torsdag den 27. juni 2013

Vildsvinekøller på grill. Svigersønnen kokkererer.

Svigersønnen inviterede til fødselsdag. Så ved man at man godt kan glæde sig til både en hyggelig dag, og noget spændende og lækker mad.
 Han tændte op i grillen, og det er jo altid et godt tegn.
 Først troede jeg at vi skulle have lammekølle, men næ nej. Et par lækre vildsvinekøller blev smidt i krematoriet.
 Efter små 2 timer kom disse to pragtfulde stykker kød ud af grillen. Jamen mage til lækkert svinekød skulle man da lede længe efter.
 Prinsessen er begyndt at gå. Ja spurte rundt og pille i alt på hendes vej. Moderen får fin motion ved at prøve at holde trit med den lille trold.
 To fluer med et smæk. Fruen af Ruevej med de to langhårede sønner. Og bemærk så lige at min sidelæns-strikkede cardigan er blevet færdig. Det er nu næsten en hel sommerjakke med den længde, men den er bare så fed. Og den har hængt på mine skuldre næsten siden jeg blev færdig med den. Den passer bare så godt til en halvkold sommer som den vi har nu.
Den lille prinsesse skulle lige fodres af inden vi andre skulle spise. Er det ikke smart med sådan et forklæde. Jeg følte mig helt hensat til billedkunstlokalet, men den fungerer altså også genialt som spiseudstyr til en ung dame der er kommet i "ka´ selv, vil selv-aldren".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv endelig en lille hilsen. Det er altid hyggeligt at høre fra jer.