Klar til fest.

På lørdag er der jo den store årlige hønse-komsammen på Syd-Fyn, og jeg er ved at være klar med kødet. 6 store nakkestege ligger i køleskabet og hygger sig i deres dry-rub og venter på at blive til trukket gris aka pulled pork. 

 Jeg håber der er kød nok...

 Her den anden dag var der nostalgisk gensyn med en anden slags grisebasse. Surkål med røget flæsk, kålpølser og god stærk sennep. Jeg har tilbragt et års tid i det syd-tyske i min ungdom, og af og til kommer trangen til surkål altså op i mig igen. Heldigvis kan man købe det på glas eller dåse, så jeg har altid et lager af surkål parat. Og nemt er det da. Man tømmer bare sin dåse/glas ned i gryden, propper lidt gode kålpølser eller hvad man nu kan få fat på i gryden. Hælder en sjat hvidvin ned til kål og kød og lader det simre på komfuret til man bliver sulten. Herligt. 

 Efteråret er i det hele taget en stor festsæson her ude på landet. I lørdags holdt vi den årlige gadefest. Det er altid en kæmpe succes, og der er utrolig god opbakning til arrangementet. Så bliver vi opdateret på den seneste sladder, spiser god grillmad og drikker umådeligt store mængder øl og vin, og snakker og danser til den lyse morgen. Og selv ungerne hygger sig.

 Der bliver fortalt en del bonderøvs-skrøner og gode historier rundt om grillen.

 Jeg forstår ikke, at der ikke er flere der holder barneveldere. Det er da de smukkeste og mest tillidsfulde høns man kan få. Her er de i fuld gang med at lege spaghetti-monstre. Her i huset er der ikke den mindste smule spild af mad. Hvis noget ikke bliver spist af mennesker, så ryger det lige i maven på hønsene. 

 Min smukke barnevelderhane underholder Eddie med lidt skønsang... Eddie er fuldstændig upåvirket af hanens anstrengelser.

 Og gæssene går deres egne veje. Men kun i haven. De er simpelthen ikke kloge nok til at gå under en hegnstråd. Ikke ligefrem dyreverdenens svar på Einstein, men sjove det er de. Og så har jeg faktisk ikke haft brug for græsslåmaskinen i år. Jeg har nemlig 5 levende eksemplarer af den slags maskineri. Tænk sig de er en slags kinderæg i fjerkræverdenen. Praktiske, sjove og så smager de godt. 

De første æbler er ved at være modne. Jeg har spist et par stykker. De er knapt nok klare, men helt klart bedre end dem man kan købe i supermarkedet. Jeg har altså aldrig forstået hvorfor vi ikke har flere danske æbler i butikkerne??? Hvorfor i alverden skal vi hente æbler fra den anden ende af jordkloden, når den danske æblesæson strækker sig fra nu i august og helt til næste sommer? Hvis man spreder udvalget af sorter lidt, så kan man faktisk få danske æbler hele året rundt. Det er da fuldstændigt uansvarligt at bruge brændstofressourcer på sprøjtede æbler, når vi kan lave dem meget bedre selv. 

 Den første blomme var moden i dag. En Ouillins Reine Claude. Den smagte fantastisk, og så varsler den indgangen på en lang og dejlig blommesæson.

 Kvæder har dunede frugter indtil de er modne. En rigtig kvæde bliver til et lille træ eller en stor busk. Min rejser sig op over hegnet ind til hønsegårdene. Den står i den ene hønsegård, og hver nat sover der en håndfuld høns i dens grene. Og de klatter hønsene laver i løbet af natten bliver til gødning til træet. Så det er et arrangement alle får glæde af. 

Der er stadig stor aktivitet i haven. Fluer og små bier invaderer roserne og høstanemonerne. Sikke et leben der er, når man står stille og kigger rigtigt efter.
Nå, jeg må videre. Der er fester der skal planlægges, mad der skal laves og en masse fjerkræ der skal passes.