Skøre katte!!!

Jeg har aldrig påstået at det var intelligensen der trykkede hos de to røde killinger...

 Hvor lægger man sig til at sove??? I opvaskemaskinen selvfølgelig.

 Shakespeare synes stadig at det er evigt interessant hvad der sker med vandet når man trækker ud i toilettet. Man kan ikke lette sig fra tønden før han står med næsen ned i kummen for at se hvad der sker.

Og hvis han er hurtig nok, så hopper han op på brættet for at få det helt store overblik. 

Jeg ved godt jeg har bragt billedet før, men der er da lidt mere format over Seuss, der elsker at se Brødrene Price i TV. 

En anden slags andemad. Kinesiske pandekager med stegt andebryst.

Man kan altså spise and med andet end rødkål. Jeg kan rigtig godt lide versionen med rispandekager og hoisinsauce. Det er let at lave, og man bliver ikke så tung i maven af at spise and på den måde.

 Man skal bruge noget and. Andebryster er helt fint. Derudover rispandekager, agurk og forårsløg samt hoisinsauce. Jeg havde også en peberfrugt som kom i pandekagerne. Andepatterne krydres og steges på panden. Imens snitter man grønsager i lange strimler. Traditionelt er det vist bare agurk og forårsløg, men jeg kan rigtig godt lide sødmen fra modne peberfrugter også.

 Når anden er færdigstegt skæres den i skiver. Rispapirpandekagerne udblødes i vand. Op på en tallerken med de gennemsigtige fætre, og på med grønt og anden og så godt med hoisinsauce ud over det hele.

 Så er tricket at få rullet pandekagen fint rundt om fyldet. De kan spises med fingrene, men helt ærligt er det noget nemmere med kniv og gaffel. 

Formiddagen blev brugt på at bage småkager. Jeg havde jo dej i køleskabet fra lørdag morgens tidligt-op-vanvid. I får ikke opskriften på småkagedejene, for det er jo så forskelligt hvad folk kan lide, og man kan bare google opskrifter til man finder en man kan lide. Men i mine brunkager er der både mandler, appelsinskal og sukat. Selv om jeg ikke er den store fan af sukat, så smager de godt i brunkager. Der bliver sukatsmagen ikke overdøvende, for der er så mange andre krydderier i. 

 Vaniljekransene blev kørt på kitchen-aid´en. Den er en enorm hjælp i hverdagen den maskine. Og pæn er den jo også. Og nej, jeg får ikke penge for at reklamere for den. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skulle klare mig uden min. Det er nok den vigtigste maskine i køkkenet, for jeg bruger den næsten hver dag.

I mine vaniljekranse kommer der masser af vaniljekorn fra rigtige vaniljestænger. Stængerne kommer jeg  i et patentglas med almindelig sukker. Det giver masser af smag til sukkeret, og bruges som købe-vaniljesukker. Det er bare uden kunstig aroma! Jeg kommer også finthakkede mandler og lidt marcipan i dejen. Det giver rigtig velsmagende kranse. Og selvfølgelig bruger jeg rigtigt smør til småkagerne. Riiiigeligt smør, som Price-drengene ville have sagt. Og selvfølgelig æg med rigtig gule blommer. De er nemlig fra vores egne høns.
Nu varer det ikke længe inden vi er klar til jul.

Blæksprutte i kokos-karrysovs efter en laaaang dag.

Tænk sig, jeg er blevet så gammel at jeg var så træt i går aftes at jeg gik i seng kl. 21.30. På en fredag.... Det resulterede så i at jeg vågnede kl. 4.30 i morges. Efter en halv times roteren rundt i sengen besluttede jeg mig for at jeg lige så godt kunne stå op og få noget ud af dagen. 

 Inden kl. 9 havde jeg fået kørt både honningkagedejen, og dej til både vaniljekranse og brunkager på den trofaste kitche-aid. Jeg havde nok også drukket en hel spandfuld kaffe. Uden for køkkenvinduet kunne jeg nyde synet af naturens julepynt. Huset har pyntet sig med længere og længere istapper de sidste par dage. 

 Senere på formiddagen havde den yngste af de langhårede drenge og jeg en aftale med storesøster, svoger og den lille niece inde på H.C. Andersen julemarkedet i Odense. Det er efterhånden en fast tradition at vi mødes derinde. De har så fine boder og spejltelt.

 Man kan også få en køretur i de fine hestevogne. Vi nøjedes nu med at drikke gløgg, varm kakao og smagsprøver på dejlig rom. Den langhårede knægt nåede op på 3 kopper varm kakao. Men han er for godt vandt. De første kopper blev købt ude på torvet hos en rigtig chokoladehandler, men den sidste kop fik han inde i spejlteltet. Den var bare lavet på pulver på en maskine, så den gad han ikke drikke. Han vidste det ikke engang, men han syntes bare den smagte mærkeligt og dårligt. Han bliver dyr i drift efterhånden, men jeg kan egentlig godt forstå ham. Han gav mig nemlig lov til at smage begge slags, og sikke en forskel. Nå, men jeg har jo selv opdraget ham til at kunne lide kvalitets-fødevarer, så lidt stolt er jeg da også. 

 De handlende er udklædt i gamle kostumer, og der går også figurer fra gamle H.C´s eventyr rundt i gaderne.   

Det er sidste chance i morgen, hvis der er nogle der stadig har lyst til at opleve den hyggelige stemning.

 Efter en lang kold dag på torvet i Odense trængte jeg til noget med masser af smag i til aftensmad. Så jeg smuttede ind i en asiatisk købmandsbutik på vejen hjem. Jeg ved godt der er mange der ikke kan lide blæksprutte, men det smager godt hvis man laver det selv. 

 Blæksprutterne skæres op i den ene side, snittes i små tern på indersiden og skæres derefter i "mundrette bidder". Så skal de svitses hurtigt i en wok eller sauterepande. Så ruller ternene sig sammen til små ruller. Det ser noget så fint ud. De skal tages af gryden mens man laver sovsen. Hvis de koger for længe bliver de helt viskelæderagtigt seje og trælse. Sovsen lavede jeg af gurkemeje, galangarod, ingefær, citrongræs og hvidløg der blev svitset i panden og så hældte jeg en klat gul karry, kokosmælk, citronsaft og fishsauce i blandingen. Det fik lov til at stå og boble mens risen kogte. Da risene var næsten færdige smed jeg blæksprutterne, frisk koriander og nogle ternede peberfrugter ned i panden. De fik lige et par minutter til at få varmen før der blev serveret.

Festligt, farverigt og smagfuldt. Jeg dryppede lige lidt østerssovs på min portion efter billedet var taget. Det smager godt til blæksprutterne.
I morgen venter småkagedejene så på at blive bagt. Jeg er træt igen, men vil prøve at holde mig vågen så længe at jeg ikke ender med at vågne på så urimeligt et tidspunkt igen.

Pasta med røget laks og spinat.

I går var dagen hvor jeg slog alle julerekorder. Jeg blev færdig med alle julegaveindkøbene. Jeg elsker at give gaver og få gaver. Jeg bliver vist aldrig så voksen, at jeg ikke glæder mig til selv at pakke gaver ud. Men selve decemberræset med at købe et utal af gaver gør at jeg får stress og hysteriske anfald over gaveindkøbene. Jeg minder uhyggeligt meget om Svante i stormagasinet. 

Svante i stormagasinet

Selv i en ganske almindelig butik
rammes jeg ofte af skræk og panik
Men når jeg går ind i et stormagasin
kræver det mer' end min selvdisciplin.

Her er for meget for her findes alt
lige fra flygel til middelhavssalt
Jeg kom for at købe noget ganske bestemt
men hvad det var har jeg fuldstændig glemt.

Snart flyder varerne ud fra mit blik
susen for ørerne, tungen slår klik
Jeg peger i blinde før alting blir sort
betaler og skynder mig sanseløst bort.

Hen på et værtshus, to øl og tre snaps
reder mig fra en øjeblikkelig kollaps
Tar' hjem for pakke mit indkøbsnet ud
selv om jeg ved det gir' gåsehud.

Aldrig en ting jeg kan bruge til noget
alskens besynderligt husgeråd
Hvad ska' jeg med sko der er alt for små
en rangle af sølv og en ternet BH.

Blandt de mange fortvivlede fund
et hundedækken men ingen hund
En haveslange men hvor er mit bed
hvor længe ska dette mon vare ved.

Hjælp, giv mig styrke, jeg drages på ny
mod magasinernes udsalgsgny
Jeg vakler og famler og køber i flæng
hundehus, tropehat, svømmebassin.

Således lyder mit vidnesbyrd
billige tilbud har kostet mig dyrt
Så bind mig bevogt mig bedøv mig med vin
frels mig fra udsalg og sikker ruin.

Nogen har helt klart glemt at udstyre mig med det ellers typiske kvindelige shoppe-gen. 

Når man har overstået sådan en dag, så skal aftensmaden være nem og nærende. En af mine "hurtigmads-favoritter" er pasta med røget laks og spinat. Der er rigtig tit tilbud på en hel side røget laks for omkring 100 kr. Sådan en side rækker langt. Jeg tror jeg brugte under en tredjedel af laksen til aftensmad for 3.
Opskriften er hujende nem. Man køber en pose frisk spinat og skyller den grundigt. (Spinaten, ikke posen).
I en sauterepande smelter jeg en lillebitte klat smør og kommer spinaten ved. Samtidig sættes en gryde pastavand over. Jeg købte noget økologisk fuldkornspasta for at dulme min dårlige samvittighed. Det smager nu også godt, så det er jo heldigt nok. Når spinaten er faldet sammen og har smidt en masse vand hælder jeg det op i en sigte så alt vandet bliver hældt fra. Tilbage i sauterepanden med spinaten, og så tilsætter jeg ca. 1 dl fløde, salt, peber, revet muskatnød og saft og skal fra en økologisk citron. Mens pastaen koger skærer man laks af i små stykker. Laksen skal kun lige ned og varmes igennem mens man drypper pastaen af. Når pastaen er kogt og dryppet af hældes den op i panden til spinaten og laksen. Man blander godt og serverer rygende varmt. Jeg pyntede portionerne med en lille frisk lakseroset. Når jeg serverer spinat på denne måde så spiser selv drengene det med stor fornøjelse.
God fornøjelse med jeres julegaveindkøb. Jeg vil hvile på laurbærrene og nyde at jeg er færdig med den tjans for i år. Måske vil jeg endda nyde at tage ind til byen og kigge på alle de andre stressede julegaveindkøbere, mens jeg går og griner smørret for mig selv.

Porre-kartoffel-suppe

Når det bliver så koldt som i dag, så er der bare ikke noget bedre end en skål suppe. En af drengenes favoritsupper er porre-kartoffelsuppe. Jeg har en mistanke om at det er baconternene der gør udslaget.

 Det er en af de nemmeste supper der findes. Man snitter et løg, nogle porrer og kartofler i tern. Jeg kom også en pastinak og en persillerod i. Ned i en gryde og sautere lidt i en slat olie. Efter nogle minutter smider man en gang suppe/vand og bouillonpulver ned i gryden. Mens grønsagerne koger, smider man nogle bacontern på en pande og lader dem blive sprøde og lækre. Når grønsagerne er møre, blender man suppen med en stavblender og tilsætter en lille slat fløde og smager til med salt og peber. Så serverer jeg suppen med bacontern og fintsnittet porretop. Uhm hvor er det godt.

 Så er der lys i julelandskabet.

Det er altså svært at finde det rigtige lys til den slags billeder. De er taget henholdsvis uden og med blitz, og der er lys i husene på begge billeder.

Hvordan pynter I op til jul?

Jeg er ikke så meget for at pynte hele hjemmet op til jul, men der er et par sikre gengangere hvert år.

 I et af stuens vinduer har jeg et julelandskab. Ikke noget med vat og spejl-søer, men  huse og kirker, hvor der om aftenen tændes op med fyrfadslys i alle husene. Det er rigtig hyggeligt. Jeg bliver aldrig så farve-koordineret at jeg kan nøjes med at holde mig til en farve eller stilart. Og til de andre hønsetosser. Ja, det er måsen af en barnevelderhane man kan se gennem ruden. 

 På kaminhylden står drengenes adventsgaver og venter på at blive pakket op. Det er altid dejligt med noget at gå og glæde sig til

 I et hjørne af stuen er den gamle lænestol reserveret de allerede indkøbte gaver. Stakken når vist at blive noget højere inden juleaften. Den fine broderede pude er en jeg syede for et par år siden i et anfald af momentan sindsyge. Korssting er fint, men hvor tager det lang tid. Det er nok mit første og sidste forsøg i den genre.

 I går aftes var drengene og jeg babysittere for lille Amelia. Det meste af tiden hyggede vi os alle fint. De unge mennesker (alle 3) så fjernsyn og puttede i kæmpesofaen. 

Hun er en glad lille pige, men det der med at blive lagt i seng af andre end mor, var hun ikke helt tilfreds med. Men jeg kan da billed-dokumentere at hun havde det fint det meste af aftenen. Og den unge moder fik lidt ude-tid, og det kan man da godt unde hende. Vi står i hvert tilfælde til rådighed en anden gang, hvis hun tør lade os overtage tjansen igen.