Fjerkræ på græs og naturens pangfarver.

Også i dag var de små dun-dyr på græs. Og i dag kom kyllingerne med. Det var ren og uforfalsket familiehygge.

 Både gæs, kyllingerne og Eddie the Edderfugl hyggede sig. Gæssene er begyndt at gnaske løs af græs og andet grønt. Eddie prøver også, men han vil helst have kyllingestartfoder. Det der grønne er vist ikke lige edderfuglemad. Til gengæld kan han svømme undervandssvømning i hans lille bassin. Den kunst kan de andre ikke gøre ham efter.

 Man holder sammen på gruppen. Det udløser et farligt skrigeri, hvis en bliver væk. Og man kan næsten ikke rejse sig og hente noget man har glemt uden at have en hale af hylende dun-unger efter sig. Det er nu meget charmerende. 

 Shakespeare holder øje med de små lækre hapsere, men ved godt at den ikke må.... men det er altså svært ikke at komme til at slikke sig om munden.

 Jeg er fascineret af de vilde farver og den helt vilde blomstring der altid forekommer på den her årstid. Lige nu er der hysterisk gule marker med raps så langt øjet rækker. Utroligt flot, men måske ikke så sundt med sådan en mono-kultur.

 Og hvem kan stå for den lyserøde sne under et japansk kirsebærtræ. Jeg elsker synet, men i min egen have vil jeg hellere "nøjes" med almindelige kirsebær og andre frugttræer. De har godt nok ikke så fine blomsterfarver, men til gengæld kommer der lækker frugt på dem.

 Naturen har iklædt sig bryllupskostume.

 Frugttræernes blomstring er lige så intens. Og de sarte hvide og helt lysrosa farver er da også fine.

 Pink med blodbøg i baggrunden. Det er da vildt flot!

I Arreskov slots have står der et utroligt smukt træ. Da jeg kom forbi i går aftes var det indhyllet i en sprinkler-spiral. (Gad vide hvorfor. Det havde regnet som sjældent set før hele dagen). Men motivet var da ikke til at stå for. Der er nogle træer i landskabet rundt omkring, som jeg altid kigger en ekstra gang på. Store fritstående træer er så smukke. Det her er et af dem.