Der er fuld fart på New Hampshirekyllingerne. De spurt-vokser, og jeg er ved at være nogenlunde sikker på hvad der er haner og høner. Nogenlunde halvt af hver. Måske med et lille overskud af høner, men nu får vi se. Jeg har jo aldrig haft den slags kyllinger før. Til gengæld er de noget skræmte af sig. Det er jeg ikke vant til, og det skulle racen som sådan heller ikke være. Nu får vi se om de ikke udvikler sig til at blive skikkelige og rolige høns. Det er derfor de er blevet anskaffet.
Mit lille hold barnevelderkyllinger er til gengæld meget tillidsfulde og nysgerrige som de plejer at være. De er så bare knap så hurtige i udviklingen, men det må tage den tid det tager. De er ved at være en uge gamle og har fået de første fjer på vingerne.
Og det var så dagens høst. (Ud over det landhønseæg jeg fandt i haven). Et dobbeltæg, et blåt æg, barnevelderæg i alle mulige nuancer af brunt og som sædvanlig en ordentlig skudefuld hvide landhønseæg. Vi er inde i den periode af året, hvor jeg ikke kan følge med, selv om jeg er ret sikker på at landhønsene har en hemmelig hule hvor der også gemmer sig en masse æg.
Lige meget hvor mange æg jeg stopper i rugemaskinen og propper i maden, så kan jeg ikke følge med. Loven siger at jeg ikke må sælge eller forære mine sunde fine æg væk. De skal smides ud hvis vi ikke selv kan nå at spise dem. Det er det glade vanvid med den lovgivning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv endelig en lille hilsen. Det er altid hyggeligt at høre fra jer.