Tanker om ribs, og hvor er gæs nysgerrige.

I går var jeg en tur i Odense Zoo med svigerforældrene, datteren og barnebarnet. Hold da op hvor var der mange mennesker. Jeg troede folk ville være på stranden i det gode vejr, men næ nej. Der var vist en kollektiv beslutning i Odense og omegn om at det var dagen man skulle mødes i zoo.

 Heldigvis er Odense Zoo kæmpestor. Der er masser af store træer, små og store stier og god plads. Derfor føltes det faktisk ikke specielt overrendt. 

 Jeg tror vi fik set det hele, og jeg fik også hilst på "min" tigerunge. Ellers var vi nu mest optagede af at beundre datteren/barnebarnet/oldebarnet. Hun er begyndt at gå, og forsøgsvis løbe rundt, så hun er lige så svær at styre, som en sæk lopper.

 I dag har jeg tilbragt dagen i haven. Det er efterhånden så tørt alle steder at mine kæmpestore gåseindhegninger er ved at være græsset godt ned. Derfor besluttede jeg at prøve at se om flokken kunne finde ud af at blive inde i haven. Det gik fint, men gæs er ikke dyreverdenens svar på Einstein og Madame Curie, så det der med at der var vand i indhegningen og lågen stod åben fattede de ikke. Så jeg måtte finde en opvaskebalje til dem.

 Eddie, som vist er en dame-and sprang straks i baljen.

 Jeg sad på terrassen med kaffe, morgenmad og en god bog. Der sad jeg ikke længe alene. Gæs er meget sociale og nysgerrige. Alt skulle undersøges. Grillen, røgeovnen, mine ben og min kjole, haveslangerne m.m. fik alle sammen et undersøgende nap. Gæssene er efterhånden kæmpestore, men de pipper stadig som om de var små og nuttede. Kun kattene fik en enkelt gang et hvæs med på vejen. Eddie lyder til gengæld som om han/hun har været på en bedre druktur. Hæs og dyb brååårk gåååårk truååååårt. Er man sær, hvis man sidder og griner højt helt alene over sine fjerkræ?

Jeg har også fået plukket ribs. Jeg har både røde og hvide. Jeg synes de ligner små juveler som de ligger der i skålen. Nu skal jeg bare have fundet ud af om de skal laves til saft eller gele. I mit barndomshjem lavede vi dem altid til rysteribs og gele, men jeg havde en gymnasiekæreste, hvis mor lavede den mest fantastiske ribs-saft. Det kunne godt være jeg skulle prøve at lave det i stedet? Jeg har jo allerede lavet rosengele, og senere på året kommer jeg vist til at lave mere æblegele. Det er den yngste af de langhårede så glad for. Jeg går i tænkeboks til det bliver lidt køligere. Der er jo ingen mennesker der kan tænke seriøse tanker om at koge saft eller gele, når solen banker ned og steger hjernecellerne som i dag.