tirsdag den 30. juli 2013

Haralds fødselsdag betyder choko-amok-kage og kyllingesteg.

I dag er mit smukke yngstebarn trådt ind i teenagernes rækker. Det blev markeret på behørig vis, med morgenvækning, pandekager til morgenmad, gaver og familiehygge. 
Harald har altid haft en umådelig forkærlighed for chokolade. Mørk chokolade vel at mærke. (Den dreng har altså mærkelige smagsløg. Gammelost og mørk chokolade er ikke hvad man forventer at en dreng på 3-4 år har på favoritmenuen, men sådan har det bare altid været). 
 Så alle mine forslag om en hjemmelavet lagkage med sommerbær fra haven blev skudt i sænk. I stedet blev Meyers chokoladebog fundet frem og efter mange og lange overvejelser blev der valgt en kage.
 Chokoladelagkagebund. (Hjemmelavet naturligvis). Appelsinchokolademousse og chokoladeovertræk. Altså chokolade med chokolade og med endnu mere chokolade ovenpå. Jeg rundede uden problemer et halvt kilo chokolade og samme mængde fløde. Den ligger tungt og godt i maven, men den smagte nu også fantastisk.
 Den unge mand er en glimrende hønsepasser, så menuen blev grydestegte barnevelderkyllinger. Jeg bliver lige imponeret over forskellen på lyst og mørkt kød, hver gang jeg laver kylling. Sådan noget kan man ikke opleve med købekyllinger. 
Hjemmelavet agurkesalat i rå mængder. Faktisk hele 3 agurker. Netop i dag skulle der ikke lyde noget formanende: "vi andre vil altså også gerne have lidt agurkesalat". Harald elsker hjemmelavet agurkesalat.
 Nye kartofler fra haven og dejlig hønsesovs. Riiiigeligt med sovs.
 Amelia var mægtig begejstret for både moste kartofler med flødesovs og for den dejlige kylling. Hun kan lige så godt lære god kvalitet at kende fra starten af. Jeg benytter enhver lejlighed til at indoktrinere både mine børn og nu også barnebarnet. Og det helt uden at skamme mig.
 Tak for en skøn dag til mine søde drenge og til vores dejlige gæster.


2 kommentarer:

  1. Ja, at genkende god kvalitet og glæden ved at spise den - det skal man begynde at lære sine børn fra helt små af. En kæreste syntes, min søn var højst flabet, da han en morgen sagde til mig, "Mor, krydderne skulle lige have haft to minutter mere!" Tænk, det syntes jeg ikke - for han havde ret, og her i huset har vi altid diskuteret maden - også ved bordet. Man kan ikke lære sine børn om ordentlig mad - og så blive muggen, hvis kritikken er på sin plads.
    Elsebeth

    SvarSlet
  2. Fuldstændig enig Elsebeth.

    SvarSlet

Skriv endelig en lille hilsen. Det er altid hyggeligt at høre fra jer.