Syltede rødbeder, asier og agurker.

Af en eller anden grund havde jeg fået sået bolchestribede rødbeder i stedet for de flotte højrøde i år. Desværre mister de stribede rødbeder striberne når de bliver kogt. Til gengæld får de de fineste blandede bolche-farver. Kogte og nysmuttede rødbeder er da et festligt syn, ikke?

 Helt til venstre kan man se en lille rå rødbede. De andre er kogte. De spænder fra helt hvide til gule, orange, pink, højrøde og helt til næsten almindelig mørkerød rødebedefarve. Jeg skal helt sikkert servere kogte rødbeder i blandede farver her i efteråret. De er da næsten så flotte at man ikke nænner at spise dem. Men selv om man dyrker beder i spændende farver smager de nu næsten ens alligevel, så det er mest for sjov skyld at man skal gøre det. Jeg har dyrket både gule og orange beder, men de flotteste til syltebrug er de egyptiske meget mørkerøde. Rødbeder afgiver nemlig rigtig meget af deres farve til syltelagen. Allerede i dag kan jeg se at eddiken er blevet kraftigt pink i farven, mens rødbederne er blevet væsentligt blegere. 

 Jeg skar rødbederne i kvarter eller halve alt efter størrelsen og syltede dem med laurbærblade, stjerneanis og peberrod. En god grundregel for eddikesyltning er 2 dele eddike til 1 del sukker. Så kan man eksperimentere med at tilsætte diverse krydderier. Asierne fik en pose syltekrydderier og en dildskærm.

 Agurkerne blev syltet som "polske agurker" efter opskriften i Tørsleffs grønne syltebog. Dem glæder jeg mig til. Jeg får nemlig hele glasset for mig selv. Grunden er, at mændene her i familien lider af en alvorlig genetisk afvigelse, der gør at de ikke kan lide syltede agurker. Stakler. Men så er der flere til mig, og det er jeg slet ikke ked af. Uhm.... nybagt leverpostej med hjemmesyltede agurker. Jeg glæder mig allerede.

For lige at følge op på æblegennemgangen, så kan jeg oplyse at Filippa-æblerne er ved at være modne nu. Så går den årlige kamp om at være hurtigere end hønsene i gang. Filippaæbletræet står nemlig i den ene hønsegård. Filippa er et gammelt fynsk æble. Det er et utroligt kraftigt smagende, velduftende og lækkert æble, og træet er sundt. Filippa er et af mine absolutte yndlingsæbler, så det er noget så dejligt at kunne snuppe sådan et og gnave i sig, men det er nu også et fremragende æble til æblekage. Et super all-round æble som burde stå i hver eneste have i hele landet hvis det stod til mig.