Krondyr finpartering og bevis for at høns er rovdyr!

Parteringen af krondyr er langt hen af vejen mit job her i huset. Manden saver knogler over, pakker og skriver på poserne, men det er mig der svinger knivene. Jeg er absolut ikke uddannet slagter, så dette er ikke nogen facitliste.

 Langt hen af vejen, så følger man bare de naturlige hinder, og får derved pæne kødstykker frem. Vi laver pakker med bovstege, lårstege, tern til simreretter, og tern til f.eks. grillspyd, hakket kød og selvfølgelig rygfilet. Halsen savede manden op i skiver, og det skal bruges som en slags osso buco. Knoglerne bruner vi af i ovnen, og så koger vi fond på dem sammen med de gængse suppeurter, vand og et par flasker billig rødvin.

 Her kan man se et par fine lårstege. De skal rosasteges når den tid kommer. 

 Der er selvfølgelig en del afpuds, når man sådan har parteret et halvt dyr. Det smider vi ud til hønsene og kattene.

Mange mennesker er ikke klar over at høns også er rovdyr, men det er de i høj grad. De elsker at fange larver og insekter når de kan komme til det, men jeg har også set en høne triumfere højlydt, efter at hun havde fanget en mus. Det fik så resten af hønerne til jagte hende rundt for at få del i byttet. Krondyrresterne er de også meget glade for, og det er sundt for dem med et proteintilskud her i vinterkulden.

Krondyr grovpartering.

Vi er en flok venner der hvert år køber hele krondyr sammen. De første år fik vi dyrene med pels, klove, hoveder og det hele. De var kun brækket, hvilket vil sige at indmaden var taget ud. Nu er de flået og ekstremiteterne er skåret af. Det gør det hele lidt lettere.

 Sådan ser en krondyrhind på 75 kg ud når den har fået pillet overfrakken af.

 Kristian er manden der står for grovparteringen. Vi får et halvt dyr hver. Finparteringen tager man sig selv af, så man får det som man vil have det.

 Seuss opdagede meget hurtigt at der skete noget meget spændende i køkkenet.

 Shakespeare fulgte snart trop, og begge ungmisserne spandt højlydt bare ved lugten af krondyr. De tror sikkert bare at det er meget store mus vi har fanget...

 Bagest på bordet ligger filet´en. Den er enormt lang. Foran ligger ribbenene. Her kan man se skudhullet, hvis man kigger godt efter.

 Kølle og bov og enden af filet´en. De bliver skåret op i mindre stege, så vi kan have dem i ovnen eller gryderne.

Bagest filet´en, og to stykker rygrad der skal koges fond på. I midten ligger mørbraden og bimørbraden. Til højre ligger slaget og forrest et stykke hals.

Og hvad skal du så lave på sådan en dejlig lørdag fru Hall??? Jooo, jeg skal skære kød ud, hakke kød, putte i poser og skrive etiketter og putte kød i fryseren. Og så skal der da også lige koges en dejlig vildtfond, så jeg kan lave lækker sovs til alt kødet senere. Hvad skal I lave?

Der var engang en gang...

Dronningen snakkede i sin nytårstale om at vi udstiller vores perfekte liv på de elektroniske medier. Jeg ved ikke lige hvor perfekt det er at være den (ind imellem) lykkelige ejer af et hus fra 1827. Der skal i hvert tilfælde nogle gennemgribende renoveringer til ind imellem. Og perfekt er det sjældent. Men altid spændende. 

Jeg er jo lykkeligt gift med en "gør-det-selv-mand", og det griber godt nok ind i hverdagen når han går i gang. Her er udsynet fra køkkendøren ud i det der var en mellemgang Døren bag manden i huset er døren ind til toilettet. Det er lidt af en bjergvandring at komme ud at tisse, når manden lige pludselig graver gulvet op. Vi bor bogstaveligt talt med et hul i jorden inde midt i huset. 

Årsagen til hele graveriet er at vi skal have lagt gulvvarme ned i gangen. Den er nemlig helt uden varme og ligger midt i huset. Altså et slags indbygget køleskab... Som man kan se, så var der ikke meget isolering under det tynde støbte gulv. Jeg var så glad for et forrådskammer med kølig temperatur, men det var resten af husholdningen ikke. Desuden skal vi have sat et okkerfilter op. Vi har egen brønd, og vandet er ret gult. Det forårsager så at hvidt tøj ikke er noget vi gør meget i, og alle håndvaske, brusekabinen, badekarret og toilettet hele tiden bliver mere og mere orange. Og det er jo mildest talt ikke for kønt. 

De kommende uger bliver en udfordring, men hvis jeg kender manden i huset ret, så bliver det hele rigtig godt når han er færdig. Jeg glæder mig til at se resultatet, og over at jeg har så dygtig en gemal. 

Sticky Toffee Pudding

Hvad ville du servere hvis du fik uventede gæster til eftermiddagskaffen? 

Heldigvis fik jeg lidt varsel, og der var masser af bløde fede dadler til overs efter julens frådseri. Er der noget englænderne er gode til, så er det gode kager, og sticky toffee pudding er i særklasse lækker, men også lidt af en kaloriebombe!

 Selve opskriften er forholdsvis enkel.
Man tager 200 gr udstenede dadler og hakker groft, og koger dem op med 3dl vand. Så tager man dem af varmen og tilsætter 1 tsk natron og stiller dem så til side (Det bobler ret meget, men det skal man ikke tage sig af). Derefter pisker man 60 gram smør med 100 gr.  mørk sukker og et par skefulde mørk sirup. Når dadlerne er kølet lidt ned hældes de i røremaskinen til smørret sammen med 2 æg (fra fritgående glade havehøns), 200 gram mel og en tsk bagepulver. Dejen hældes i en form og bages i 30-40  minutter ved 180 grader, eller til kagen er gennembagt.
Mens kagen bager koger man en lækker karamelsovs. Den laves af 2 dl fløde, 100 gram smør og 125 gr mørk sukker og et nip salt (og evt. et bløb god mørk rom). Det hele koges op og bobler 5-10 minutter.
Den lune kage serveres med vaniljeis og den lækre lune karamelsovs.

Jeg havde fået et skønt dybt tærte/kagefad af de langhårede drenge i julegave. Det måtte jo afprøves. Jeg kan vist kun konstatere, at både kagen og det nye fad var en stor succes. Det er virkelig kagen man skal lave når man vil forkæle sine nærmeste, eller hvis det bare er en kold, trist og regnfuld dag. Prøv den! Der er kun stor ros i vente til hjemmebageren, hvis man serverer denne kage.

Endelig hverdag igen.

Det har været en skøn jul og med masser af fest og ballade i juledagene, influenza med dage under dynen, og en efterfølgende nytårsaften i gode venners lag. Men det er nu dejligt når tingene vender tilbage til normalen.

 Shakespeare var meget forventningsfuld når det kom til gaverne. Den stakkels kat måtte dog nøjes med at mæske sig i gåse- og ande-skrog. Men det er heller ikke dårligt når man er en lille kat.

 Blå vidste godt hvor det var værd at holde sig til henne. Kattene er vilde med Amelia og alt der dufter af hende.

 Amelia er helt vild med det bløde legetøj der bevæger sig når man trykker på det! Utroligt hvad Seuss finder sig i. Hiven i knurhår er dog ikke på top ti listen over ting han bryder sig om. Amelia bliver så begejstret for at få lov til at klappe pels at hun kravler baglæns og kommer længere og længere væk fra katten. Stor frustration for den unge dame.

 Endelig fik vi fortrængt tøsebarnet. Så kan vi få den nye kravleplade for os selv!

 Lykken er en babys efterladenskaber. En gylpeklud er ren lykke.

 Vi har fået nogle meget mystiske og langhalede fugle på foderbrættet.....

I går skete der et stort mirakel i vores husstand. Den ældste af de langhårede havde bedt om selv at lave aftensmad. Han fandt selv en opskrift på "Chicken tikka masala" og forældredyrene blev sendt i byen med en indkøbsliste. Hvor var det dog skønt at blive forkælet med aftensmad som jeg ikke selv havde lavet. Det smagte rigtig godt, omend lidt stærkt. Og hønsene, de kannibaler, var ret vilde med resterne. De holder sig altid godt til uden for havedøren, hvor husholdningsresterne bliver sat ud til fordeling mellem høns og katte.

Mormor og Amelia ser julekalender.

Amelia på besøg, og årets julepynt.

I dag var den sidste travle dag før jul. Det sidste skulle handles ind, jeg skulle køre lidt taxakørsel for genboens datter, og så skulle vi i skoven og hente juletræ. Og så ringede Tatiana lige at hun ville pakke Amelia og køre ud til os. Så måtte jeg skynde mig hjem og komme i gang i køkkenet, så jeg kunne være klar til at underholde gæsterne. 

 Jeg kogte rødkål og æblepeberrod til julemiddagen. Amelia fik æblegrød for første gang, og det smagte vist udmærket. Resten af æblemosen blev sødet med honning, fik en lille sjat cidereddike for syrens skyld, og så et ordentligt skud peberrod. Det smager skønt til julemiddagen, og er med til at tage toppen af den fede mad.

 Er der noget mere lækkert end at hilse på kattevennerne. Blå og Amelia kommer fint ud af det sammen.

 Seuss mente vist at den unge dame ikke var blevet vasket grundigt nok hjemmefra.

 Træet blev hentet ind i stuen og pyntet fint op. Vi er ikke særligt stilige,men jeg har en masse fint glaspynt som jeg finder frem hvert år. Det meste er købt i museumsbutikker, er gaver eller købt i almindelige butikker, men ligner gammel julepynt. 

 Er den ikke fin?

 Og Skt. Nicolaus er også inviteret med til fest.

 Et år købte jeg et par  kæmpestore glaskugler i en pop-up-shop, hvor man kunne få skrevet navne på kuglerne. Jeg købte en til hver af de langhårede drenge, men Asbjørns er desværre gået i stykker.

 Han og Tatiana har dog hver sådan en kugle som de har fået af deres farmor.

 Hun lavede den her til Harald et par år efter han blev født.

Vi har ikke en stjerne i toppen af træet, men en gammeldags top. Det forpligter altså at bo med bindingsværk og stråtag! Tingene skal passe sammen.

Den stoooore musejæger.

Nogen gange er der lyde som man bare ved ikke hører sig til i ens hus. I går aftes hørte jeg tydeligt lyden af sådan et pibe-dyr som man giver hunde at fornøje sig med. Men da jeg hverken har hund eller pibedyr, måtte lyden jo komme fra noget andet. Og ganske rigtigt. Seuss kom stolt spankulerende med "pibe-dyret", som jeg senere har identificeret som en rødmus på grund af dens korte hale.

 Hver gang den fik et dask, eller Seuss bed lidt til lød der et højst utilfreds piv-piv. Nu bor jeg jo på landet, så det med at få ondt af musen er ikke noget jeg kan bruge til noget. Det er dog en noget brutal måde katte leger med deres bytte på, men sådan er nu naturens gang.

 Jagten gik i både stue og køkken. Og storebror Shakespeare fik ikke lov til at komme i nærheden af det nye legetøj. (Seuss og Shakespeare er lige gamle, men Shakespeare har altid været den største af de to).

Selvfølgelig var bette-missen stolt af sig selv og dens nyfundne talent, men jeg var nu også godt tilfreds. En af grundene til at have katte herude på landet er jo at de skal minimere muse-bestanden. Jeg gider altså ikke ofre mit dyre hønsefoder til opfedning af områdets musepopulation. At ingen af kattene så havde gidet at gøre arbejdet færdigt og æde musen er jo i den forbindelse ligemeget. Men i morges måtte jeg smide muse-kadaveret i skraldespanden. Men den del af processen lærer de vel senere.

Ginger-shortbread, honningkager og suppe på en pølsepind.

Nogen gange er man bare heldig. Jeg faldt over en opskrift på short-bread, men modifiserede den en anelse, og resultatet er nogle småkager der bare smager himmelsk. De ser måske ikke så spændende ud, men smager sprødt af smør og ingefær. Opskriften er så simpel som noget. Man pisker 250 gr blødt smør med 90 gr sukker og derefter tilsætter man 250 gr mel, et nip salt og en teskefuld tørret ingefær. Når dejen har samlet sig ruller man den i en pølse og smider den i køleskabet en times tid. Derefter skæres småkagerne i ikke for tynde skiver og bages ca. 10 minutter ved 175 grader. Kan det være nemmere? Ja, de skal lige køle af på en rist og så er der småkager alle vil elske dig for at have lavet. 

 Den yngste af de langhårede skal holde julefrokost i klassen i morgen. Og i et anfald af præstations-overflod lovede jeg at bage småkager til hele klassen. Heldigvis havde jeg en rulle brunkagedej og den sidste halvdel af honningkagedejen til overs, så tidligt i morges gik jeg i gang med først at lave dej til ovennævnte shortbreads, og bage brunkager og honningkager og til sidst shortbread´ene efter at dejen havde været på køl. Kl. 9 var jeg færdig, og jeg tror jeg havde fået 15 plader småkager kørt gennem ovnen. 

 Den portion fine honningkager kan ungerne vist godt være tjent med. Der er en form for enhver smag. Grisebasser, ænder og fisk, klokker, stjerner, måner, stjerneskud, hjerter og juletræer. Og denne gang brugte jeg ikke engang alle formene. 

Den anden dag da jeg kogte suppe blev det til "ryd for rester-suppe". Det meste af kødet fra hønsene røg i fryseren sammen med 2 liter suppe. Resten af suppen blev kogt op med lidt af hønsekødet samt indmaden der var skåret i små stykker, en rest makaroni-suppehorn og en rest hakket frisk grønkål. Grønkålen kom kun lige ned og vende i varmen inden suppen blev serveret. Det smagte faktisk rigtig godt, når kålen ikke var helt kogt i smadder. Nem og nærende vintersuppe. 

Julegodter

Uha der er så mange ting man skal nå inden jul. I dag stod i konfektens tegn. Hele køkkenet var fyldt op med marcipan, nougat, chokolade og mange andre gode ting.

 Heldigvis var der hjælp at hente fra de langhårede drenge. Asbjørn triller marcipan-kugler med nougat i. Harald tager sig af marcipankugler med syltet appelsinskal og marcipankugler med tørrede kirsebær inden i.

 Appelsinkuglerne blev dyppet i mørk chokolade og pyntet med endnu et lille stykke appelsinskal. Nougatkuglerne blev dyppet i lys chokolade og fik et lille drys mørk chokolade på toppen.

 Honningkagerne blev penslet med mørk chokolade og pyntet lidt med hvid chokolade.

Kirsebærkuglerne blev dyppet i hvid chokolade og drysset med lidt blå sukkerknas. Nu står det hele og tørrer inden det skal puttes i kasser og æsker og fortæres til jul.

Ind imellem nåede jeg også lige at koge en hønsekødssuppe, for jeg har lovet at tage hønse-salat med til årets familiejulefrokost. Den holder vi som et sammenskudsgilde hvor alle tager lidt lækkert med. I aften kan jeg pille kødet af fuglene. Suppen kan komme i fryseren til en anden god gang, og kødet kan også fryses ned og er lige til at tage op og bruge til hønsesalaten når den tid kommer. 

Jeg tror jeg kommer til at drømme sære drømme om marcipan og chokoladeovertræk krydret med duften af hønsekødssuppe.  Sært  men også meget hyggeligt og trygt.

Honningkager og rosenkålssalat.

Så oprandt dagen, hvor jeg skulle bage mine første honningkager. Af dej lavet på vores egen honning. For en måneds tid siden lavede jeg grunddejen af lige dele honning og hvedemel. I weekenden var dejen blevet beriget med æggeblommer fra vores glade høns, samt nogle krydderier. Jeg var meget spændt på resultatet. 

 Dejen var utrolig nem at arbejde med, så udrulningen og udstikningen gik som en leg. Jeg havde købt nogle nye udstikkere, men fandt også mine gamle frem og lavede en masse små sjove figurer.

 Kagerne blev lagt fint på pladen. De er nemme at flytte rundt med. En rigtig elastisk og nem dej.

De hævede faktisk en del, og smagen er fantastisk. Og det er slet ikke svært at lave dem selv. Nu skal de bare have lidt chokoladeovertræk, og så er de klar til at friste julens gæster. Det er helt sikkert en opskrift der ender i det faste julerepertoire.

Lidt sundt skulle vi også have. Denne vintersalat er rigtig lækker. Jeg snittede nogle rosenkål helt fint og tyndt på mandolinjernet. Det kan selvfølgelig også gøres i hånden, men det er nemmere på jernet, hvis man altså har sådan en dims til at holde de små kålhoveder med. Jeg skal ikke have mine små pølsefingre i nærheden af det superskarpe blad på  mandolinjernet. De fintsnittede kålhoveder blev blandet med æbletern og hakkede valnødder. Dressingen er lavet på grov sennep, egen honning, æbleeddike, olivenolie og salt. Det mætter godt, og på den måde kan rosenkål smage rigtig skønt.

Skøre katte!!!

Jeg har aldrig påstået at det var intelligensen der trykkede hos de to røde killinger...

 Hvor lægger man sig til at sove??? I opvaskemaskinen selvfølgelig.

 Shakespeare synes stadig at det er evigt interessant hvad der sker med vandet når man trækker ud i toilettet. Man kan ikke lette sig fra tønden før han står med næsen ned i kummen for at se hvad der sker.

Og hvis han er hurtig nok, så hopper han op på brættet for at få det helt store overblik. 

Jeg ved godt jeg har bragt billedet før, men der er da lidt mere format over Seuss, der elsker at se Brødrene Price i TV.