Skinkesalat, grill og valmuefest.

Et godt tilbud er jo ikke af vejen, og da min lokale brugs forleden dag solgte noget i nærheden af en meter hamburgerryg for 200 kr, kom der sådan en fætter med ned i indkøbskurven. Jeg ved godt at den med al sandsynlighed kommer fra en tremmegris, men jeg er altså ikke millionær, så der ryger altså også knap så lødige fødevarer ned i indkøbskurven. Hamburgerryggen blev delt, så der kom 2 stykker i fryseren og et stort stykke blev smidt i gryden, så der var til både aftensmad i 2 dage og en skøn skinkesalat. 

 Salaten er lavet på cremefraiche og mayonnaise krydret med salt og hvid peber. Derudover er den proppet med letkogte grønne asparges og purløg fra haven, samt lidt fintsnittede rødløg og hamburgerryg i små tern. Sådan en skefuld på et stykke hjemmebagt brød er bare lykken.

 Til jul fik jeg en bordgrill af mine forældre. Den blev indviet i går. Jeg er ikke helt sikker på hvor funktionel den er. Det er smart at den kan stå på bordet og kan tages med på udflugt, men afstanden fra kul til kød er ikke særlig stor, hvilket giver stor risiko for branket kød.... Men det lykkedes da at lave et fornuftigt måltid mad på den. Inden vi spiste fornøjede sømanden og jeg os med en G&T i sommervarmen. Det er vist min yndlingsdrink. Især når solen skinner. I baggrunden kan man se vores fine brusekabine. I går proklamerede den ældste søn glad, at han havde slået græs i brusekabinen. Ja også i resten af haven da, den ros skal han have, men den sætning med at slå græs i brusekabinen fik godt nok smilet frem.

 Til grillmiddagen havde jeg lavet en salat med perlespelt og asparges og radiser fra haven. Derudover havde jeg plyndret krydderurtebedene for mynte, kinesisk purløg og noget rucola. Det hele blev vendt med olivenolie, citronsaft, hvidløg og salt. Dejlig mættende salat, og der er lidt mere bid i perlespelten end i f.eks. bulgur. 

 Resten af terrassen er inddraget i mandens byggeprojekt. Ja, det var bordet også, indtil jeg beordrede det ryddet, så vi kunne grille. Det gamle toilet står og venter på at blive enten smidt ud, eller midlertidigt installeret igen, så snart det er muligt. Der er ingen af os der er specielt vilde med "festival-skuret". Især ikke i solskin, for så er det en heftig fornøjelse for lugtesansen at sidde derude.

 Der er intet der siger sommer som en mark med valmuer. De er så glade og sarte at se på, og lyser op mod en blå sommerhimmel som intet andet. Der er bare ting man går og glæder sig til kommer tilbage hvert år. De første vintergækker, kørvelblonder i grøftekanterne, syrenernes lilla hække her på Fyn, og valmuernes glade farve. Kornets gyldnen på markerne, roser i fuldt flor og følelsen af at gå ud en efterårsmorgen og snuppe et friskplukket koldt æble der sprøjter af saft og smag. Lykken er virkelig at se naturen, se solen stå op og ned i et farvebrus, nøgne træers grene mod en vinterhimmel, ja virkelig at SE.

Helt vild, og sikkert et uønsket lille stedbarn i  rapsmarken, men sikke et silkeskørt naturen har givet valmuerne. Som min svigermor ville sige med et smil i øjet: De kunne ikke have lavet det bedre i plastic...