onsdag den 23. maj 2012

Syrener på Midt-Fyn

Siden min egen skolegang for mange år siden, har jeg elsket syrener. De er så smukke, dufter fantastisk, og indvarsler snarlig sommerferie. Nu er jeg så bosat på Fyn, hvor man bruger syrener som hække overalt, så endelig er der syrener nok.
 Mit hus med syrenhækken ovre ved naboen.
 Og Vender man sig den anden vej, er der syrener til begge sider.
 Op mod den smukke sommerhimmel strækker de sig.
 Hist hvor vejen slår en bugt....
 Vi har også en masse hestekastanier rundt omkring. Smukke og majestætiske træer, der også står så smukt lige nu med deres hvide blomster i smukke lys.
 I haven er der masser af akelejer. Jeg synes de er så fine som små ballerinaskørter.
 I flere farver og overalt. Sådan nogle skal der bare være i en gammel landhave.
 De enkeltblomstrende er også fine. Dem har jeg masser af. Den eneste fejl akelejer har er at de ikke dufter. Men ellers er de så fine så fine.
Og løjtnantshjerten er også en yndig gammeldags blomst der passer så godt til vores hus og have.

2 kommentarer:

Skriv endelig en lille hilsen. Det er altid hyggeligt at høre fra jer.