torsdag den 8. marts 2012

Bearnaisse og det der ligner...

19 æg i dag.... Der må gøres noget, og da drengene elsker ægte bearnaisse er det da en del af løsningen på problemet. Jeg har aldrig helt forstået hvorfor bearnaisse skal gøres til en større videnskab. Hele fidusen ligger i en tykbundet gryde og lav varme på komfuret. Jeg er stor fan af mærket Le Creuset, og deres lille kasserolle er perfekt til formålet.
I kasserollen kommes 6 æggeblommer, lidt bearnaisse-essens eller esdragoneddike og lidt frisk eller tørret esdragon. Frisk er bedst, men det er jo ikke lige årstiden.



Nu sættes gryden på komfuret ved meget lav varme. Æggene piskes godt sammen med resten, og så tilsætter man små terninger smør lidt efter lidt mens der hele tiden småpiskes i sovsen. Når man er oppe på smør i "Price-mængder", ja faktisk en hel pakke, så er sovsen klar. Et ekstra drys esdragon gør godt for smagen. Og husk at kødet skal vente på sovsen og ikke omvendt.

Og nej, jeg har ikke snydt med farven på sovsen. Når man bruger æggeblommer fra rigtige fritgående havehøns, så ser sovsen sådan ud.




Det blev så til Tyksteg med bearnaisse, små kartofler og glaserede perleløg. Meeeget populært hos de unge mænd. Det er jo rigtig herremad.
Og kan vi så ikke godt blive enige om at en god steg eller bøf fortjener en ordentlig sovs og ikke noget pulver der blandes op med mælk m.m. Ja, det er en fed sovs, men det er altså heller ikke noget som man skal spise hver dag. Resten af sovsen kan blandes op med lidt mager creme fraiche, lidt ekstra eddike, esdragon og salt, og er så en aldeles lækker kold dressing til den kolde steg næste dag. 




Og hvad stiller man så op med alle æggehviderne? Jooo man laver da et par plader prinsessemarengs. Uanset hvilken frugtfarve jeg putter i, så forsvinder sådan en portion ret hurtig. De er jo så nemme lige at komme til at hapse når man går forbi fadet.


4 kommentarer:

  1. om nom nom nom nom :b

    SvarSlet
  2. Jubiiiii det er så lækkert at læse og mundvandet løøøøber i stride mængder ;)

    SvarSlet
  3. Tak for opskriften - vi har tit snakket om selv at lave sovsen, men ikke rigtig fået taget os sammen/haft modet til det. Men det ser unægteligt ikke så svært ud ...

    SvarSlet
  4. Glad for at kunne hjælpe. Næ, 4 ingredienser er til at styre. Hver gang en smørklat er smeltet smider man en ny i og rører rundt. Det er da til at overskue.

    SvarSlet

Skriv endelig en lille hilsen. Det er altid hyggeligt at høre fra jer.