Vi er en flok venner der hvert år køber hele krondyr sammen. De første år fik vi dyrene med pels, klove, hoveder og det hele. De var kun brækket, hvilket vil sige at indmaden var taget ud. Nu er de flået og ekstremiteterne er skåret af. Det gør det hele lidt lettere.
Sådan ser en krondyrhind på 75 kg ud når den har fået pillet overfrakken af.
Kristian er manden der står for grovparteringen. Vi får et halvt dyr hver. Finparteringen tager man sig selv af, så man får det som man vil have det.Seuss opdagede meget hurtigt at der skete noget meget spændende i køkkenet.
Shakespeare fulgte snart trop, og begge ungmisserne spandt højlydt bare ved lugten af krondyr. De tror sikkert bare at det er meget store mus vi har fanget...
Bagest på bordet ligger filet´en. Den er enormt lang. Foran ligger ribbenene. Her kan man se skudhullet, hvis man kigger godt efter.
Kølle og bov og enden af filet´en. De bliver skåret op i mindre stege, så vi kan have dem i ovnen eller gryderne.Bagest filet´en, og to stykker rygrad der skal koges fond på. I midten ligger mørbraden og bimørbraden. Til højre ligger slaget og forrest et stykke hals.
Og hvad skal du så lave på sådan en dejlig lørdag fru Hall??? Jooo, jeg skal skære kød ud, hakke kød, putte i poser og skrive etiketter og putte kød i fryseren. Og så skal der da også lige koges en dejlig vildtfond, så jeg kan lave lækker sovs til alt kødet senere. Hvad skal I lave?
Ja jeg skal save halsen ud i Osse Buco stykker. Og hjælpe til med alt det andet.
SvarSletMen der er lagt op til pænt mange gode retter.
Både til de kolde vinterdage med simre mad og til grill mad på terassen en sommer dag.
Dejligt at være hjemme til at hjælpe denne gang.
Ser rigtig dejligt ud. Fortsæt bare det fine arbejde.
SvarSlet