Det spirer og gror. I haven og hos fjerkræene.

Dagens radisehøst. Det er ikke fordi der er den helt store smagsforskel, men jeg er barnligt begejstret for at man kan købe poser med radise- og gulerods-frø i forskellige farver. Det er da skønt at kunne hive gule, hvide, røde, pink og lilla radiser op af jorden. 

 En af de få overlevende ting i haven, fra da vi købte stedet her på Ruevej. Min elskede pibeved, eller uægte jasmin, som nogle også kalder den. Den dufter så skønt af sommer og lyse nætter. Det er helt bedøvende.

 Vi overtog huset midt om vinteren, men det første forår plantede jeg de første frugttræer ud. De er ved at blive store, og sikke en høst af blommer vi får i år. Dette er Victoria-blommer. Ikke de bedste spiseblommer, men træet kommer hurtigt i bæring, giver mange frugter og er en glimrende bestøver. 

 Vores nationalæble Gråsten-æblet har jeg plantet 2 af. Det ene købte jeg selv, og det andet forærede min mor mig.  Men det er et æble som smager så fantastisk, at det ikke er for meget med 2 af dem. Det er vist en af de røde

 Og hvis man kan lide røde æbler, så har jeg det rødeste der findes. Selv blomsterne pink og bladribberne er også rødlige. Æblet er mørkerødt og frugtkødet er også rødt. Det er en sjov variant som min planteskolemand syntes var sjov. Han kaldte det for Svensk Vin-æble. Det har ført en lidt ussel og omskiftelig tilværelse siden jeg købte det for et par år siden. Først knækkede der et par grene af, da manden med græsslåmaskinen kom for tæt på, og så blev jeg nødt til at flytte det, da vi satte solceller op. Nu står det lillebitte træ så med sin enlig frugt og gør mig glad. Omend jeg har behandlet det så skidt, vil det alligevel belønne mig med et enkelt æble i år. 

 Pæonerne står i knop og spreder forventningens glæde. Bonderoserne er allerede på deres højeste.

 Eddie og gæssene er begyndt at få fjer. De er ude og hygge sig i haven hver dag, og nu er jeg ikke så bekymret for regnbygerne længere. Og hvis det bliver slemt, kan de krybe i læ under den omvendte trillebør. Den bruger de både som skygge for skrap middagssol og hvis der kommer et skybrud. Godt nok lidt af en interimistisk løsning, men den virker. 

Min flok af levende græsslåmaskiner. Der er efterhånden skabt system i indhegningerne. De små kyllinger er de barneveldere som gæssene og Eddie delte kaninbur med i deres første uge her. Kyllingerne er sikre på at de hører med til gåseflokken. Om det så er et sært søskendeforhold eller om de ser gæssene som en slags forældre-substitutter ved jeg ikke. Men jeg kan ikke lukke gæssene ud i haven uden at kyllingerne vil med. Jo jo. Vi er rummelige på tværs af raceskel her på matriklen. Ikke noget mobberi fordi nogle har platfødder eller en anden farve. Selv den grimme ælling ville have følt sig hjemme her. Bare spørg Eddie, der dog aldrig har været grim.