Mrs. Robinson, Frk. Blå og alle de andre høns.

Jeg har egentlig høns, fordi jeg gerne vil have friske æg og dejlig kyllingesteg. Jeg har racehøns fordi jeg synes de høns jeg har valgt er smukke og tjener et formål, og fordi jeg gerne vil være med til at bevare de racer vi har, avle smukke høns der lever op til standarderne og måske udstille mine smukke dyr. 

 Men der er bare høns der bare er.... Mrs. Robinson er den lillebitte dværglandhøne der lever midt i flokken af barneveldere. Her er de på tur i hindbærbeddet. Mrs. Robinson har ikke lagt æg i årevis, ikke ruget, ikke gjort andet end bare være. Hun nægter at bo hos landhønsene. Hun var i sine yngre dage den mest eftertragtede høne for alle de store barnevelderhaner, og derfor fik hun navn efter filmen om den ældre dame der forførte unge mænd. Robinson bestemmer selv hvad hun vil. En vinter boede hun i laden helt alene. Der er savet et lille hul i ladeporten, så kattene kan komme ind og ud. Mrs. Robinson er den eneste høne der er lille nok til også at benytte smuthullet, og det gjorde hun så. Hun levede i ophøjet ensomhed en hel vinter. Stak måske lige næbbet udenfor for at se hvem der var ude i haven den dag, men gik hurtigt ind igen. Der var tørt og ingen sne i laden. I år sover hun i kvædetræet i hønsegården. Igen helt alene. På trods af sne og frost sidder hun der. Jeg har prøvet at flytte hende ind. Der findes ikke den høne der kan skrige og skælde ud som Mrs. Robinson kan jeg hilse og sige. Natten efter sad hun igen i træet, og det får hun så lov til. Kom ikke til mig og sig at høns ikke har personlighed. Hun får lov til at leve sit otium i fred og ro hvor hun vil og hvordan hun vil. Hun er gammel nu, men har det godt. Den dag hun ikke er her mere, tror jeg at jeg for første (og sikkert eneste) gang vil lave en lille hønsegrav i et hjørne af haven. 

 I tirsdags hentede jeg en blå araucana høne. Ejeren skal flytte og sælger derfor ud. Jeg synes blå høns er så smukke, og den nye Frøken Blå vil også snart begynde at lægge lyseblå æg. Hun har ingen hale, og det skal hun heller ikke have. Til gengæld har hun skæg! Jo, der findes høns for enhver smag. Landhønsene synes hun ser lidt sær ud. Hun er heller ikke selv helt vild med det nye selskab og holder sig helst for sig selv, men om nogle dage går det nok bedre. 

 Når man sidder på hønsebænken, så skal man selvfølgelig drikke sin te eller kaffe af et autoriseret hønsekrus. Mit er af engelsk ben-porcelæn og har en masse forskellige racer på. Dog ikke nogen af de racer  jeg selv har, men jeg synes det er det fineste krus i hele min samling.

Når jeg sådan sidder og kigger på høns, så får jeg tit selskab af kattene. De gør heldigvis ikke hverken høns eller kyllinger noget. Jeg gik dog ind igen så snart kruset var tomt. Mine fingre var stivfrosne, men jeg sad og kiggede godt efter om den nye høne havde det godt. Det er aldrig særlig smart at sætte en enkelt høne ind i en etableret flok, men det ser ud til at gå stille og roligt denne gang, så jeg har været heldig.