Gemalen har længe været træt af de danske landhøns. De er fortrinlige æglæggere, smukke høns og der findes næsten ikke flottere hane. Hønerne er gode til at ruge og fortræffelige mødre for deres kyllinger. Vores er heller ikke flyvske og umulige at komme i kontakt med MEN: de er rigtig gode til at flyve og gør det gerne. Vi skal altid ud og finde dem i træer eller på toppen af indhegningerne og de vælger ofte at lægge deres æg de mest umulige steder. Det var manden i huset der i sin tid besluttede, at til en gammel gård med stråtag og bindingsværk hører der brune danske landhøns, men nu er målet fuldt.
Da vi var på Landsudstillingen i Fredericia forelskede manden sig noget så meget i brune New Hampshire. Og her er så den forsinkede julegave til manden i mit liv. Mens han har opholdt sig i Brasiliens varme har jeg hentet New Hampshire-rugeæg hos en dygtig opdrætter. De skal klække om en uge. Jeg er lidt imponeret over hvor stor farvespredning der er, men det er altså New Hampshire-æg det hele.
Her er den trofaste r-com 20 i gang. Hold op hvor har den ruget mange kyllinger ud siden den ankom her på matriklen. Dens eneste fejl er størrelsen. Jeg ville gerne kunne have mange flere æg i den. Som I kan se, så er den godt overfyldt. Jeg havde købt 25 rugeæg, og efter den første uge kunne jeg sortere 4 ubefrugtede fra. Når der kun er plads til 20 æg, og konen er grådig, så er der kun en ting at gøre. Ruge i 2 lag. De 2 æg der ligger på toppen bliver flyttet hver dag, så alle æg når at blive vendt med rimelige intervaller. Det er prøvet før, og det går fint. Når skillevæggene skal ud lige før æggene klækker er der plads til de 2 øverste nede ved de andre.
Kan man være strikke-sentimental? Da jeg var 16-17 år gammel strikkede jeg en sweater mere eller mindre magen til den her. Den har rejst hele Europa rundt med mig, ja den var nærmest limet på mig i flere år. De skønne ungdomsår, der altid står som den lykkelige lyse tid i ens liv. Til sidst var den gamle sweater kun tjenstlig til havebrug og den kunne også holde mig varm på hønsebænken når jeg sad der med en kop kaffe og nød synet af mine glade høns. Men til sidst var der huller på albuerne, kanterne flossede og jeg måtte næsten grædende smide den gamle sweater ud. Der var ikke andet at gøre end at kopiere mønsteret så godt jeg kunne og strikke mig en ny. Den har nøjagtig de samme farver som den gamle, men det billige garn fra ungdommens sweater er skiftet ud med noget dejligt uldgarn. Jeg er så glad for min "nye gamle" sweater. Den skal med mig ud på hønsebænken om lidt. Så vil jeg sidde med en kop formiddagskaffe og kigge på høns og måske mindes alle de dejlige oplevelser jeg havde iført den første sweater.
Jamen så får vi jævnaldrende børn.Har også 9 New Hamshire æg i min King Suro,til 24 æg,de klækker tirsdag-onsdag næste uge,sammen med en masse andre æg i en anden ruger.
SvarSletFlot trøje du har strikket,det er du også god til. :-)
Jeg glæder mig rigtig meget til at se hvordan New Hampshire-kyllingerne udvikler sig. Jeg har læst mig frem til at de er hurtige til at få fjer. Landkyllingerne er enormt hurtige, de kan faktisk flyve efter en uge, mens barnevelderne er noget af det langsomste jeg har oplevet.
SvarSletI fjor havde jeg også New Hamshire sammen med mange andre racer,de var så langt de stærkeste og mest fremmelige.Så meget at de næsten var dominerende.De blev alle solgt,fordi jeg syntes de var formeget af det gode.I år vil jeg alligevel beholde en eller to høner,for de er jo bedre æglæggere end de fleste andre racer.
SletSå skal de nok falde godt til. De skal ikke gå med barnevelderne alligevel. Begge de racer jeg har nu er også glimrende æglæggere. Det bliver spændende at sammenligne dem med barnevelderne m.h.t. æglægning og hanernes slagtevægt.
SvarSlet