Hjemmelavet pizza

Når man skal gøre sine børn glade, så skal man gøre klar til hjemmelavet pizza. Egentligt et ganske nemt projekt, men der er noget arbejde der skal gøres i forvejen. 

I god tid rører man sin pizza-dej sammen. Den består af ca ½ kg mel (gerne italiensk, men almindelig hvedemel kan sagtens bruges), 3 dl vand, lidt olivenolie, salt og gær. Helt almindeligt starter man med at opløse gæren i vand og olie, og rører så mel og salt i. Så skal dejen bare stå og hæve til man skal bruge den.

 Jeg laver min egen tomatsovs. Det er såmænd ikke så svært, og det smager meget bedre end et glas færdigsovs. I en god kasserolle sauterer jeg et fintsnittet løg og en masse hakket hvidløg. Jeg tilsatte også en fintsnittet rød peberfrugt, da den lå og lignede noget der skulle spises nu. Og sødmen fra peberfrugt er god til tomater. Så tilsatte jeg 3 slags tomater. En håndfuld tørrede tomater blev hakket fint og kom i gryden med en dåse hakkede tomater og et par friske tomater i små tern. Det er utroligt så meget smag det giver at bruge flere slags tomater. Man kunne også sagtens have puttet en dåse pure i. Nå, det fik lov til at stå og simre på komfuret med lidt salt, masser af peber, en lille teskefuld sukker og en meget lille slat rødvin. Da det havde kogt i en halv times tid fik det hele en tur med stavblenderen, så det blev en fin og forholdsvis glat tomatsovs. 

 Så blev der stillet fyld frem, så hver enkelt kunne kreere sin egen pizza. Ovnen blev skruet op på fuld styrke, og så var det bare med at være kreativ. Jeg havde nogle gode spanske pølser liggende (som min søde svigersøn har haft med hjem fra Spanien), og så købte jeg lidt bacon, cocktailpølser, mozarella-kugler og fandt min store lækre parmesanost frem. Jeg fandt også et glas syltede svampe i køleskabet. Dem kan jeg godt lide på pizza, men de langhårede drenge går helst uden om alt med svampe.

 Øverste bud er den oste-elskende yngstesøns kreation. Nr 2 er den baconglade ældstesøn, og den 3. er moderdyrets pizza med svampe.

 Det kan godt være vi ikke vinder nogen priser for den rundeste pizza, men de smagte godt. 

Og selv om de langhårede drenge er vokset mig over hovedet (hvilket heller ikke er så svært), så er de meget glade for deres mor når hun stiller an til fredagshygge og gør-det-selv-pizza. Gør det selv er helt bogstaveligt. Jeg har lavet forarbejdet, men man putter selv det fyld på man vil have. Det slår til enhver tid de pizzaer man kan hente eller få bragt ud, og så vil jeg slet ikke nævne frost-pizzaer. Og så er det sjovt at lave sine egne pizzaer. Kan man så forlange mere???