Ribssaft, solbærsyltetøj og hygge med fjerkræene.

I dag har jeg plukket solbær. Ja først forsøgte jeg at male med strukturmaling på badeværelset, men det kan jeg ikke finde ud af, så det må sømanden se om han kan, når han kommer hjem. Så måtte jeg jo finde på noget andet. Og da jeg plukkede ribs i går kunne jeg se at solbærrene er ved at være modne. De er lidt senere på den i år. Jeg ved det, for jeg plejer at plukke solbær under Tour de France. Jeg elsker at se touren, men de lange flade etaper kan godt blive lidt kedelige. Så går jeg normalt ud og plukker solbær, ribs eller stikkelsbær, kommer tilbage og ser om der sker noget spændende, sylter syltetøj og kigger på afslutningen af dagens etape. 

 I år var solbærrene ikke modne "til tour-tid", men hold da op hvor var der mange, og hvor er de store i år. Som små vindruer. Fra én busk plukkede jeg 2 ,3 kg solbær, og jeg tog kun de største og flotteste! Men jeg er løbet tør for sylteglas og flasker, så resten af buskene må vente til jeg får hamstret nogle flere. Det blev til 4 af de store glas. Så er der vist til sømandens ostemadder igen i år.

 I går aftes da solen var gået ned fik jeg ribbet ribsene og kogt dem med lidt vand. De blev sat til afdrypning natten over, og i morges kogte jeg saften op med lidt sukker og fik hældt den på flasker. 4 flasker blev det, og ja, jeg valgte saft. Så meget gelé og syltetøj spiser vi alligevel ikke, men det er nu godt med noget at forære væk. Bare jeg får mine glas igen... Saften skal de langhårede drenge nok få gjort kål på.

 Jeg er ved at overveje at omdøbe Eddie til Eddie Underbid. Hans undernæb er længere end overnæbbet. Jeg tror det er fordi han ikke får slebet det ned. Edderfugle spiser muslinger og roder i sandbunden i vandet. Det må da slibe næbbet, lidt ligesom kaniner sliber deres tænder ved at gnave i gulerødder. 

 Det er efterhånden svært at bevæge sig rundt i haven uden følgeskab af de nysgerrige gæs. Min kjole er meget spændende at hive i, og jeg bliver også nibbet i lårene hvis jeg står stille og prøver at tage et billede.

 Vi er jo ved at skifte landhønsene ud med New Hampshire-høns. Jeg tror dette er hanen der får lov til at overleve. Nu må vi se. Men hans hoveddele ser nu fine ud ifølge mit bedste skøn. Joo, udseendet betyder noget her på matriklen. I hvert tilfælde hvis man er en hane. Er man smuk og rar får man (måske) lov til at overleve og føre slægten videre.

 Hvad laver du mor? Jeg får mig nogle lange samtaler med gæssene hver dag. Jeg tror jeg er ved at blive lidt småskør af at gå rundt herude på landet helt alene. Men de er nu meget fornuftige. De plejer at give mig ret i mine betragtninger.

 Kattene er de ikke helt sikre på hvad de skal mene om. Her er hittemissen. De langhårede har besluttet at kattene skal opkaldes efter deres yndlingsforfattere, og de to røde hedder derfor Seuss og Shakespeare. Den lille hittemis er blevet døbt Edgar Allen Purr. (Poe) Han kan nemlig spinde så højt at man tror der er tordenvejr på vej.

Roserne tager sig en lille pause efter den overdådige første blomstring. Eneste undtagelse er klatrerosen på terrassen. Det var den eneste rose der var på grunden da vi købte huset, og den er da overdådig og lækker. Noget navn til den har jeg ikke. Men dens blomster er helt fløjlsagtige og dybtrøde. Den dufter ikke så meget, men det tilgiver jeg den nu gerne. Ellers er den nemlig fantastisk smuk og nem at have med at gøre.