torsdag den 18. juli 2013

Røget mørbrad.

Jeg skulle da også lige prøve at røge kød i min nye røgeovn. Jeg købte 5 svinemørbrader og lagesaltede dem natten over. Om morgenen blev de tørret af med køkkenrulle og hængt ind i røgeovnen og ventilatoren blev tændt.
Ved 2-tiden om eftermiddagen blev der tændt op for røgeriet. Jeg valgte at sætte temperaturen til 60 grader. 4½ time senere var der lækre lune røgede mørbrader til aftensmaden med salat og nye kartofler til. Der blev spist en hel mørbrad, og resten fik lov til at hænge i ovnen til i morges, hvor de blev pillet ned og lagt på køl. 
 Nøj hvor det smager godt.
Jeg har også fået fyldt en masse honningglas op med "flydende guld". Lageret vokser, og jæger-samler-mor kan allerede begynde at se trygt frem til den lange vinter, for forrådslagrene bugner allerede.

5 kommentarer:

  1. Meget spændende læsning! Keep up the good work! :-)

    SvarSlet
  2. Tak skal du have. Jeg tror slet ikke jeg kan lade være med at koge, sylte, røge, og samle forråd. ;-)

    SvarSlet
  3. Det bliver godt at komme i land igen og smage på herlighederne.
    Det ser rigtigt godt ud.

    SvarSlet
  4. Svinemørbrad er fremragende til røgning, men det er svinefilet også og så kan den bruges både som et lækkert pålæg , men også som dejlig magert bacon.

    SvarSlet
  5. Helt sikkert også noget der skal prøves. Nu faldt jeg bare lige over nogle billige mørbrader.

    SvarSlet

Skriv endelig en lille hilsen. Det er altid hyggeligt at høre fra jer.