En anden slags andemad. Kinesiske pandekager med stegt andebryst.

Man kan altså spise and med andet end rødkål. Jeg kan rigtig godt lide versionen med rispandekager og hoisinsauce. Det er let at lave, og man bliver ikke så tung i maven af at spise and på den måde.

 Man skal bruge noget and. Andebryster er helt fint. Derudover rispandekager, agurk og forårsløg samt hoisinsauce. Jeg havde også en peberfrugt som kom i pandekagerne. Andepatterne krydres og steges på panden. Imens snitter man grønsager i lange strimler. Traditionelt er det vist bare agurk og forårsløg, men jeg kan rigtig godt lide sødmen fra modne peberfrugter også.

 Når anden er færdigstegt skæres den i skiver. Rispapirpandekagerne udblødes i vand. Op på en tallerken med de gennemsigtige fætre, og på med grønt og anden og så godt med hoisinsauce ud over det hele.

 Så er tricket at få rullet pandekagen fint rundt om fyldet. De kan spises med fingrene, men helt ærligt er det noget nemmere med kniv og gaffel. 

Formiddagen blev brugt på at bage småkager. Jeg havde jo dej i køleskabet fra lørdag morgens tidligt-op-vanvid. I får ikke opskriften på småkagedejene, for det er jo så forskelligt hvad folk kan lide, og man kan bare google opskrifter til man finder en man kan lide. Men i mine brunkager er der både mandler, appelsinskal og sukat. Selv om jeg ikke er den store fan af sukat, så smager de godt i brunkager. Der bliver sukatsmagen ikke overdøvende, for der er så mange andre krydderier i. 

 Vaniljekransene blev kørt på kitchen-aid´en. Den er en enorm hjælp i hverdagen den maskine. Og pæn er den jo også. Og nej, jeg får ikke penge for at reklamere for den. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skulle klare mig uden min. Det er nok den vigtigste maskine i køkkenet, for jeg bruger den næsten hver dag.

I mine vaniljekranse kommer der masser af vaniljekorn fra rigtige vaniljestænger. Stængerne kommer jeg  i et patentglas med almindelig sukker. Det giver masser af smag til sukkeret, og bruges som købe-vaniljesukker. Det er bare uden kunstig aroma! Jeg kommer også finthakkede mandler og lidt marcipan i dejen. Det giver rigtig velsmagende kranse. Og selvfølgelig bruger jeg rigtigt smør til småkagerne. Riiiigeligt smør, som Price-drengene ville have sagt. Og selvfølgelig æg med rigtig gule blommer. De er nemlig fra vores egne høns.
Nu varer det ikke længe inden vi er klar til jul.

Blæksprutte i kokos-karrysovs efter en laaaang dag.

Tænk sig, jeg er blevet så gammel at jeg var så træt i går aftes at jeg gik i seng kl. 21.30. På en fredag.... Det resulterede så i at jeg vågnede kl. 4.30 i morges. Efter en halv times roteren rundt i sengen besluttede jeg mig for at jeg lige så godt kunne stå op og få noget ud af dagen. 

 Inden kl. 9 havde jeg fået kørt både honningkagedejen, og dej til både vaniljekranse og brunkager på den trofaste kitche-aid. Jeg havde nok også drukket en hel spandfuld kaffe. Uden for køkkenvinduet kunne jeg nyde synet af naturens julepynt. Huset har pyntet sig med længere og længere istapper de sidste par dage. 

 Senere på formiddagen havde den yngste af de langhårede drenge og jeg en aftale med storesøster, svoger og den lille niece inde på H.C. Andersen julemarkedet i Odense. Det er efterhånden en fast tradition at vi mødes derinde. De har så fine boder og spejltelt.

 Man kan også få en køretur i de fine hestevogne. Vi nøjedes nu med at drikke gløgg, varm kakao og smagsprøver på dejlig rom. Den langhårede knægt nåede op på 3 kopper varm kakao. Men han er for godt vandt. De første kopper blev købt ude på torvet hos en rigtig chokoladehandler, men den sidste kop fik han inde i spejlteltet. Den var bare lavet på pulver på en maskine, så den gad han ikke drikke. Han vidste det ikke engang, men han syntes bare den smagte mærkeligt og dårligt. Han bliver dyr i drift efterhånden, men jeg kan egentlig godt forstå ham. Han gav mig nemlig lov til at smage begge slags, og sikke en forskel. Nå, men jeg har jo selv opdraget ham til at kunne lide kvalitets-fødevarer, så lidt stolt er jeg da også. 

 De handlende er udklædt i gamle kostumer, og der går også figurer fra gamle H.C´s eventyr rundt i gaderne.   

Det er sidste chance i morgen, hvis der er nogle der stadig har lyst til at opleve den hyggelige stemning.

 Efter en lang kold dag på torvet i Odense trængte jeg til noget med masser af smag i til aftensmad. Så jeg smuttede ind i en asiatisk købmandsbutik på vejen hjem. Jeg ved godt der er mange der ikke kan lide blæksprutte, men det smager godt hvis man laver det selv. 

 Blæksprutterne skæres op i den ene side, snittes i små tern på indersiden og skæres derefter i "mundrette bidder". Så skal de svitses hurtigt i en wok eller sauterepande. Så ruller ternene sig sammen til små ruller. Det ser noget så fint ud. De skal tages af gryden mens man laver sovsen. Hvis de koger for længe bliver de helt viskelæderagtigt seje og trælse. Sovsen lavede jeg af gurkemeje, galangarod, ingefær, citrongræs og hvidløg der blev svitset i panden og så hældte jeg en klat gul karry, kokosmælk, citronsaft og fishsauce i blandingen. Det fik lov til at stå og boble mens risen kogte. Da risene var næsten færdige smed jeg blæksprutterne, frisk koriander og nogle ternede peberfrugter ned i panden. De fik lige et par minutter til at få varmen før der blev serveret.

Festligt, farverigt og smagfuldt. Jeg dryppede lige lidt østerssovs på min portion efter billedet var taget. Det smager godt til blæksprutterne.
I morgen venter småkagedejene så på at blive bagt. Jeg er træt igen, men vil prøve at holde mig vågen så længe at jeg ikke ender med at vågne på så urimeligt et tidspunkt igen.

Pasta med røget laks og spinat.

I går var dagen hvor jeg slog alle julerekorder. Jeg blev færdig med alle julegaveindkøbene. Jeg elsker at give gaver og få gaver. Jeg bliver vist aldrig så voksen, at jeg ikke glæder mig til selv at pakke gaver ud. Men selve decemberræset med at købe et utal af gaver gør at jeg får stress og hysteriske anfald over gaveindkøbene. Jeg minder uhyggeligt meget om Svante i stormagasinet. 

Svante i stormagasinet

Selv i en ganske almindelig butik
rammes jeg ofte af skræk og panik
Men når jeg går ind i et stormagasin
kræver det mer' end min selvdisciplin.

Her er for meget for her findes alt
lige fra flygel til middelhavssalt
Jeg kom for at købe noget ganske bestemt
men hvad det var har jeg fuldstændig glemt.

Snart flyder varerne ud fra mit blik
susen for ørerne, tungen slår klik
Jeg peger i blinde før alting blir sort
betaler og skynder mig sanseløst bort.

Hen på et værtshus, to øl og tre snaps
reder mig fra en øjeblikkelig kollaps
Tar' hjem for pakke mit indkøbsnet ud
selv om jeg ved det gir' gåsehud.

Aldrig en ting jeg kan bruge til noget
alskens besynderligt husgeråd
Hvad ska' jeg med sko der er alt for små
en rangle af sølv og en ternet BH.

Blandt de mange fortvivlede fund
et hundedækken men ingen hund
En haveslange men hvor er mit bed
hvor længe ska dette mon vare ved.

Hjælp, giv mig styrke, jeg drages på ny
mod magasinernes udsalgsgny
Jeg vakler og famler og køber i flæng
hundehus, tropehat, svømmebassin.

Således lyder mit vidnesbyrd
billige tilbud har kostet mig dyrt
Så bind mig bevogt mig bedøv mig med vin
frels mig fra udsalg og sikker ruin.

Nogen har helt klart glemt at udstyre mig med det ellers typiske kvindelige shoppe-gen. 

Når man har overstået sådan en dag, så skal aftensmaden være nem og nærende. En af mine "hurtigmads-favoritter" er pasta med røget laks og spinat. Der er rigtig tit tilbud på en hel side røget laks for omkring 100 kr. Sådan en side rækker langt. Jeg tror jeg brugte under en tredjedel af laksen til aftensmad for 3.
Opskriften er hujende nem. Man køber en pose frisk spinat og skyller den grundigt. (Spinaten, ikke posen).
I en sauterepande smelter jeg en lillebitte klat smør og kommer spinaten ved. Samtidig sættes en gryde pastavand over. Jeg købte noget økologisk fuldkornspasta for at dulme min dårlige samvittighed. Det smager nu også godt, så det er jo heldigt nok. Når spinaten er faldet sammen og har smidt en masse vand hælder jeg det op i en sigte så alt vandet bliver hældt fra. Tilbage i sauterepanden med spinaten, og så tilsætter jeg ca. 1 dl fløde, salt, peber, revet muskatnød og saft og skal fra en økologisk citron. Mens pastaen koger skærer man laks af i små stykker. Laksen skal kun lige ned og varmes igennem mens man drypper pastaen af. Når pastaen er kogt og dryppet af hældes den op i panden til spinaten og laksen. Man blander godt og serverer rygende varmt. Jeg pyntede portionerne med en lille frisk lakseroset. Når jeg serverer spinat på denne måde så spiser selv drengene det med stor fornøjelse.
God fornøjelse med jeres julegaveindkøb. Jeg vil hvile på laurbærrene og nyde at jeg er færdig med den tjans for i år. Måske vil jeg endda nyde at tage ind til byen og kigge på alle de andre stressede julegaveindkøbere, mens jeg går og griner smørret for mig selv.

Porre-kartoffel-suppe

Når det bliver så koldt som i dag, så er der bare ikke noget bedre end en skål suppe. En af drengenes favoritsupper er porre-kartoffelsuppe. Jeg har en mistanke om at det er baconternene der gør udslaget.

 Det er en af de nemmeste supper der findes. Man snitter et løg, nogle porrer og kartofler i tern. Jeg kom også en pastinak og en persillerod i. Ned i en gryde og sautere lidt i en slat olie. Efter nogle minutter smider man en gang suppe/vand og bouillonpulver ned i gryden. Mens grønsagerne koger, smider man nogle bacontern på en pande og lader dem blive sprøde og lækre. Når grønsagerne er møre, blender man suppen med en stavblender og tilsætter en lille slat fløde og smager til med salt og peber. Så serverer jeg suppen med bacontern og fintsnittet porretop. Uhm hvor er det godt.

 Så er der lys i julelandskabet.

Det er altså svært at finde det rigtige lys til den slags billeder. De er taget henholdsvis uden og med blitz, og der er lys i husene på begge billeder.

Hvordan pynter I op til jul?

Jeg er ikke så meget for at pynte hele hjemmet op til jul, men der er et par sikre gengangere hvert år.

 I et af stuens vinduer har jeg et julelandskab. Ikke noget med vat og spejl-søer, men  huse og kirker, hvor der om aftenen tændes op med fyrfadslys i alle husene. Det er rigtig hyggeligt. Jeg bliver aldrig så farve-koordineret at jeg kan nøjes med at holde mig til en farve eller stilart. Og til de andre hønsetosser. Ja, det er måsen af en barnevelderhane man kan se gennem ruden. 

 På kaminhylden står drengenes adventsgaver og venter på at blive pakket op. Det er altid dejligt med noget at gå og glæde sig til

 I et hjørne af stuen er den gamle lænestol reserveret de allerede indkøbte gaver. Stakken når vist at blive noget højere inden juleaften. Den fine broderede pude er en jeg syede for et par år siden i et anfald af momentan sindsyge. Korssting er fint, men hvor tager det lang tid. Det er nok mit første og sidste forsøg i den genre.

 I går aftes var drengene og jeg babysittere for lille Amelia. Det meste af tiden hyggede vi os alle fint. De unge mennesker (alle 3) så fjernsyn og puttede i kæmpesofaen. 

Hun er en glad lille pige, men det der med at blive lagt i seng af andre end mor, var hun ikke helt tilfreds med. Men jeg kan da billed-dokumentere at hun havde det fint det meste af aftenen. Og den unge moder fik lidt ude-tid, og det kan man da godt unde hende. Vi står i hvert tilfælde til rådighed en anden gang, hvis hun tør lade os overtage tjansen igen.

Hjemmelavet julemedister og lidt blomsterglæde.

Efter succesen med lammepølserne planlagde jeg straks at så skulle jeg altså også lave min egen julemedister. Jeg fandt et par nakkekamme på tilbud, og så gik jeg i gang fra morgenstunden. Først kogte jeg lidt suppe på forhåndenværende urter og noget bouillon fra flaske. Så gik jeg i gang med at skære og hakke kødet.

 Så rodede jeg rundt i krydderiskuffen og fandt noget allehånde, enebær, peberkorn, tørret ingefær, stjerneanis, korianderfrø og muskatnød. Ned i krydderikværnen med lidt af hvert. Det blev rørt i farsen sammen med suppen og lidt salt. Og så var det ellers bare at stoppe pølsefars i de indkøbte tarme. Vi skulle selvfølgelig prøvesmage pølsen til aftensmad. Den var rigtig god. Perfekt krydret, men man kunne godt smage at der ikke var tilsat noget fedt. Den er mager, men rigtig god. Det tager lang tid at lave sådan en gang medister, men hvor smager det bare meget bedre end købemedister!

 Midt på eftermiddagen trængte jeg til en pause fra pølse-produktionen, så jeg kørte over til Blomsterkomponisten. Den lokale blomsterbutik ligger i Nr. Lyndelse, hvor Carl Nielsen kommer fra. Deraf navnet. Jeg skulle egentlig bare bruge et par pæne urtepotter, og jeg fandt et par flotte turkise potter. Det er godt at få lidt farve ind i huset, nu det hele er gråt, vådt og trist udenfor.

                                      

 Meeeen da jeg så denne her orkide var fristelsen for stor. Den måtte da bare med hjem. Aldrig har jeg set så mørk en orkide.

 Her er den helt tæt på. Sikke en farve.

Hvis man giver den en ordentlig gang blitz, så kan man se at den egentlig er rødlilla, men når man ser den fremstår den næsten sort-lilla.

Julemarked

Lige i nærheden af hvor vi bor ligger herregården Lundegård. De holder det mest fantastiske julemarked hvert år. Der er alt hvad hjertet kan begære af julepynt, kunsthåndværk og lækre ting fra en masse små gårdbutikker og de lokale mikrobryggerier m.m. Man kan købe pølser og pateer, julegåsen, honning, fisk, sprut og syltet sødt og surt. Man kan iklæde sig selv og sine børn de mest fantastiske kreationer inden for både tøj og smykker, og pynte utallige juletræer med alle de skønne ting. Vi benyttede dagen til at tage derned inden manden i huset skulle med flyet til Brasilien for at arbejde julen og nytåret over. 

 Jeg er jo lidt en hønse-freak, så jeg faldt straks for tevarmer-hønen.

 Endnu finere var hanen der passede nøjagtigt til en stempelkande.

 Selv om det var regnvejr, så er Lundegård smuk og stemningsfuld. Den store lade i baggrunden hedder Ellen Marsvins lade. Den er kæmpestor, og for få år siden fik den nyt stråtag. Dejligt at der er folk der bevarer vores smukke gamle bygninger.

 Selv om vi havde fået en masse smagsprøver undervejs, så valgte vi at holde en lille familiejulefrokost i den til lejligheden indrettede restaurant. Alle retterne til frokostplatten er fra lokale producenter, og rigtig meget af det er økologisk. Uhm hvor det smagte. Og en dejlig kold øl har jo aldrig skadet et frokostbord.

 Vi kan næsten ikke tørre smilene af ansigterne. Dejlig mad, og dejlige mennesker.

Selv barnebarnet nød dagen. Hun tog al larmen og ståhejen med ophøjet ro. Men hun sad jo også trygt på fars arm.

Og aftensmaden i dag? Friskbagt brød og så nogen af de dejlige ting der kom til at falde ned i min indkøbspose. Julesylte, fennikelpølse og svine-rilette og andepate. Det er både nemt og godt. 

Ossobuco Milanese med safranrisotto

Manden i huset, alias sømanden i mit liv, fylder 50 i morgen. Det fejrer Mærsk ved at sætte ham på et fly til Brasilien. Så dagen bliver fejret i dag med besøg af datter, svigersøn og barnebarn. Datteren bestilte risotto, så jeg måtte ud til fryseren og finde på noget der passede til risotto. Og heldigvis lå der en kæmpe pose ossobuco-kød. I en af mine italienske koge-bibler står der at det traditionelle tilbehør til ossobuco er safranrisotto, og så var aftenens menu jo lige til at gå til. 

 Først skulle der snittes. Den hellige treenighed i det italienske køkken er løg, bladselleri og gulerødder. 

 Kødet blev vendt i mel krydret med salt og peber og derefter brunet af i en blanding af olie og smør.

 Den helt store uenighed i opskrifterne på ossobuco står mellem om man tilsætter tomatpure eller ej. Jeg kan godt lide tomatpure i min version, så efter kødet var brunet af, svitsede jeg grøntsagerne og åbnede en dåse pure og kom ned i gryden. Kødet tilbage og så en slat hvidvin og noget kalvebouillon i. Så kunne ossobucoen passe sig selv i den sorte gryde. Bare låg på og lav varme, og så gik der ikke længe før der bredte sig en skøn duft i køkkenet.

 Safranrisottoen er nem at gå til. Først kommer man lidt olie i gryden og lader lidt hakket løg og risottorisene klare i fedtstoffet et øjeblik. Så hælder man en sjat hvidvin i og venter lidt. Så tilsættes bouillon lidt af gangen.   Jeg kom et godt nip safran i sammen med hvidvinen. Når risottoen er ved at være færdig skal der en klat smør i og en håndfuld revet parmesan. Så skal det stå og trække med låg på et par minutter.

 Når der skal anrettes kommer man gremolata på toppen. Det er en blanding af hakket persille, hvidløg og citronskal. Husk nu at det skal være økologiske eller i det mindste usprøjtede citroner. Alle de kemikalier der er på almindelige citroner er ikke noget vi har godt af at få indenbords.

Velbekomme!

Fiskefilet med hjemmebagt rugbrød

Ja, nogen gange laver jeg også nem aftensmad. Jeg er ikke så frelst at alt skal være supersmart og avanceret. Vi er trods alt en børnefamilie, så nogen gange skal det også bare gå stærkt og være nemt.

I æggesæsonen er en rugbrødsmad med spejlæg altid noget der kan redde en travl dag. Men lige for tiden er det småt med æg, da hønsene lige har fældet. Så er det heldigt når man har forbindelserne i orden. En af mine bekendte er blevet bidt af at snorkle og fiske med harpun, så jeg fik en stor pose fiskefileter forærende. 

Fileterne blev vendt i minimælk og bagefter i groft speltmel med salt og peber. De blev stegt i en blanding af smør og rapsolie. De skulle kun have ganske kort tid på panden før de var fine. Overstegt fisk er kedeligt, så det skal man passe på med. 

For nogle dage siden bagte jeg rugbrød. Jeg har altid surdej i køleskabet, og manden i huset havde jo været på indkøb i det økologiske Mekka i Svendborg, så han havde hjembragt både svedjerug og maltmel. Det skulle jo afprøves. Det blev et skønt rugbrød med masser af kerner og god syrlig smag.

Dejlig nem aftensmad i dag. Hjemmebagt rugbrød med friskstegte fiskefileter og lidt remoulade og et skvæt citronsaft. Det smagte skønt, og så er der begrænset med opvask efter sådan en aftensmad. Det er også et positivt element som jeg værdsætter højt. 

Chokoladelagkage

Min yngste søn er begavet med smagsløg der er noget mere voksne end hos gennemsnitte af den danske befolkning. Det har resulteret i, at han har en umådelig hang til meget mørk chokolade og gammelost. Det har altid været til stor forundring og morskab i familien, men har også udvidet mit repertoire inden for chokoladekager. I dag blev yngstebarnet og hans madglade fru moder, alias undertegnede, enige om at weekendvejret berettigede til indtagelse af en gedigen portion chokoladekage. Sønnike blev udstyret med diverse koge/bage-bøger og fandt i Gyldendals Bagebog opskriften på fransk chokoladelagkage. 

Efter lidt indkøb af cremefraiche og riiigeligt smør gik vi i gang med processen. Egentlig en ret simpel kage. En sukkerbrødsdej med kakao og creme fraiche. Harald smurte springformen, men da undertegnede så prøvede at transportere formen fra bordet til ovnen var uheldet ude. Springformen var ikke lukket ordentligt, så dej ud over det hele. Heldigvis fejler reflekserne ikke noget når der skal reddes kage!!! Det meste af dejen blev i formen og ind kom dejen. Så blev der ellers rørt chokolade-smør-creme og vasket køkken af til den store guldmedalje. Da kagen var bagt og kølet af blev den flækket og fyldt med creme. Jeg bruger altid en laksekniv til at flække lagkagebunde med. Dejligt med en  lang kniv, så man har føling med processen. Det sidste creme kom på toppen og Harald pyntede fint med valnødder. Uhmmmm hvor det smager. Skålene blev slikket rene af den unge herre. 

God weekend og god appetit.

Krondyrsteg med kartofffelmos og honningglaserede løg.

Hvert år køber vi hele krondyr fra Oksbøl Statsskov. Sammen med flere hold venner får vi leveret 2-3 hele dyr på gårdspladsen. Før i tiden skulle vi selv flå pelsen af dem, men de sidste år har de været flået. Vi deler dem i halve og står selv for partering og udskæring. Det plejer at være en lang og hård dag, men altid meget hyggelig. Der er plads til både øl- og kaffe-pauser ind imellem. Det betyder at vildt-steg ikke er så usædvanligt her i huset som så mange andre steder.

 I dag lavede jeg en lille krondyr-lårsteg i gryden. Den blev bare brunet. Derefter ristede jeg bacontern, cocktailpølser, løg og champignoner i gryden. Fløde og rødvin på og så krydre godt med timian, salt og peber. Der kom også en rest gorgonzola i gryden, da blå ost smager rigtig godt til vildt. Imens lavede jeg kartoffelmos. Helt almindelig mos, men til sidst tilsatte jeg et et bundt hakket forårsløg og baconternene. Desuden lavede jeg honningglaserede perleløg. I en lille pande smeltede jeg en klat honning og en lille klat smør, og da det var smeltet sammen kom der et glas afdryppede syltede perleløg ned i blandingen. Der stod de så og hyggede sig i Ca 20 minutter. Det var den samme tid stegen tilbragte nede i sovsen. Så var den nemlig stadig lidt rosa og lækker da vi satte os til bords. Uhmmm hvor var det godt. 

Hver tirsdag "går vi til nørd". Det vil sige at vi tager med de langhårede drenge ind til Dragons Lairs juniorklub. Så hygger drengene (og af og til svigersønnen) sig med at bygge og male figurer til Warhammer. Da juniorklubben starter allerede 18.30 passer det rigtig dårligt med kørsel og aftensmad, så vi ender ofte inde hos en af shawarmabiksene i Odense. Her sidder vi og venter på dagens servering. Der læses sladderblad og dagens avis. Gæt hvem der går i gymnasiet og hvem der går i 5. klasse!

Hjemmelavet rødkål.

 I aften er det Mortes aften...der er længe længe til. Men hjemmelavet rødkål skal der til andestegen. Det smager bare en million milliard gange bedre end køberødkål.

 Vi er nogle der gemmer afsmeltet andefedt som om det var det pure guld. Jeg kom en klat ned i den slidte gamle Le Creuset gryde. Den passer nemlig på en spids til et helt rødkål.

 Før mandolinjernet fandt vej til mit køkken var det det hårde slid med en stor køkkenkniv, men nu kan jeg ondulere sådan et helt rødkål i de fineste strimler på ingen tid. Mandolinen bliver flittigt brugt, og det er et af mine yndlingsredskaber i køkkenet.

 Det fintsnittede rødkål bliver vendt med andefedtet. Kan I se at det lige passer med en grydefuld.

 Rødkålen skal krydres en smule. Ikke for meget, for det skal jo ikke smage af brunkager. Jeg kom laurbærblade, en stjerneanis, en kanelstang og et par nelliker ned i gryden.

 Så blev der smagt til med honning (vores egen, naturligvis), æblecidereddike, solbærsaft og salt. Jeg ville så gerne lave solbær- og ribs-saft selv, men jeg når aldrig at få plukket nok til andet end syltetøj før mine fritgående høns opdager lyksalighederne i frugtbuskene. Nå, skidt med det. Det kan købes i en rimelig kvalitet, og hønsene forsyner mig jo med både velsmagende æg og dejligt kød.

 Det er vigtigt at smage til så man får den rigtige balance mellem sødt og syrligt. De langhårede drenge syntes hele køkkenet lugtede af prut, men det var ikke mig der var utæt. Det lugter bare forskrækkeligt når man koger kål. Når det hele er færdigkogt efter 2-3 timer fylder kålen kun det halve. Hvis man putter det i atamonskyllede glas, så kan det holde sig til jul, men vi får det nok spist inden, og der er ikke mere arbejde i at lave rigtig rødkål, end at jeg glædeligt gentager processen i december.

 De to rødhårede fyre blev fanget ind, så de kunne komme til Dr. dyr og få vaccine. Det var de bare ikke spor tilfredse med.

Det var meget sjovere at lege i indkøbsposen! Manden i huset har været på kursus i Svendborg. Dernede har de en rigtig god økologisk forretning, så han var blevet sendt i byen efter maltmel. Det skulle smage så godt med maltmel i hjemmebagt rugbrød, så det vil jeg prøve. Rugsurdejen står på bordet, der er sat kerner i blød, og om et par dage skulle huset gerne dufte af nybagt rugbrød. Manden havde endda været i det gavmilde humør og købt flere slags spændende mel med hjem. Lige noget der glæder den trinde husmoder. Og heldigvis får vi jo alle glæde af hans indkøb og min indsats i køkkenet. En ren win-win-situation. Lige nu står der en kamut-hvedesurdej og langtidshæver i køleskabet. Den kommer i ovnen i morgen aften. Så er der frisk brød og boller til drengenes madpakker. Er der noget bedre end weekender, hvor man har tid til at lege i køkkenet?