Høns, have og herregårdsbøf.

Jeg må hellere præstentere jer for havens herre. Min smukke barnevelderhane. Han har fuldstændig styr på damerne, kalder når der bliver serveret godbidder, og er gode venner med kyllinger og katte. Bedre kan det ikke blive.

 Her er en af hans smukke koner. Jeg synes barnevelderhøner har det smukkeste farvespil i fjerene, og når solen skinner på dem ser de ud som om de skinner. Desværre har de lige nu stadig lidt rester af kalkben. Det er under behandling, men vinterens angreb har været trælst. De får fusserne sprøjtet med utøjsmiddel og smurt ind i creme og olie, så de er snart smukke igen. 

 Jeg er ved at sælge mine landhøns. Faktisk er min hane og 5 høner taget videre til en anden hønsegård i dag. Det bliver helt rart med 5 æg mindre om dagen. Det bliver så spændende at se om det er nogle af de høner der giver dobbeltæg der er rejst videre. Her er 4 store dobbeltblommeæg omkring et af normal størrelse.

 I lørdags kommanderede jeg de to langhårede drenge ud og hjælpe mig i haven. Det var de ikke helt tilfredse med, ja den yngste mumlede endda noget om politianmeldelse for brug af børnearbejdere, men en sodavandspause og en is bagefter afhjalp da det meste. 

 Og det var da ikke fordi fruen af Ruevej ikke selv hjalp til. Jeg havde mildest talt nok at gøre med at grave og trække skalderkålsrødder op af højbedene. Den yngste hjalp godt til og den ældste ryddede op i drivhuset og vaskede det godt af i sæbevand. Engang til efteråret får jeg rene negle igen, men de kommende måneder er der dømt korte negle og sorte rande. Lige meget hvor meget man skrubber og skurer, så kan man altid kende folk der har have på hænderne. 

 Om aftenen måtte de langhårede bestemme middagen som tak for hjælpen. Valget faldt på en gammel cafeteria-klassiker. Herregårdsbøf med hele svineriet. Svineriet i denne omgang var så hjemmelavet bearnaise-sauce, twister-fritter dampede ærter og nogle kæmpestore hakkebøffer.

 De unge herrer tager godt for sig af retterne. Og lige for en god ordens skyld. Der er IKKE kommet gul frugtfarve i bearnaisen. Sådan ser den bare ud, når den bliver lavet med æggeblommer fra høns der går frit i haven og finder grønt hele dagen.

 Når man har lavet bearnaise står man tilbage med en stor portion æggehvider. De kan omsættes til mangt og meget, men denne gang blev der lavet lysegrønne pebermynte-marengs. Helt kunstigt med både frugtfarve og essens. Udenpå falmer farven næsten helt væk, når marengsen bliver bagt, men når man bider i dem åbenbarer der sig den mest hysteriske grønne farve. Og pebermyntesmagen tager toppen af det vamle ved marengs. Normalt er det de langhårede der fortærer hele pladen i løbet af meget kort tid, men dem her kunne jeg godt selv blive forfalden til.

 Til sidst en lille bonusopskrift. Tortillaen er med hønsebryst i chili-tomatsovs, men bønnesalaten er en kombiopskrift jeg fandt på da jeg sad og rodede på nettet efter en mexikansk salat. Det er en pose frosne sorte bønner fra fryserne der lige har fået et hurtigt opkog igen. Mens de stadig var varme, blev de vendt i en marinade af olivenolie, limesaft, en masse revet hvidløg, salt og peber. Når man vender bønner i en dressing mens de stadig er lune, så suger de en masse smag fra marinaden. Derefter blev der vendt en dåse majs, en masse rødløg i tynde ringe (tak til mandolinjernet) og et kæmpe bundt hakket persille i. Det var en meget lækker og mættende salat, og den smagte også godt i madpakken dagen efter.

God appetit.