Fødselsdagsmiddag på Kok og Vin.

I torsdags blev den ældste af de langhårede drenge 18 år. Den yngste var i Rom med mine forældre, og sømanden var på arbejde i Brasilien. Så var det jo op til storesøsteren og moderen at gøre dagen festlig. Jeg sørgede for morgenmad og gaver fra morgenstunden, og om eftermiddagen holdt storesøsteren det fineste børnefødselsdagsselskab for farmor, farfar og os herude fra markerne.

 Den nu unge mand havde ønsket sig en tur ud at spise med kniv og gaffel. Vi inviterede farmor og farfar med og valget faldt på Kok og Vin i Odense. Det er en lille hyggelig restaurant med fransk bistro-køkken.

 Brødet blev serveret i gamle småkagedåser og var rigtig godt. Sidetallerkener var en blandet landhandel af sjovt gammelt service.

 Min svigermor og jeg fik kammuslinger til forret. De var ualmindeligt gode. Tilpas tilberedte, så de stadig var næsten rå indeni, men med en fin stegeskorpe. De lå i en skøn sauce med smør, bitre salater og kapers.

 Den langhårede fik frølår, og de var fine men måske lidt for meget panering. Saucen var den samme som til muslingerne. Udmærket ret, men ikke helt så god som muslingerne, og så er det da lidt kedeligt at tilbehøret er det samme til to så forskellige ingredienser som kammuslinger og frølår.

 Svigerfar fik koldrøget laks fra Kerteminde. Også dejligt. Store fine skiver laks.

 Til hovedret valgte svigermor rørt tartar. Det kom ind på et fint rullebord og blev rørt ved bordet. Jeg forstod så ikke helt meningen med at det var tjeneren der smagte den til. Normalt er det vel den person, der skal spise tartaren der bestemmer hvordan den skal smage. 

 Men den smagte nu dejligt.

 Vi andre tre valgte en steak frites. Vi fik alle hver vores spejderdolk til at skære steaken med. Heldigvis var dolkene slebet ultraskarpe og skar nemt gennem bøfferne.

 Dejlige ribeyes og stegt præcis som bestilt. Bearnaisen var bedre en gennemsnittet når man spiser ude, men kokken havde været lige lovligt generøs med essens-flasken. (Men jeg mener nu også selv at min egen bearnaise er svær at slå, og denne her kom altså ikke i nærheden af at være lige så god som min egen).

 Der var mulighed for at vælge stegt foie gras til bøfferne. Jeg bestilte en enkelt højst politisk ukorrekt portion, for jeg har aldrig smagt stegt foie gras. Det behøver jeg så heller ikke smage igen. Jeg delte smagsprøver ud til hele bordet, og alligevel kom vi kun igennem det ene stykke. Det andet levnede vi. Det er simpelthen for fedt til mig. Så har jeg smagt det, og så behøver jeg ikke længere spekulere over hvorfor det skulle være så fantastisk. Jeg kan stadig undre mig over det, men smag og behag er jo forskellig.

 Den langhårede valgte Gateau Marcel til dessert. Den var rigtig god, og han mener at vores dygtige kokkeven skal oppe sig, når han kommer på besøg til årets "brug-en-masse-æg seance" i næste uge.

Vi andre fik creme brulee. Præcis som den skal være, og helt sortprikket af vaniljekorn.

Alt i alt en rigtig dejlig aften. Priserne var rimelige og det eneste der trak rigtig ned var bearnaisen. Der var mange mennesker i restauranten og støjniveauet var ret højt. Men man kunne stadig sagtens snakke sammen, men der var meget baggrundslarm. Jeg tror jeg vil invitere sømanden derind når han kommer hjem igen, men så vil jeg nok ikke bestille en bøf. Det er jo så nemt at lave selv, og der var andre spændende alternativer.