Dronningen snakkede i sin nytårstale om at vi udstiller vores perfekte liv på de elektroniske medier. Jeg ved ikke lige hvor perfekt det er at være den (ind imellem) lykkelige ejer af et hus fra 1827. Der skal i hvert tilfælde nogle gennemgribende renoveringer til ind imellem. Og perfekt er det sjældent. Men altid spændende.
Jeg er jo lykkeligt gift med en "gør-det-selv-mand", og det griber godt nok ind i hverdagen når han går i gang. Her er udsynet fra køkkendøren ud i det der var en mellemgang Døren bag manden i huset er døren ind til toilettet. Det er lidt af en bjergvandring at komme ud at tisse, når manden lige pludselig graver gulvet op. Vi bor bogstaveligt talt med et hul i jorden inde midt i huset.
Årsagen til hele graveriet er at vi skal have lagt gulvvarme ned i gangen. Den er nemlig helt uden varme og ligger midt i huset. Altså et slags indbygget køleskab... Som man kan se, så var der ikke meget isolering under det tynde støbte gulv. Jeg var så glad for et forrådskammer med kølig temperatur, men det var resten af husholdningen ikke. Desuden skal vi have sat et okkerfilter op. Vi har egen brønd, og vandet er ret gult. Det forårsager så at hvidt tøj ikke er noget vi gør meget i, og alle håndvaske, brusekabinen, badekarret og toilettet hele tiden bliver mere og mere orange. Og det er jo mildest talt ikke for kønt.
De kommende uger bliver en udfordring, men hvis jeg kender manden i huset ret, så bliver det hele rigtig godt når han er færdig. Jeg glæder mig til at se resultatet, og over at jeg har så dygtig en gemal.
Jamen tak for de pæne ord, sidder jo og får helt røde øre.
SvarSlet