Hjemmelavet pizza

Når man skal gøre sine børn glade, så skal man gøre klar til hjemmelavet pizza. Egentligt et ganske nemt projekt, men der er noget arbejde der skal gøres i forvejen. 

I god tid rører man sin pizza-dej sammen. Den består af ca ½ kg mel (gerne italiensk, men almindelig hvedemel kan sagtens bruges), 3 dl vand, lidt olivenolie, salt og gær. Helt almindeligt starter man med at opløse gæren i vand og olie, og rører så mel og salt i. Så skal dejen bare stå og hæve til man skal bruge den.

 Jeg laver min egen tomatsovs. Det er såmænd ikke så svært, og det smager meget bedre end et glas færdigsovs. I en god kasserolle sauterer jeg et fintsnittet løg og en masse hakket hvidløg. Jeg tilsatte også en fintsnittet rød peberfrugt, da den lå og lignede noget der skulle spises nu. Og sødmen fra peberfrugt er god til tomater. Så tilsatte jeg 3 slags tomater. En håndfuld tørrede tomater blev hakket fint og kom i gryden med en dåse hakkede tomater og et par friske tomater i små tern. Det er utroligt så meget smag det giver at bruge flere slags tomater. Man kunne også sagtens have puttet en dåse pure i. Nå, det fik lov til at stå og simre på komfuret med lidt salt, masser af peber, en lille teskefuld sukker og en meget lille slat rødvin. Da det havde kogt i en halv times tid fik det hele en tur med stavblenderen, så det blev en fin og forholdsvis glat tomatsovs. 

 Så blev der stillet fyld frem, så hver enkelt kunne kreere sin egen pizza. Ovnen blev skruet op på fuld styrke, og så var det bare med at være kreativ. Jeg havde nogle gode spanske pølser liggende (som min søde svigersøn har haft med hjem fra Spanien), og så købte jeg lidt bacon, cocktailpølser, mozarella-kugler og fandt min store lækre parmesanost frem. Jeg fandt også et glas syltede svampe i køleskabet. Dem kan jeg godt lide på pizza, men de langhårede drenge går helst uden om alt med svampe.

 Øverste bud er den oste-elskende yngstesøns kreation. Nr 2 er den baconglade ældstesøn, og den 3. er moderdyrets pizza med svampe.

 Det kan godt være vi ikke vinder nogen priser for den rundeste pizza, men de smagte godt. 

Og selv om de langhårede drenge er vokset mig over hovedet (hvilket heller ikke er så svært), så er de meget glade for deres mor når hun stiller an til fredagshygge og gør-det-selv-pizza. Gør det selv er helt bogstaveligt. Jeg har lavet forarbejdet, men man putter selv det fyld på man vil have. Det slår til enhver tid de pizzaer man kan hente eller få bragt ud, og så vil jeg slet ikke nævne frost-pizzaer. Og så er det sjovt at lave sine egne pizzaer. Kan man så forlange mere???

Hønsebryst med butterdejslåg

I England har man et begreb der hedder "comfort-food". Altså mad man får det godt af. Ikke nødvendigvis sundt, men noget man nyder rigtig meget. Jeg er lidt inspireret af engelske pie´er i denne opskrift. Og det er helt sikkert comfort-food. Yngstesønnen var så begejstret at han næsten spiste sig en mavepine til i min hønse-pie.

 Jeg fandt nogle hønsebryster i fryseren. (Gamle høner behøver man ikke altid koge suppe på.) De blev skåret i tern og hurtigt svitset af i en gryde. Så ristede jeg lidt løg, hvidløg, cocktailpølser og champignoner i gryden. På med lidt fløde og en lille skefuld herbamare økologisk urtebouillon. (Hvis man har brug for en gang hurtigsmag, så er herbamare perfekt. Smager godt, og ikke for salt, som de fleste terninger ellers er.) Så fik det hele lige lov at koge op, og så smed jeg en lille pose frost-ærter ned i gryden.Der blev smagt godt til med lidt salt og masser af peber, og derefter blev det hele hældt op i et ovnfast fad og dækket med færdigkøbt butterdej der lige var rullet sammen. Ind i ovnen en halv times tid, og så var der superlækker aftensmad. Vi fik en hurtig tomatsalat til, og det var dejlig friskt.

Da jeg ikke brugte al butterdejen fra pakken, så var det jo dejlig nemt at trylle en lille portion "fastelavnsboller" frem. Jeg skar hver plade i to, lagde en klat marcipan og nougat på hver firkant, og foldede kanterne sammen og formede dem til så pæne kugler jeg kunne og lagde dem med sammenføjningen nederst. Ind i ovnen til de var pænt lysebrune, og så blev de pyntet af med lidt glasur. Sådan kan man også bruge nogle af julens rester. Det er måske ikke verdens sejeste kager, men nemt og hurtigt. Og de smagte fint. Nogle gange skal det også bare være nemt. Og man scorer da point for kreativ brug af rester. 

Madtur jorden rundt på en aften.

 I går var vi inviteret til datterens fødselsdag. Det er altid dejligt at blive inviteret ud, og denne gang blev jeg virkelig overrasket over traktementet. Det var virkelig lækkert.

 Tatiana lavede pindemadder med røget oksekød og chorizo.

 Kim lavede friske forårsruller med andebryst, forårsløg og mandariner og hoisinsauce.

Og der blev dybstegt ostepinde og krydrede lamme-samosaer fra bazaren.  

Europæiske hapsere med chorizo og røget oksekød med oliven og marinerede hvidløg.

 Den mellemøstlige afdeling med fyldte vindrueblade, kartoffelbåde, lammesamosaer og ostepinde, oliven, hvidløg og peberfrugter og hummus.

Og så et smut til asien med de friske forårsruller med and, mandarin, forårsløg og hoisinsauce.

Der gemte sig også et fad sandwich med røget ørred et sted, men det fik jeg ikke lige foreviget. 

Et skønt måltid, hvor man smagte det hele, og så sad og nippede videre i det man bedst kunne lide. En rigtig hyggelig måde at spise på, og der var ikke noget der tog vildt lang tid at forberede, så værtsparret var friske og veloplagte. Sikke en skøn aften.

Ordentlige æg, tak!

Jeg vil hermed opfordre jer alle sammen til lidt civil ulydighed, en forfærdelig lovovertrædelse, et opgør med love og regler, kort sagt: Kør en tur på landet og køb æg fra høns der har levet et rigtigt hønseliv!

I lille regel-Danmark er det forbudt at forære/sælge æg fra hobbylandbrug hvis man har andet end hybrid-høns. At mange gør det alligevel, er vel fordi den lov er såvel tåbelig som uforståelig. Butikker og industri må gerne importere æg og fjerkrækød fra lande der jævnligt har salmonella i begge dele. Her i landet er det årevis siden der har været så meget som et enkelt udbrud af den væmmelige sygdom. Til gengæld kan man ikke påstå at produktionsdyr som høns og kyllinger har et godt liv her i landet. Fødevareministeriet er ved at arbejde på et lovforslag der vil gøre det lovligt at sælge æg fra hobbyhønsehold. Men forslaget er indtil videre at ligestille hobbyfolket med storproducenterne i forhold til test, hvilket vil være fuldstændig økonomisk urealistisk for alle med en lille flok glade havehøns. Jeg vil gerne opfordre jer til at benytte følgende formular til at sende en indsigelse til fødevarestyrelsen: http://fjerkrae.dk/aeghoering/

Og for at illustrere vanviddet har jeg indsat et billede af min livsfarlige morgenmad. 2 blødkogte barnevelderæg. Æggeblommen er helt mørkegul fordi mine høns går rundt i haven og finder grønt, og ikke fordi de er fodret med paprika. Smagen er pragtfuld og blommen helt cremet i konstistens. Man ved ikke hvad det vil sige at spise et godt blødkogt æg, før man har prøvet at sammenligne et havehønse-æg med et æg fra butikkerne. Hvis man har prøvet det og ikke selv har høns, men må købe æg, så er man godt på vej til et liv som forbryder, for jeg garanterer dig at du ikke kører forbi det næste ulovlige skilt ude på landet, hvor der reklameres med at man kan købe friske æg.

Lammekoteletter og citronfromage. Og det er stadig pomeranssæson!

Nogen gange rammer man bare lige i plet med middagen. Jeg synes selv jeg ramte bulls eye i aften. Den anden dag havde jeg købt lammekoteletter i bazaren. Dem marinerede jeg i pomeranssaft, chili, hvidløg, honning og lidt olie og salt, og efter en times tid i den blanding kom de en tur på den varme pande.. Kartoflerne kom i ovnen med lidt salt, olie og krydderpeber. Mango-koriandersalaten er magen til den jeg lavede den anden dag, og til sidst lavede jeg en dressing til kød og kartofler af creme fraiche, hvidløg, salt og en masse hakket mynte. De rosastegte lammekoteletter smagte himmelsk, og det stærke fra chilierne blev opvejet af den friske myntedressing. Helt sikkert et match made in heaven.

 Jeg nåede også at smække min absolutte yndlings-dessert sammen. Selvfølgelig med et pomerans-twist, nu det er sæson. Citronfromage har jeg elsket fra jeg var lille, og bestilte det altid til min fødselsdag. Når det er pomeranssæson har jeg en undskyldning for at lave det en ekstra gang. Jeg elsker nemlig når den er lavet på halvt pomeranssaft og halvt citronsaft. Jeg kommer også den revne skal fra et par pomeranser i. Det giver bare lige fromagen det lille løft i smag der får englene til at synge. Og når æggene kommer fra høns der har gået frit i haven og fundet grønt, så bliver fromagen rigtig flot gul. Sådan en farve opnår man ikke med købeæg, lige meget hvor meget industrien fodrer deres høns med paprika for at opnå gule blommer.

Velbekomme. Jeg er mæt og glad. Jeg tror min gravskrift skal være: Hun spiste ikke for at leve, men levede for at spise.
P.S. Lad lige være med at fortælle min badevægt om aftenens middag...

Frugt- og grønt-himlen på Fyn.

Kender I den der Britney Spears sang hvor hun synger "Ups, I did it again"? Sangen handler om noget helt andet, men når det kommer til Bazar Fyns grønt-afdeling, så er det den sang der kører rundt i hovedet på mig hver gang jeg forlader stedet.

 Citrusfrugter, meloner, granatæbler og mangoer stråler om kap i store bunker.

 Fantastiske peberfrugter i alle mulige former og farver og styrker.

 Courgetter, auberginer, bønner, salater, fennikel m.m. Så mange ting at vælge imellem at jeg næsten overvejer at blive vegetar. Men det bliver heldigvis kun ved tanken.

 Frisk koriander, mynte, persille og andre krydderurter i store bundter. Forestil jer lige at stikke næsen ned i det duft-orgie.

Jeps det er helt klart en "ups, I did it again"... Egentlig var jeg bare inde for at aflevere et par glas pomeransmarmelade til Amer, men jeg endte med at købe ind til radicchio-risotto, brede bønner i tomatsovs, mangosalat, stegte auberginer, bagte græskar med chili og og og. Hjælp. Det må være en sygdom. Jeg kan ikke gøre for det. Jeg bliver overvældet af alle farverne, duftene og formene og den rene og skære overdådighed der findes samlet på et sted, og minder om skøn mad og billeder i kogebøger får mit mundvand til at løbe og dankortet til at gløde.

Asiatisk salat med oksekød.

Nu har vinteren varet længe rent madmæssigt, og efterhånden trænger man til noget frisk grønt. Men samtidig skal det jo være noget der kan fylde godt i maven, når februar stadig viser tænder med kulde og sne.

 Asiatisk inspireret salat med oksekød.

Jeg lavede oksefilet i går aftes, og der var en god stor rest steg tilbage, så der var dømt restemad i dag. En rosa/rød oksesteg eller bøf er perfekt til denne salat. Først laver man en dressing af soya, østerssauce, sesamolie, chili, hvidløg og frisk ingefær. Det rører man hurtigt sammen. Så snitter man oksekødet i strimler og lægger ned i marinaden og trække. Gerne et par timer, men en halv kan gøre det når man har travlt. Så hælder man noget rucola op på et fad. Snitter rødløg, agurk og peberfrugt i passende bidder og vender sammen med kød og dressing. Op på rucolaen med det hele og så er det bare at servere med et godt brød til. Lige hvad jeg trængte til i dag. Nemt, hurtigt og lækkert.

 Morfar og mor.

I går havde jeg fødselsdag. (Derfor oksefilet på en ellers almindelig tirsdag.) Mine forældre og min morfar kom på besøg til frokost og eftermiddagskaffe. Jeg blev 45 og min søde morfar blev 94 dagen før. Jeg synes det er så sejt at han kom på fødselsdagsbesøg. Det er vist ikke mange på min alder der kan prale af stadig at have 2 bedsteforældre i behold.

Far.

Til frokost lavede jeg Cæsar-salat. Hjertesalat bredt ud på et stort fad. Stegte kyllingebryster i skiver, bacontern, hjemmelavede croutoner og en dejlig Cæsar-dressing, som er en slags tynd mayonaisse med masser af citronsaft, hvidløg og saltede ansjoser i. Til eftermiddagskaffen fik vi ostelagkage lavet efter en gammel karolineopskrift. 

Fødselaren med kæmpebuketten.

Midt i frokosten ankom denne skønne buket roser fra gemalen, der igen er stukket af til varmere himmelstrøg. Aldrig har jeg fået så store og smukke roser. Min fødselsdagsgave fra mine forældre var et stort stykke parmesanost, som de havde taget med hjem fra deres skiferie. Jeg tror de efterhånden kender mig og min passion for madlavning. 

Kylling med pomerans og mangosalat.

For alle os der har vores egne hanekyllinger starter opskriften med at man går ud og udvælger sig en hane, hugger hovedet af den, flår eller plukker den og renser den. For alle andre så køb for -hvem du nu beder til ´s- skyld en ordentlig økologisk kylling! De elendige kyllinger industrien prøver at pådutte os og som de påstår smager af kylling er ikke værd at sætte tænderne i.

 Kyllingen brunes af i lidt olie. Kyllingen tages op af gryden, og derefter blancheres godt med hvidløg, chili, en snittet fennikel og et enkelt løg i et par minutter. Så smider man et nip safran i gryden. Kyllingen får lidt salt  , peber og en kvartet pomerans i måsen og kommes i gryden igen. Så tilsætter man et par glas hvidvin, en halv liter vand, en kvart piske, et par skefulde pomeransmarmelade og indmaden fra kyllingen hvis den da er hjemmeslagtet. Så lader man dyret simre en time eller to på komfuret. Til sidst kan sovsen evt. jævnes lidt, hvis man føler for det.

 Salaten er en dejlig urte-mango salat. Man starter med at presse saften af et par lime og blande det op med en skefuld honning. Hvis man har fast honning, og jeg bruger jo min egen honning der ikke er flydende, så moser man det ud med en gaffel i limesaften. Det opløser sig ret hurtigt. Så blander man en hakket chili og et presset fed hvidløg i juicen. Nu hakker man et bundt bredbladet persille, et bundt mynte og et bundt koriander og vender i dressingen. Til sidst snitter man to mangoer og putter i, og  pynter man af med kernerne fra et halvt granatæble.

Det hele serveres med basmati-ris. Øverste tallerken er yngstesønnens, for han vil altid helst have et underlår. Min tallerken blev med brystkød og kråsen. Dyret var indtil i går aftes en sprællevende barnevelderhane fra sidste års tillæg. 'Den vejede 2,2 kg flået og renset, så det var en dejlig stor kylling. Med den størrelse er der til middag i to dage i vores familie.
Som man kan se øverst blev der rettet an til høflig selvbetjening. Det der med borddækning og tallerkenservering orkede jeg ikke lige, for jeg havde gjort 11 hanekyllinger i stand i løbet af dagen, lavet pomeransmarmelade, bagt brød og taget opvasken i hånden, da manden i huset stadig knokler med at få vores mellemgang sat i stand, og derfor har afmonteret opvaskemaskinen. Kald det lige en fridag en gang til.... Nå, vi nåede da også kaffepauser og øl med naboen ind imellem, og nu skal jeg vist ind og slappe af på sofaen. Alt i alt en rigtig dejlig dag.

Pomeransmarmelade.

I går halverede jeg ca. 2 kg pomeranser, skar dem i skiver og pillede omhyggeligt (næsten) alle kernerne ud. Kernerne blev lagt i en skål med vand. I gryden kom også 3 økologiske appelsiner og en økologisk citron der blev behandlet på samme måde. Pomeranser plejer at være usprøjtede, da det ofte er skallen man bruger. Det er vigtigt at bruge økologiske eller i det mindste usprøjtede citrusfrugter til marmeladen, da skallerne ryger med i gryden.

Jeg kogte citrusfrugterne med 1½ liter vand i en times tid i går aftes.

 I dag blev der tilsat 3 kg sukker til de godt 3 kg frugtmasse. Det var en blanding af almindeligt hvidt sukker og lyst rørsukker. Derefter siede jeg vandet fra kernerne ned i frugtmassen, og så fik det lov til at stå og småkoge et par timer.Jeg lavede en geleprøve, men syntes ikke at marmeladen var stiv nok, så jeg tilsatte 2 breve citronsyre. Geleprøven er ret simpel. Man hælder en skefuld marmeladevæske på en underkop og stiller den i køleskabet i 5 minutter. Når man tager underkoppen ud skulle marmeladen på den gerne være stiv. Efter min første geleprøve tilsatte jeg de 2 breve citronsyre, da pektinen fra kernerne ikke var helt nok til at stivne marmeladen.

Glassene skyllede jeg i atamon, og så blev det til 8 glas smuk gylden bittersød marmelade og en lille skål til at smage fra i dag.

Røget krondyr og pomerans-sæson.

Sidste jul blev jeg begavet med en teleskop-røgeovn af mine 3 unger. Sådan en tingest er kun beregnet til varm-røgning, men med de temperaturer vi har lige for tiden, så er det faktisk lykkedes mig at lave "næsten-koldrøget-krondyr". 

 Disse stege blev taget fra og tørsaltet med en masse krydderier da jeg parterede krondyr for godt en uge siden. Så blev stegene skyllet og tørret i køleskabet og derefter røget i 3 dage. Ih hvor de smager godt. 2 stege blev puttet i fryseren til senere brug, men de sidste spiser vi vist i løbet af de næste par dage. 

 Selv om jeg faktisk ikke er helt frisk i dag, benyttede jeg lejligheden til at tage en tur ind til bazaren i Odense. Det er jo pomeranstid, og den er kort. Jeg elsker pomeranser, og Amer har altid de mest fantastiske sæsonvarer. Og så faldt der jo som sædvanlig lidt ekstra ned i indkøbskurven. Peberfrugter i mange skønne former og farver, granatæbler, fennikel, et græskar, lime, økologiske appelsiner, mynte, koriander, bredbladet persille og masser af hvidløg. Mange af de ting som desværre ikke er til at opdrive hos de lokale handlende herude på landet.

 Så er der linet op til at lave pomeransmarmelade. Rigtig bitter engelsk marmelade. Det er manden i huset helt vild med, og Amer smed en håndfuld ekstra pomeranser ned i posen og bestilte også et glas.

Hvis man ikke ved hvad man ellers skal bruge pomeranser til, så er det faktisk dem man laver rigtig And a la Orange med, og de er også skønne i mellemøstlige sammenkogte retter, eller i måsen af en dejlig hjemmeslagtet kylling der får lov at simre et par timer i gryden. Og nu er det jo (endelig) blevet moderne at servere citronfromage igen. Hvis man kommer saften af et par pomeranser med i fromagen løfter den sig helt op til skyerne af velsmag. 

Sidst der blev købt kattemad var det et akut-indkøb, og det er svært at få killingemad i almindelige butikker, så det blev en almindelig discount-udgave af kattemad der kom med hjem. Det var de firbenede ikke særligt tilfredse med, så i dag købte manden i huset en sæk killingefoder med hjem fra den lokale mølle. Man må sige at katte har glimrende lugtesans, for der gik ikke andet end et par minutter før Shakespeare havde kradset hul i posen og velfornøjet sad og gnaskede killingepiller i sig. Jeg troede de sække var kattesikrede....

Garfield go home!!!

Jeg har længe haft en plan om at præsentere jer for Bittemis. Bittemis er den største kat jeg kender, men var åbenbart en meget lille killing dengang han blev døbt af vennernes datter. Navnet hænger ved, men bitte kan man ikke kalde ham længere. Han terroriserer området omkring Græsted til daglig, så hvis I går tur deromkring og ser et kæmpedyr luske omkring, så er det ikke en ulv, men bare Bittemis på afveje. 

 Stor, fed og dejlig. Her kan man se min hånd, der er af almindelig damestørrelse sammen med en alvorligt stor missemave.

 Bittemis kan så rigeligt fylde et stolesæde ud. Ja, faktisk tager han gerne 2 sæder i brug....

I bredden slår bittemis også den yngste af de langhårede drenge, og han er da 12 år gammel. 

Egentlig var vi ovre på djævleøen for at fejre den unge mand til venstre i billedet. Han har nemlig just rundet de 50 vintre. Den dejlig hund hedder Buster og er en islandsk fårehund. En dejlig race, som vores venner altid har haft.

Fødselaren fik en fin gave af os venner. En ordentlig møghund af en webergrill, med bord og det hele. Den skulle vi piger bruge til at lave fødselsdagsmiddagen i. Mændene og den lille langhårede blev nemlig sendt i biografen og se Django Unchained mens dameholdet lavede bouillabaisse, pulled pork og sticky toffee pudding. Det blev en rigtig dejlig middag, og vi havde vist alle en skøn weekend. 

Rosa krondyrsteg og tærte med blåbærskum.

Vi skal have ryddet op i fryseren, og da datteren, svigersønnen og barnebarnet meldte deres ankomst, fandt vi en af de sidste krondyrstege fra sidste års slagtning frem fra fryseren. 

Det er en lårsteg, så den skal helst bare rosasteges. Først vendte jeg den i en blanding af groft salt og peber.

 Da krondyrkød praktisk taget ikke indeholder fedt, så skal man passe på med hvordan man tilbereder det. Når jeg laver en steg i ovnen, plejer jeg ofte at beklæde den med baconstrimler. (Og bacon smager jo altid godt!)

 Efter en tur i ovnen ser stegen sådan ud. Jeg hverken kan eller vil give præcise anvisninger på hvor høj temperatur eller hvor længe, da det afhænger både af ovnen og af stegens størrelse, samt hvordan man foretrækker kødet.

 Sådan endte aftenens lårsteg med at se ud. Den måtte måske gerne have været lidt mere rosa, men endelig ikke for rød. Men der blev nu spist op, så det var nok godt nok. (Ja, jeg er jyde...)

 Efter datteren og svigersønnens ønske bestod tilbehøret af gammeldags mormorsalat og hasselbachkartofler og vildt-flødesovs.

 Uhmmmm. Sovsen er lavet på "brune isterninger". Det er vildtfond, som vi koger på benene, når vi har slagtet. Vi koger fonden ind til næsten ingenting og fryser den så ned i isterningeposer. Så er det lige til at smutte et par terninger i sovsen så den smager skønt og dejligt. Jeg har ristet en pakke champignoner, lidt finthakket løg og hvidløg, hældt fløde og brun is i, kogt op og smagt til.

 Desserten blev en købe-tærte-bund med blåbærskum. Fadet fik jeg af datteren og svigersønnen i julegave, så de skulle selvfølgelig være der, når det skulle indvies. Egentlig ville jeg ikke have lavet dessert, men ældstesønnen plagede, og så var der tilbud på tærtebund, da jeg var inde og handle.

 Fyldet er bare en slags blåbærfromage lavet på frosne blåbær. Nu håber jeg ikke der er nogen bærplukkere der har tisset på mine blåbær, for de blev brugt rå, og vi gider ikke til at være syge allesammen.

 Manden i huset har nogle problemer med at få støbt gulv og ordnet gangen. Blandt andet fordi kattene mener at de skal deltage i projektet hele tiden. Her har Shakespeare valgt at tage et lille hvil i mørtel-spanden.

Mens vi andre mæskede os i krondyrsteg og flødesovs måtte Amelia nøjes med at gumle på en rå gulerod. Hun havde ½-års fødselsdag i går, og har absolut ingen tænder endnu. Men en gulerodsslikkepind er nyt og spændende, så den hyggede hun sig fint med.