søndag den 7. juli 2013

Sommermad, stjerneloft og glade høns.

Er der noget der siger sommer som stegte skrubber med nye kartofler og dild? Jeg laver gerne en slags salsa-salat til for at give lidt syre og friskhed til retten. Så kan man godt undvære persillesovs.
 Prøv lige at se det smukke skær i fjerene på en barnevelderhøne. Jeg ved, at mange diskuterer hvilken hønserace der er smukkest, men for mig findes der altså ikke smukkere høns end barnevelderne. Velproportioneret både i krop og hoveddele, smukt svaj i halen, det fineste dobbeltrandede mønster på hver fjer, og så den helt utrolige fjerglans. At de så giver smukke brune æg og er glimrende slagtehøns er jo en bonus man ikke skal foragte.
 Som I kan se lever Mrs. Robinson endnu. Hun kommer straks rendende, når der sker noget i haven. Hun skal ikke gå glip af noget, den nysgerrige gamle dame. Her er det brændenælderne der bliver hevet op fra hindbærbeddet, som hun inspicerer. Det er det eneste ukrudt der gror mellem hindbærrene. Hønsene snupper resten, men lige netop brændenælder gider de altså normalt ikke beskæftige sig med.
 Terrassen er inddraget i Pers byggeprojekt, men det lykkedes mig at får ryddet bordet, så jeg kunne servere dagens grillmiddag på bordet. Godt hjulpet af den yngste af de langhårede. Den ældste er taget på sommerferie med en flok kammerater.
 Grillede nye løg med timian og olivenolie, kartoffelsalat med masser af dild, portobellosvampe med feta, grill-ben og skinkesteg samt bruchetta med hvidløg, groft salt og olienolie.
 Den smukke stjernehimmel der skal sidde i vores brusekabine. Der er de 4 stjernetegn for de to langhårede, sømanden og fruen selv, samt karlsvognen, lidt af orion og nederst til højre 2 umotiverede stjerner. Er der nogen der kan gennemskue hvilke stjernetegn vi er født i?
 I frugthaven gror det hele som om det blev betalt for det. Prøv at se så mange stikkelsbær vi får i år.
 De hvide ribs giver også overdådigt. De røde bliver snuppet af høns og vilde fugle.
 Victoria-blommer i trængsel. Jeg tror måske jeg burde have tyndet dem ud, men det er første gang træet bærer så mange, så det havde jeg slet ikke tænkt på at få gjort.
 Kirsebærrene er så småt begyndt at rødme.
 Æblerne er stadig lidt dunede, men de bliver større for hver dag der går. Her er det Danmarks nationalæble Gråsten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv endelig en lille hilsen. Det er altid hyggeligt at høre fra jer.