Indendørs glæder.
Så driller vejret igen. Havde egentligt planlagt at der endelig skulle ryddes ud i drivhuset. Jeg får aldrig gjort det om efteråret, for når sæsonen endelig slutter og de sidste tomater er plukket, så kryber jeg indenfor og hygger mig. Der er altså ikke noget ved havearbejde når det er koldt, vådt og gråt. Troede så at der ville komme lidt sol i dag, for så er det faktisk dejligt at være i drivhuset, selv om det er tidligt forår. Men nej. Atter en dag med udsigt til gråt i gråt og krydret med vådt. Så må jeg til gengæld glæde mig over at de små tomat- og chiliplanter i vindueskarmene der kommet godt i gang.
Dagen blev også brugt til at få bagt brød til resten af ugens madpakker. Jeg nægter at betale for de der luftballoner som kaldes brød nu om dage. Desværre lavede jeg en frygtelig forglemmelse tidligere på ugen. Jeg glemte at få taget en slat hvedesurdej fra, som jeg ellers plejer. ALT røg i ovnen. Den surdej har jeg ellers selv lavet og arbejdet med i et par år efterhånden. Nå, der står en ny og bobler på køkkenbordet, men det varer nok et par måneder før den rigtig får personlighed. En hvedesurdej er slet ikke så svær at lave som mange tror.
I en bøtte eller skål hælder man en dl. mel, gerne en med alle kim og skaldele i behold. Desuden en ært gær. Man kan købe økologisk gær i mange supermarkeder nu, og de giver bare en meget bedre smag til brødet end almindlig gær. 1-1½ dl. koldt vand, en tsk. honning og et nip salt. Det hele røres sammen, og de følgende dage hælder man hver dag en lille smule mere vand og mel i dejen. Efter 3-5 dage er surdejen klar til brug. Brød bagt med surdej smager af mere, og holder sig længere friskt end almindelig brød.
I dag blev det så til en variation af den kendte opskrift "Verdens bedste brød". Dejen lavede jeg i går aftes, så den var klar til at blive smidt i ovnen i formiddags.
Uhhhmmm ææælsker dine brød og jeg kommer altså snart rendende med en dynge ost så vi kan smowse... og tre liter shiraz hehe...
SvarSletNæste gang skal jeg have dig med ned på det lille mejeri "Landmejeriet Sinai". De laver også nogle skønne oste.
SvarSletYEEAARRHHH Det glæder a mæ til
SvarSlet