mandag den 21. januar 2013

Rosa krondyrsteg og tærte med blåbærskum.

Vi skal have ryddet op i fryseren, og da datteren, svigersønnen og barnebarnet meldte deres ankomst, fandt vi en af de sidste krondyrstege fra sidste års slagtning frem fra fryseren. 
Det er en lårsteg, så den skal helst bare rosasteges. Først vendte jeg den i en blanding af groft salt og peber.
 Da krondyrkød praktisk taget ikke indeholder fedt, så skal man passe på med hvordan man tilbereder det. Når jeg laver en steg i ovnen, plejer jeg ofte at beklæde den med baconstrimler. (Og bacon smager jo altid godt!)
 Efter en tur i ovnen ser stegen sådan ud. Jeg hverken kan eller vil give præcise anvisninger på hvor høj temperatur eller hvor længe, da det afhænger både af ovnen og af stegens størrelse, samt hvordan man foretrækker kødet.
 Sådan endte aftenens lårsteg med at se ud. Den måtte måske gerne have været lidt mere rosa, men endelig ikke for rød. Men der blev nu spist op, så det var nok godt nok. (Ja, jeg er jyde...)
 Efter datteren og svigersønnens ønske bestod tilbehøret af gammeldags mormorsalat og hasselbachkartofler og vildt-flødesovs.
 Uhmmmm. Sovsen er lavet på "brune isterninger". Det er vildtfond, som vi koger på benene, når vi har slagtet. Vi koger fonden ind til næsten ingenting og fryser den så ned i isterningeposer. Så er det lige til at smutte et par terninger i sovsen så den smager skønt og dejligt. Jeg har ristet en pakke champignoner, lidt finthakket løg og hvidløg, hældt fløde og brun is i, kogt op og smagt til.
 Desserten blev en købe-tærte-bund med blåbærskum. Fadet fik jeg af datteren og svigersønnen i julegave, så de skulle selvfølgelig være der, når det skulle indvies. Egentlig ville jeg ikke have lavet dessert, men ældstesønnen plagede, og så var der tilbud på tærtebund, da jeg var inde og handle.
 Fyldet er bare en slags blåbærfromage lavet på frosne blåbær. Nu håber jeg ikke der er nogen bærplukkere der har tisset på mine blåbær, for de blev brugt rå, og vi gider ikke til at være syge allesammen.
 Manden i huset har nogle problemer med at få støbt gulv og ordnet gangen. Blandt andet fordi kattene mener at de skal deltage i projektet hele tiden. Her har Shakespeare valgt at tage et lille hvil i mørtel-spanden.
Mens vi andre mæskede os i krondyrsteg og flødesovs måtte Amelia nøjes med at gumle på en rå gulerod. Hun havde ½-års fødselsdag i går, og har absolut ingen tænder endnu. Men en gulerodsslikkepind er nyt og spændende, så den hyggede hun sig fint med.

4 kommentarer:

  1. Ser ud til at være et godt sted,at være på "kost".

    SvarSlet
  2. Jeg plejer ikke at høre mange klager. Og jeg er meget gæstfri. ;o)

    SvarSlet
  3. Altså nu holder du op med de der billeder., Det er til at blive sulten af!!

    SvarSlet
  4. Jamen så må I jo invitere jer selv på middag! Som skrevet, så er jeg meget gæstfri. ;o)

    SvarSlet

Skriv endelig en lille hilsen. Det er altid hyggeligt at høre fra jer.